Berlingske Business
11:56Coloplasts finansdirektør tjener millioner på optioner

Historisk pressesag nærmer sig afgørelse

EB
Fredag falder der afgørelse i en historisk stor sag mod et dansk medie, hvor to tidligere søfolk kræver en million kroner i godtgørelse af Ekstra Bladet for gentagne krænkelser. Sagen har vidtrækkende betydning for, hvornår medier krænker privatlivets fred. Foto:

Fredag falder der afgørelse i en historisk stor sag mod et dansk medie, hvor to tidligere søfolk kræver en million kroner i godtgørelse af Ekstra Bladet for gentagne krænkelser. Sagen har vidtrækkende betydning for, hvornår medier krænker privatlivets fred.

I to år og 129 dage sad de to tidligere danske søfolk Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn som gidsler i Somalia. Gidseltagningen blev offentlig kendt, fordi Ekstra Bladet dækkede sagen massivt gennem flere hundrede artikler og billeder, mens der stadig blev forhandlet om en løsesum for de to danske søfolk.

Pressedækningen har udløst det største erstatningskrav i dansk mediehistorie, hvor Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn hver kræver 500.000 kroner i godtgørelse af Ekstra Bladet. De mener, at Ekstra Bladet har krænket privatlivets fred ved at udstille dem i en situation, de ikke selv var herre over og for at unødigt at have forlænget tilfangetagelsen.

Fredag falder der afgørelse i sagen i Københavns Byret, og den kan få stor betydning for mediers ageren fremadrettet.

Somalia

»Den kommer til at sætte nogle grænser for, hvad man må som medie i forhold til at respektere privatlivets fred over for mennesker, der er anbragt i en situation, der er meget ydmygende og forfærdelig. En situation, hvor de ikke selv har mulighed for at tage stilling til, om de vil være med eller ej,« siger Kurt Strand, journalist og vært i radioprogrammet »Mennesker og Medier«, der hver uge sætter fokus på pressen.

Ifølge fagforbundet Søfartens Ledere, der kører sagen for Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn, var Ekstra Bladets omtale af sagen groft krænkende for privatlivets fred, hvor flere artikler og billeder udstillede de to søfolks situation til offentligt skue. Samtidig mener fagforbundet, at Ekstra Bladets kampagne »Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia?«, hvor et stort banner blandt andet blev hængt op på Rådhuspladsen, har været med til at forlænge gidseltagningen.

SOMALIA-UNREST-PIRACY

»Ekstra Bladet har virket som piraternes markedsføringskanal i deres spil for at presse løsesummen så højt op som muligt. Det er noget, som Søren og Eddy helst ville have været foruden. De havde ingen interesse i at deltage i medierne, men havde som gidsler aldrig mulighed for at sige fra,« siger direktør i Søfartens Ledere, Fritz Ganzhorn.

Pressenævnet har tidligere udtalt »alvorlig kritik« af Ekstra Bladets dækning af sagen, som ifølge Søfartens Ledere strakte sig over 500 dage. Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen udtalte i kølvandet på Pressenævnets kritik, at Ekstra Bladet ikke ville afskrive at gøre det igen fremadrettet. Det har fået Søfartens Ledere til at prøve sagen af ved domstolen for at sætte en retspraksis.

»Sagen er vigtig, fordi vi har masser af andre tilfælde, hvor mennesker af en eller anden grund bliver anbragt i medier med billeder eller TV-optagelser, hvor de ikke har mulighed for at tage stilling til, om de har lyst til at være med. Det har ikke været prøvet af før, om det gælder i forhold til paragraffen om privatlivets fred. På den måde har den meget vidtrækkende perspektiver end kun at handle om Søren og Eddys gidseltagning i Somalia,« siger Kurt Strand.

Fritz Ganzhorn vil blive »svært overrasket«, hvis ikke Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn får medhold i sagen, som ifølge dem ikke handler om penge men om principper.

JP Politikens Hus på Rådhuspladsen i København. Politiken, Jy

»Det handler for Søren og Eddy om, at retfærdigheden skal se fyldest. Eftersom Poul Madsen ikke ville respektere Pressenævnets kendelse, må det ske ved, at få Ekstra Bladet til at betale en godtgørelse,« siger Fritz Ganzhorn.

Poul Madsen ønsker ikke at blive interviewet, inden der er faldet afgørelse i sagen, mens skriver i en kort SMS til Berlingske:

»Vi forventer naturligvis at blive frifundet. Det er en ulykkelig sag, men det er ikke Ekstra Bladets skyld, at Søren og Eddy og deres filippinske kollegaer var gidsler i 838 dage. Vi har ikke krænket Søren og Eddy, men tværtimod hjulpet med at skabe opmærksomhed omkring deres ulykkelige situation, så rederiet endelig tog sig sammen til at få dem hjem,« skriver Poul Madsen.

Efter 838 dage i fangenskab blev Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez frigivet for en løsesum på knap 40 millioner kroner. To dage efter deres frigivelse sendte TV2 dokumentaren »De danske gidsler – Mareridtet i Somalia«, mens de to danske søfolk stadig ikke havde mødt deres familier.

gylle

Dokumentaren kom helt tæt på de to danske gidslers situation, hvor en norsk-somalisk journalist fik adgang til at filme i gidslernes lejr. Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn mener, at dokumentaren krænkede privatlivets fred, og derfor kræver de også en million kroner i godtgørelse af TV2. Et krav, som TV2 har afslået. Nu vil begge parter afvente afgørelsen mod Ekstra Bladet, inden der formelt indledes en sag.

»Sømændene og deres repræsentanter har rejst et krav om godtgørelse og bebudet en mulig retssag mod TV2. Det er jo udtryk for, at de føler sig krænket – og i det lys er det klart, at vi burde have afventet, så vi kunne spørge dem selv direkte, hvordan de forholdt sig til udsendelsen af dokumentaren. Personligt troede jeg af et godt hjerte, at det indblik, vi gav befolkningen, ville gøre det lettere for de søfolk at forklare, hvad de har været udsat for,« siger nyhedsdirektør i TV2, Mikkel Hertz.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen