Berlingske Business

Højpandede reklamer under nyt navn

Højpandede reklamer under nyt navn - 1
Frederik Preisler er nu igen ejer af Propaganda. Foto:

Syv år efter at han scorede kassen på at sælge sit reklamebureau til amerikansk reklamekæmpe, er Frederik Preisler nu igen ejer af Propaganda. Bureauet skifter navn til ”Mensch”.

Hvis du syntes, at Propaganda var slem, så bliver Mensch værre. Ordene kommer Frederik Preisler. Han meddelte for nylig, at han sammen med fire partnere igen overtager kontrollen med reklamebureauet Propaganda, som han startede for 16 år siden fra et lille lokale på Østerbrogade.

Efter syv år med amerikansk ejerskab og navnet PropagandaMcCann er skilsmissen en realitet. De fem partnere overtager Propaganda, mens den amerikanske reklamegigant McCann nu går på jagt efter vækst og opkøb på det danske reklamemarked. Navnet Propaganda får de nye ejere dog lov til at beholde.

Frederik Preisler bekræfter overfor Berlingske Business, at Propaganda fremover kommer til at hedde Mensch. Strategien om at småt er godt og selvforståelsen som det intelligente reklamebureau rykkes der dog ikke ved. Tværtimod.

”Vi står nok for det lidt højere skoleridt indenfor kommunikation. Da vi startede var vi branchens enfant terrible. Nu har vi fået lidt grå hår og synes kun det er sjovt, hvis det er svært. Hvis man skal have reklame, der er lige ud af landevejen, skal man nok gå et andet sted hen,” siger Frederik Preisler, 45.

Det er den selvforståelse, der har fået kollegaer og iagttagere til at beskrive PropagandaMccann som højpandet og en del af reklamebureauernes overklasse. Den har samtidig gjort bureauet til landets bedste målt på indtjening pr. medarbejder. I modsætningen til McCanns bureauer i Norge og Sverige er væksten dog ikke fulgt med. Det er årsagen til, at bureauet med 25 medarbejdere nu splittes op.

”McCann har en international strategi om at lave meget store maskiner med vækst som et centralt nøgleord. Det har vi ikke været interesseret i. Vores kultur passede ikke til et stort internationalt bureau. Derfor er det endt med en lykkelig skilsmisse,” siger Frederik Preisler, der sammen med Espen Sørensen vil udgøre ledelsen i Mensch.

Direktør for Propaganda Mccann, Bjørn Stene, skal nu stå i spidsen for McCanns ambitioner om at lave et stort dansk reklamebureau. En opgave, som Frederik Preisler er overbevist om vil lykkes.

”Jeg tror sagtens, at det kan lade sig gøre. Det er egentlig ikke så svært, når man har pengene til at opkøbe bureauer. Hvis man fokuserer på det som en forretning, hvor det vigtigste er vækst og bundlinje, kan man lave et bureau på størrelse med Kunde og PeopleGroup på et par år. Jeg synes bare ikke, at det er interessant at drive sådan en virksomhed,” siger Frederik Preisler.

Mensch starter med 12 medarbejdere og størstedelen af Propaganda McCanns kundeliste. Den tæller virksomheder som Apotekerforeningen, Politiken og Danske Spil. Frederik Preisler regner med i løbet af et par år at være tilbage omkring de 20 medarbejdere og forventer at forretningen løber rundt i 2009.

”Vi er tilfredse med break even og glade for et overskud i år,” siger Frederik Preisler.

Propaganda McCann havde i 2007 en bruttoavance på 43 mio. kr. og et resultat før skat på 7,7 mio. kr. Regnskabet for 2008 er endnu ikke offentliggjort.

Trods den økonomiske afmatning er han ikke spor bekymret for igen at have det økonomiske ansvar for den forretning, som gjorde ham til en velhavende mand, da han solgte for syv år siden.

”Med de her odds er jeg i allerhøjeste grad klar til at påtage mig den økonomiske risiko igen. Og vi forventer ikke, at afmatningen vil påvirke os nævneværdig. Vi har været i en situation i flere år, hvor vi har haft henvendelser fra flere kunder, end vi har haft plads til. Og kommunikation vil der altid være behov for,” siger Frederik Preisler. Han oplyser, at de fem partnere ikke har lagt en stor portion penge for at købe bureauet tilbage.

”Det er lavet som en forretningsmæssig aftale med en række mellemregninger, men der er ikke tale om en decideret handel,” siger Frederik Preisler, der godt ville have beholdt navnet Propaganda. Det tillod de amerikanske børsregler dog ikke. Nu kommer bureauet i stedet til at hedde menneske på tysk.

”Jeg var glad for Propaganda. Navnet passede godt til dengang vi skulle revolutionere det hele og flå alting fra hinanden. Mensch udtrykker i højere grad evolution. Der er kommet mere tankekraft bag. Og så handler det hele jo om kommunikation mellem mennesker. Sværere er det ikke,” siger Frederik Preisler. Han tilføjer, at Ein Mensch på jiddisch betegner en person med integritet og stolthed.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen