Berlingske Business

Egmont-boss rider på digitaliseringsbølgen

Steffen Kragh
ARKIVFOTO af Egmonts koncernchef Steffen Kragh. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix 2016. Foto:

Mediegiganten Egmont kom ud af 2015 med endnu et rekordregnskab. Succesen skyldes bl.a. en storsatsning på udvikling og opkøb af nye digitale forretningsområder, lyder det fra koncerndirektør Steffen Kragh.

Den danske mediekoncern Egmont kunne tirsdag morgen fremlægge endnu et solidt årsregnskab med lyspunkter i samtlige af selskabets fire hoveddivisioner. For fjerde år i træk melder Egmont dermed om en rekordomsætning for regnskabsåret, som for 2015 lyder på 11,8 milliarder kroner. Det er en stigning på 5,2 procent forhold til året før og ifølge koncerndirektør Steffen Kragh en direkte konsekvens af Egmonts store fokus på ny teknologi og digitalisering.

»Samlet set går det godt. Vi har skabt 600 millioner kroner i ny omsætning i 2015, og rigtig meget af det kommer fra vores nye digitale forretninger - bl.a. e-handel og streaming,« forklarer Steffen Kragh.

Steffen Kragh, Adm. direktør og koncernchef i Egmont.

Han slår til daglig taktstokken i Egmont, der med 6600 ansatte og en tocifret milliardomsætning er Danmarks største mediekoncern. Og ifølge direktøren skyldes en stor del af de senere års succes, at man fra virksomhedens side er lykkedes med at hoppe på den digitaliseringsbølge, der ellers har ramt mange medier hårdt på indtjeningssiden.

»Mange medievirksomheder har jo opereret med en model, hvor trafik bliver omsat til annoncekroner, men fordi trafikken flytter over på mobilskærme, så er der færre annoncekroner i det. Derfor tilpasser vi den model og satser hårdere på at lave content marketing og e-handel, som helt klart er stærke vækstspor for os,« forklarer Steffen Kragh og uddyber.

»Vi var ikke i e-commerce for et par år siden. I dag har vi en omsætning i 2015 på en halv milliard, og vi har en forventning om, at det er fordoblet i 2016,« siger Steffen Kragh, som samtidig slår fast, at han agter at investere yderligere i nye digitale forretninger i de kommende år.

Succesfuld digitalisering
Selvom Egmont historisk set er mest kendt for sin forlags- og bladvirksomhed, består koncernen derudover af to andre hoveddivisioner. Egmont ejer nemlig både Nordisk Film og den norske udgave af TV2, og disse forretningsben har også haft klar medvind i det senere år, lyder det fra koncerndirektøren.

»Hvis vi ser på TV2 Norge, så har vi løftet den digitale side rigtig meget. Vi er nået over en million daglige besøgende på vores digitale flader. Og vi har øget vores tv-streaming, så TV2 – målt i norske kroner – har en vækst på 6 procent,« siger Steffen Kragh, der derudover hæfter sig ved, at Egmonts egen streaming-software også har stor succes i udlandet.

Egmont

»Noget af det, vi også er lykkedes med på det digitale område, er vores streaming, hvor vi selv har opbygget en ny forretning. Virksomheden bag vores streaming-software fortsætter med at vokse og vinder kunder over hele verden, så vi nu har nogle af verdens største medieselskaber, der begynder at bruge vores softwareplatform,« fortæller en tilfreds Steffen Kragh.

Sidst men ikke mindst har Egmont også haft succes med at digitalisere forlagsforretningen. Her lyder meldingen, at Lindhardt og Ringhof, der ejes af Egmont, sigter efter at nå 15.000 e-bogs-titler i løbet af to år.

Flere opkøb i fremtiden
Ifølge Steffen Kragh kan iagttagere godt regne med, at Egmont vil fortsætte sin solide vækst i de kommende år. Også selvom Egmont ganske vist bevæger sig på et yderst konkurrenceudsat marked.

»Vi har meget fokus på at købe til og udvikle i vækstområder. Vi har en egenkapital på 5,6 milliarder og ingen gæld, så vi har kapaciteten til det. Det vigtige er selvfølgelig, at vi rammer de rigtige ting,« siger Steffen Kragh.

»Det er vi også nødt til, fordi vi jo er ude for en udvikling, hvor den globale konkurrence er stigende og nye forretningsmodeller udfordrer alle. De udfordrer også os, men hvis vi er dygtige, kan vi vende udviklingen til vores fordel, så vi kan kompensere for, at der sker et forbrugerskift, som vil presse vores flow-tv og bladoplag.«

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen