Berlingske Business

Fagforbund brugte millioner på venstrefløj

Fagforbund brugte millioner på venstrefløj - 1
Foto:

En gennemgang af annoncer fra valgkampen viser, at mindst ni fagforbund bragte annoncer, der anbefalede et kryds ved venstrefløjspartierne.

Selv om de fleste fagforbund har stoppet deres officielle partistøtte, hjælper de alligevel venstrefløjen.

»Den her indirekte støtte er med til at opveje noget af den ulighed, der er mellem budgetterne på de to sider af den politiske midte«, siger lektor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen til Politiken Søndag.

I sidste uge skrev Politiken, at regeringspartierne i 2007 tilsammen fik næsten 38 millioner kroner i privat støtte, mens Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten samlet set modtog i underkanten af 4 millioner.

Men nu antyder tal fra Gallup, der overvåger annoncemarkedet, at forskellen er knap så markant. Gallups opgørelse viser, at de ni fagforbund i alt indrykkede 1.358 annoncer i oktober og november 2007, hvor valgkampen kørte.

I februar og marts samme år købte samme ni forbund kun 176 annoncer. Hvis annoncerne var købt til listepris, kostede de op mod 35 millioner, viser Gallups tal.

»Det viser bare, at det er klynkeri, når Socialdemokratiet klager over, at vi får flere penge end dem«, siger Venstres partisekretær, Jens Skipper Rasmussen, til Politiken.

Han fortsætter: »Hvis man vil have det sande billede af de økonomiske forhold i valgkampen, skal man naturligvis også tælle fagbevægelsens store kampagne med. Det samlede billede viser klart, at fagbevægelsens annoncer støtter venstrefløjen - primært Socialdemokraterne«.

Men det er slet ikke lige så godt som at have kontanterne i hånden, mener Socialdemokraternes gruppeformand:

»Vi er glade for den støtte, vi får fra fagbevægelsen, men det er ikke det samme som at kunne bruge pengene målrettet i en kampagne. Vi styrer jo ikke, hvordan fagforbundene prioriterer«, siger Carsten Hansen (S) til Politiken.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen