Berlingske Business
07:32Det skal investorerne holde øje med i dag

Derfor overvåger virksomheder sociale medier

DFDS
En DFDS-færge forlader havnen i Calais i Nordfrankrig med kurs mod Dover i England. DFDS fik afværget en misforståelse om selskabets rolle som arbejdsgiver i Frankrig med hjælp fra en overvågningsrobot på Facebook.  Foto:

Børsnoterede selskaber benytter sig i stigende grad af systematisk overvågning af sociale medier. Rederiet DFDS fik løst et muligt imageproblem i Frankrig med hjælp fra en overvågningsrobot på Facebook.

Børsnoterede virksomheder har et stort behov for at vide, hvordan de bliver opfattet på sociale medier – og ikke mindst, hvordan de kan undgå et potentielt stormvejr på eksempelvis Facebook fra utilfredse kunder eller aktionærer. Derfor har flere selskaber gjort overvågning af sociale medier til en naturlig del af den daglige imagepleje.

Hos rederiet DFDS er overvågning af sociale medier et område, som selskabet har haft et øget fokus på de senere år.

FACEBOOK

»Vi bruger det til at monitorere vores brand og sikre, at der ikke opstår misforståelser eller forkerte historier om vores virksomhed på de sociale medier. Vi kan ikke være til stede alle steder hele tiden, så derfor har vi brug for et værktøj, der kan holde os orienteret om, hvad der rører sig på de sociale medier, siger informationschef i DFDS, Gert Jakobsen.

Overvågningen af sociale medier har for DFDS helt konkret givet det afkast, at selskabet fik rettet en større misforståelse om selskabets betydning for beskæftigelsen i den nordfranske by Calais, hvor DFDS driver færgerute fra.

»Borgmesteren i Calais havde lavet et blogindlæg på Facebook, hvor hun blandt andet skrev, at vi ikke har franskmænd ansat på vores overfart og ikke sejler med fransk flag. Det betyder meget i Frankrig. Vi fangede blogindlægget via vores overvågning og bad om at få et møde med hende. Her kunne vi fortælle, at der var tale om en misforståelse, da vi både har fransk flag og franske medarbejdere på skibene,« siger Gert Jakobsen.

NOVOsocialemedia

Også hos B&O-divisionen B&O Play er fokusset på de sociale medier blevet en mere integreret del af den samlede overvågningspakke. Det handler grundlæggende om at få mere viden og tættere dialog med en yngre målgruppe.

»Vi bruger det til at danne os et overblik over, hvad vores kunder mener om vores forskellige produkter. Heldigvis er langt den overvejende del positive, så det er sjældent, at de forskellige debatter på blogs og sociale medier kræver, at vi involverer os direkte. Men det er et godt værktøj til at holde os løbende orienteret om, hvad kunderne generelt tænker om og føler for vores brand,« siger Anton Greiffenberg, der er Global PR & Communication Manager hos B&O Play.

Både DFDS og B&O Play er kunder hos selskabet Meltwater, der er en analysevirksomhed, som har specialiseret sig i at overvåge debatter på sociale medier.

Hos Meltwater, der er vokset fra nul i 2001 til en omsætning på over en milliard kroner i dag, ser administrerende direktør Kasper Lyhr et marked i klar vækst.

»Der er sket det, at større virksomheder over de senere år har fået en meget professionel tilgang til de sociale medier. De har behov for at få identificeret hvilke temaer, der bliver talt om på de sociale medier i forhold til deres egne brands. Det giver virksomhederne mulighed for at forberede sig på, at et bestemt tema eller en problemstilling kan poppe op i de mere traditionelle medier,« siger Kasper Lyhr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen