Berlingske Business
18:13Amsterdam vinder lodtrækning om EUs lægemiddelagentur

DR lider under Skats manglende licensopkrævning

Ny DR plan
Foto:

DR skal ifølge Kulturministeriet have statsgaranti på 500 millioner kroner til sikring af lån og kassekredit.

DR er hårdt presset af Skats manglende licensinddrivelse. Derfor beder Kulturministeriet nu Folketinget om statsgaranti på op til 500 millioner til DR, der mangler 1,4 milliarder i licens.

Det fremgår af et aktstykke, som skal behandles i Folketingets Finansudvalg torsdag.

Statsgarantien skal bruges til sikring af lån og kassekredit, så DR's likviditet ikke går i minus.

Det fremgår af aktstykket, at DR's problemer især hænger sammen med Skats fejlslagne EFI-system, som har gjort det svært at inddrive blandt andet licens og parkeringsbøder.

25BUSSkatteminister-Karsten.jpg

Danskerne skylder nu svimlende 1,47 milliarder i licens. Mange af pengene skønnes dog at være tabt, så det kun er omkring 700 millioner kroner, der rent faktisk kan inddrives.

Det giver alvorlige problemer for DR's likviditet. Allerede i december 2017 ventes DR at mangle likviditet i størrelsesordenen knap 100 millioner kroner, fremgår det af aktstykket.

DR forventer samtidig en fortsat forværring af likviditeten i de kommende år med anslået cirka 300 millioner kroner årligt, indtil skattevæsnet igen formår at inddrive licensen på normalvis.

Skatteministeriet forventer, at inddrivelsen vil være normaliseret i 2019, hvor en ny gældsstyrelse med 1500 mand skal være på plads med et nyt inddrivelsessystem.

I aktstykket tager Kulturministeriet dog forbehold for, at der venter en usikker tid for DR:

- Skatteministeriet vurderer foreløbigt, at inddrivelse af DR's tilgodehavender er normaliseret i løbet af 2019, hvilket baseres på, at første del af det nye inddrivelsessystem er idriftsat i foråret 2017, og DR er tilkoblet systemet som den første fordringshaver.

Karsten Lauritzen

- Der er dog tale om en begrænset funktionalitet, der kun gælder for nye fordringer. Fuld funktionalitet, der omfatter automatisk lønindeholdelse og modregning, bliver trinvist udrullet frem mod 2019.

- Det er usikkert set i lyset af usikkerheden forbundet med inddrivelsen om DR uden en statsgaranti vil kunne tilvejebringe den nødvendige likviditet ved optagelse af lån på det private lånemarked, skriver Kulturministeriet i aktstykket.

Hvis ikke DR kan få adgang til at låne, vil public service-kæmpen "kunne blive tvunget til at reducere sine omkostninger i betydelig grad, alene af hensyn til likviditeten", hedder det i aktstykket:

- Ved en normalisering af Skats inddrivelse vil omkostningerne efterfølgende kunne øges igen. Sådanne udsving i det beløb, som DR har til rådighed til finansiering af sine aktiviteter vurderes ikke hensigtsmæssige og har ikke været forudsat i den gældende medieaftale, hedder det i aktstykket.

skat

Aktstykker bruges, når en minister skal søge Folketingets Finansudvalg om en ekstra bevilling eller en dispositionsadgang, som ikke er aftalt i finansloven.

Hvis politikerne i Finansudvalget tiltræder aktstykket, er det det samme som, at hele Folketinget har givet sit samtykke.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen