Berlingske Business

Gnom'er udfordrer ikon-stol

pix-stol

Manden bag den berømte Tripp Trapp-stol, Peter Opsvik, har designet en ny barnestol, som netop er kommet på det danske marked. Bag marketingprocessen fra analyser til udrulning af kommunikationsplatform står fem unge talenter fra Zupa Recommendeds Gnom-uddannelse.

For godt 40 år siden skabte den verdensberømte industrielle designer, norske Peter Opsvik, en barnestol, som siden da nærmest har haft monopol på at understøtte barnenumser i Norden. Det skriver Markedsforing.dk

Men nu er der dukket en udfordrer op – Nomi – og manden bag designet er såmænd samme Peter Opsvik, som i sin tid designede Tripp Trapp-stolen.

Men selv ikke en verdensberømt designers produkter sælger sig selv, hvis ikke nogen gør opmærksom på, at de findes – og så var det, at fire unge talenter fra reklamebureauet Zupa Recommendeds såkaldte Gnom-uddannelse blev involveret.

– Det hele startede i 2011 med en opgave for vores talentskole Gnom. De to herrer, Jan Andersen og Henrik Sørensen bag virksomheden Evomove, der dengang var i en start-up-fase, kontaktede os, da de havde sikret sig de globale rettigheder til Nomi-stolen, fortæller Rune Gitz-Johansen, der er client director i Zupa Recommended.

Parterne blev dengang enige om, at opgaven med at skabe en strategi for færdigudviklingen og markedsføringen af Nomi lå lige til højrebenet for de unge Gnom’er.

– Og nu to år senere har vi sammen været igennem markedsanalyser, fokusgrupper, produktudvikling, navn, logo, emballage, website, SEM/SEO, blogger-strategi, kendingsmelodi, film, strategi- og designprocesser frem til udrulning af kommunikationsplatform, fortæller Rune Gitz-Johansen, som tilføjer, at to af de involverede Gnom’er i mellemtiden er blevet fastansat på bureauet, og derfor har fulgt stolen helt til dørs og ud i verden. Eller rettere: Ud på nettet.

Stolen, som blev lanceret i Danmark i slutningen af maj i år, kan ikke købes i de butikker, nybagte forældre normalt frekventerer - et valg, der underbygges af, at den primære målgruppe– gravide førstegangsfødende – alle udviser samme ekstremt informationssøgende adfærd og derfor bruger oceaner af tid online.

– Førstegangsfødende bruger op til seks timer om dagen på at søge informationer på nettet om bleer, barnevogne og hvad ved jeg. Det er en stramt defineret målgruppe med en meget kommunikerende adfærd, som kan rammes med en fokuseret indsats gennem SEO/SEM, sociale medier, blogs, informationssites, PR og trykte magasiner. Det er den samtale, vi skal ind og være en del af, siger Rune Gitz-Johansen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen