Berlingske Business

»Det er måske ikke så overraskende, at man ikke opfatter os som magtbastioner som tidligere«

--
(ARKIV) Foto:

Maria Rørbye Rønn, generaldirektør i Danmarks Radio og nummer 68 i magtanalysen

DRs generaldirektør har måttet lægge ryg til en del prædikater. »Stjerne-djøf’eren«. »Spejder-moral«. At være for stille i den offentlige debat og ikke at være det kulturelle »fyrtårn«, der blev efterlyst af daværende kulturminister Per Stig Møller (K) i 2011. Kort sagt: »en dødssyg djøf’er«.

Det betyder dog ikke, at den 54-årige jurist ikke har meninger. Til spørgsmålet om hvorvidt hun kan udfylde rollen som kulturelt pejlemærke, har svaret tidligere været:

»Nej, men det betyder ikke, at jeg ikke har holdninger til det indhold, vi laver (...) Jeg bliver aldrig selv kreativ, men jeg forstår mekanismerne, og hvad der skal til for at få et godt produkt ud til danskerne.«

Samtidig har hun også hædersbevisninger. Udtryk som »dygtig«, »velforberedt«, »overblik« og »leder« er en integreret del af fortællingen om juristen, der fører taktstokken i Danmarks største mediekoncern. En generaldirektør, der ikke råber højt i offentligheden, men som er i færd med at navigere gennem en historisk spareøvelse og samtidig skal forene egoer, så der trækkes i samme retning.

Men Maria Rørbye Rønn ser også udfordringerne. Når det handler om, hvad der skal til for, at medierne bliver mere relevante, har kalkulen flere perspektiver.

»Det er præcis kerneudfordringen: Relevans. Et stort publikum, der sidder tryllebundet og ser TV-Avisen eller læser en lang artikel i en morgenavis er ikke nogen selvfølge. Tværtimod, og så er det måske ikke så overraskende, at man ikke opfatter os som magtbastioner som tidligere. Det kræver en særdeles stor indsats, hvis man fortsat skal være relevant i et moderne medielandskab,« skriver generaldirektøren i en mail til Berlingske.

Hvad skal medierne som branche så sætte fokus på i fremtiden?

»Forskellige medier skal selvfølgelig sætte fokus på forskellige ting. En gennemgående ting, i hvert fald for public service medier, er, at tilbuddene til de unge skal gentænkes med et digitalt fokus. Til en vis grad har det altid været svært at nå de unge, men udenlandske giganter og et væld af tilbud gør det mere vanskeligt end nogensinde. Så hvis jeg skal pege på et enkelt fokus for fremtidens DR, er det fortsat at være relevant for de unge.«

Hvilke udfordringer ser magtanalysens mediechefer?

Klik på mediecheferne og få deres syn på branchen.

Læs mere om årets magtanalyse her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen