
En af årets mest imødesete reklamefilm er jule-filmen fra John Lewis. Den er nu landet. I år spiller en lille pige og en ensom månebeboer hovedrollerne.
Der er flere sikre tegn på, at den glade og travle juletid nærmer sig, og i vor lille, sluttede reklamekreds er årets julefilm fra den engelske stormagasinkæde John Lewis et af dem.
Nu er den landet, og reklamefilmen, som adam&eveDDB og mediebureuaet Manning Gottlieb OMD står bag, fortæller historien om en ensom mand på månen og en lille pige, der får øje på ham i sit teleskop. Det skriver Markedsføring.dk.
Der er (næsten) garanti for en tåre i øjenkrogen, når pigen efter flere forgæves forsøg får skabt kontakt til den ældre herre via et teleskop sendt til ham ved hjælp af en masse balloner. Ypperlig 1:1 kommunikation, skal vi hilse og sige.
Lydsiden udgøres af et cover af Oasis' '”Half the World Away” fra den unge norske sangerinde Aurora.
Det er 8. år i træk, at John Lewis sender en genistreg på gaden. Og priserne vil sikkert hagle ned over det vidunderlige adam&eveDDB-skabte univers. Glædelig Jul, siger vi bare.
Se filmen herunder.
Kære læser
Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.
Med venlig hilsen
Redaktionen