Berlingske Business

Financial Times tæt på at blive solgt

BRITAIN-MEDIA-INDUSTRY-PUBLISHING-DIVEST-BUSINESS-PEARSON-FT
Foto:

Den britiske Pearson-koncern er tæt på at sælge Financial Times-gruppen.

Den britiske Pearson-koncern er tæt på at sælge Financial Times. Det indrømmer selskabet oven på rygter i medierne, senest bragt frem af Reuters torsdag.

»Pearson noterer nylige spekulationer i medierne og bekræfter, at det er i fremskredne forhandlinger om et potentielt salg af FT Group, selv om der ikke er nogen sikkerhed for, at samtalen vil føre til en handel«, skriver selskabet i en meddelelse til børsen i London.

FT Group tæller, ud over Financial Times og avisens tilhørende netavis, en ejerpost på 50 pct. i nyhedsmagasinet The Economist og et delejerskab af et joint venture i Rusland.

København

Mandag bragte Bloomberg News lignende forlydender om en handel, der kan værdisætte FT-selskaberne til 1 mia. pund (10,7 mia. kr.). Samme beløb nævnes af Reuters torsdag.

Angiveligt er blandt andre Bloomberg og tyske Axel Springer mulige købere af den britiske mediegruppe.

Også Reuters' eget moderselskab, Thomson Reuters, er ifølge Reuters på banen, men Reuters afviser over for Reuters at udtale sig om sagen.

PROSIEBENSAT1 M&A/AXEL SPRNGR

FT Group har i 60 år været ejet af Pearson, hvis primære forretningsområde ellers er undervisningsmateriale og relaterede tjenester. Det skulle være et ønske om at fokusere på det kerneområde, der har fået selskabet til at sætte den berømte erhvervsavis til salg.

Pearson-aktien stiger 2 pct. til 1233 pence oven på rygterne og den efterfølgende bekræftelse.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen