Berlingske Business

Det er enkelt – ikke nemt

til bm f Bylinefoto2011
Iværksætteren Morten Lund har et motto, der hedder »simple, not easy«, det vil sige enkelt, men netop ikke nemt. Et udtryk, der minder om, at god ledelse ofte består i at gøre ekstremt komplekse ting forståelige med klare valg og med en kommunikation, der for medarbejdere og omverden skærer ind til benet. Foto:

Iværksætteren Morten Lund har et motto, der hedder »simple, not easy«, det vil sige enkelt, men netop ikke nemt. Et udtryk, der minder om, at god ledelse ofte består i at gøre ekstremt komplekse ting forståelige med klare valg og med en kommunikation, der for medarbejdere og omverden skærer ind til benet.

Som når Danfoss-toplederen Niels B. Christiansen de seneste år er lykkedes med at redde den danske industrikoncern ud af krisen med en produktivitet i verdensklasse, med outsourcing og frasalg, fokus på produktkvalitet og optimering af logistikken. Men fremfor alt med en eliminering af virksomhedens kompleksitet, som Christiansen selv sagde det her i avisen i juledagene.

27BUSmagasiner.jpg

Det er godt gået og som business case nogenlunde på linje med Legos turnaround i hænderne på topchef Jørgen Vig Knudstorp. Også et eksempel på fokus og enkelhed i en situation, hvor Lego for ti år siden var en langt mere diffus og kompleks virksomhed. Lego-mærket blev dengang brugt som platform for at sælge en stribe nye produkter, der reelt ikke havde meget med plasticbyggeklodser at gøre. Lego genfandt orienteringen ved at vende tilbage til kerneprodukterne, innovationen af dem og en klar, enkel kommunikation fra topledelsen. Danfoss vender vi tilbage til.

Begrebet kompleksitet er i det lys hovedudfordringen for rigtig mange topledere. Bureaukratiet, de skiftende markedskrav, den endeløse række af nye, politiske rammevilkår, dvs. dét at skulle kunne træffe beslutninger i et helt uforudsigeligt informationsflow. I disse dage eksempelvis konsekvenserne af schweizerfrancens nye kurs, de danske bankers IT-nedbrug og konsekvenserne af det græske valg. Hver dag angreb fra en ny flanke. Har det ikke altid været sådan for virksomhedens topleder?

Sagens kerne er, at den »nye« kompleksitet er anderledes. Gennem historien har menneskeheden ganske rigtigt skulle forholde sig til både skiftende forudsætninger og enorme informationsmængder. Men hvor vi før kunne stole på strategierne og planerne, er det i dag næsten umuligt at overskue udviklingen og mulighederne få måneder frem.

Lovforslag betyder døden for en lang række magasiner

Den tyske sociolog Niklas Luhmann, der med god grund er guru for kommunikationsbranchens inderkreds, anvender en enkel definition på kompleksitet, nemlig »den samlede mængde af mulige tilstande«. Kompleksiteten handler altså ikke om mængden af informationer, men om mængden af ubekendte, og dén er i eksponentiel vækst i den globale og digitale verden.

Så hvad stiller man op som leder i et krydspres domineret af uoverskuelighed eller utilstrækkelige ressourcer? Hvad stiller Tue Mantoni op i B&O? Bettina Aller i den styrtblødende Aller-koncern? Beder de for eksempel om endnu en analyse til den allerede voksende bunke af bureaukrati (»Vi må bestille en analyse ...«). Eller kaster de sig over dramatiske quick-fixes (»Det skal jo ikke være videnskab, vi skal bare videre ...«).

Med inspiration fra Danfoss og Lego tager en anden løsning udgangspunkt i kommunikationen: At reducere kompleksitet som bevidst ledelsesstrategi. Ifølge Luhmann består opgaven i effektivt at »filtrere« det omgivende samfund. Dvs. reducere kompleksiteten til en forretningsmæssig og sproglig version, der giver mening. Forretning og kommunikation. Med andre ord: I form af virksomhedens grundfortælling.

I tilfældet Danfoss har opgaven indtil nu været primært forretningsmæssig. Man har solgt de forretninger fra, hvor Danfoss ikke er nummer et eller to i verden og styrket logistik og produktivitet. Man har kort sagt smurt maskinrummet. Men den enkle fortælling om core business har været med hele vejen, og når Danfoss’ corporate brand i de kommende år – siger vandrørene – profileres mere offensivt, er det på et solidt og fortjent grundlag.

Ledelse som nødvendig enkelhed. Alt andet end nemt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen