Berlingske Business

Det handler ikke om at være med. Det handler om at vinde.

TWITTER-RESULTS/
Foto:

Forleden tikkede en SMS ind på min mobil fra en god ven, der engang har slået sine folder i reklamebranchen. I begejstring over mulighederne for at kommunikere på sociale medier følte hun trang til at delagtiggøre mig i hendes seneste overbevisning: »Content er det nye sort,« stod der. Klokken meget tidligt om morgenen.

Men det passer jo ikke. Direkte oversat betyder content jo indhold, og godt indhold er muligvis det nye sort, men content i sig selv, i hvilken som helst afskygning og skikkelse, er det ikke.

Det er muligvis en banal betragtning, men situationen er den, at der højst sandsynligt er en virksomhed, der netop i dette øjeblik poster på sociale medier efter devisen, at al content er godt content, og at det at udkomme er vigtigere end dét, der siges.

gary

Begejstringen er, som i min vens tilfælde, til at tage og føle på. Det er jo OK at være begejstret over sociale medier og content i al almindelighed – hvis man er amatør. Men når man kommunikerer på vegne af en virksomhed, så er man per definition professionel. Og så kommer kvaliteten af indholdet altid først.

Jeg møder virksomheder, der forveksler content, altså indhold, med frekvens – med det at udkomme. Så ofte som muligt. Men mange glemmer at forberede, hvad det egentlig er, de vil sige i bestræbelserne på at komme op på talerstolen.

Derfor ender mange virksomheder med at chit chatte for fuld udblæsning. Det er så spændende med alle de nye platforme, vi kan rigtig få sagt en masse! Det er både fascinerende og sjovt. Og jo flere der vil snakke med og dele, jo bedre.

Det resulterer i, at mange lader sig styre af tilfældige stemninger og kortsigtet popularitet. De tumler rundt som en groggy bokser, der er i ringen mod en lidt for stærk modstander, usikker på benene og svag i punchet.

BOSNIA/

De sociale medier har gjort virksomheders kommunikation demokratisk og dialogorienteret. Men man skal passe på, at man ikke bortkaster sin personlighed og egenart som utilsigtet bivirkning og kommer til at fremstå falsk, påtaget eller postulerende. Virksomheder skal nemlig (nøjagtigt ligesom os mennesker) ikke foregive at være noget, de ikke er.

Derfor fordrer virksomheders engagement på sociale medier, at de definerer deres karakter og står ved den. Nogle skal være en klog mor, fordi det er virksomhedens reelle karakter. Andre en inspirerende lærer. Og det kommer givetvis som en overraskelse for nogle, at det i modsætning til tidens trend ikke er alle, der skal opføre sig som en sladdervorn gymnasieveninde fra Hørsholm.

Jeg vil gerne stå på mål for, at vi holder op med at tælle succes i likes, tweets og så videre.

I Kina, hvor jeg har boet i ti år, kan man købe en million likes for under 500 kr. Det er med andre ord slet ikke svært at skaffe likes, men også ligegyldigt, hvis de ikke er uddelt af de rigtige – altså din målgruppe. Derfor er der i virkeligheden kun én målestok for succesfuldt kommercielt content, og det er naturligvis, hvorledes det er i stand til at levere på virksomhedens målsætninger – herunder salgstallene.

Det er næsten ironisk, at virksomheders brug af content forudsætter noget meget gammeldags, som vi har glemt i den nye sociale tidsalder: Nemlig noget så klassisk som evnen til at forstå at kvaliteten af indholdet altid kommer før kvantitet.

Det handler nemlig ikke bare om at være med. Det handler om at vinde!

TWITTER-RESULTS/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen