Berlingske Business

Der skal være indhold og kvalitet i brandet

09BUSUSA-SKY-DIVE-FELIX-BAU.jpg
Den østrigske producent af energidrikken Red Bull er et klassisk eksempel på, at en sikker strategi omkring indhold i brandet kan betale sig. Red Bull er gået fra at være producenter af energidrik til at være et mediehus, der også producerer film, musik, billeder og magasiner og iscenesætter events som for eksempel sidste år, da østrigeren Felix Baumgarten hoppede ud fra 39 kilometers højde og på den måde satte Red Bull på hele verdens agenda. Arkivfoto: Red Bull

Content Marketing puster i disse år nyt liv i mantraet »Content is King« i takt med, at det bliver stadig enklere at producere og sprede relevant indhold for brands og virksomheder via digitale og sociale medier. Østrigske Red Bull er et eksempel med stor succes.

Content Marketing, der groft sagt går ud på at kombinere reklame med medieindhold, vokser i betydning i disse år, og Content Marketing-strategier dukker stadig oftere op i toppen af marketing-agendaer hos brands og virksomheder.

En ny amerikansk undersøgelse, foretaget af Content Marketing Institute, Marketingprofs og Brightcove, underbygger dette.

Den viser, at hele ni ud af ti B2B virksomheder benytter sig af Content Marketing, og at 54 procent af alle adspurgte virksomheder har planer om at øge budgettet på området.

Men hvad er Content Marketing egentlig?

For det første er det ingen ny opfindelse, da det allerede opstod i radioens pure ungdom. Her var et af de helt store lytterhit føljetoner, og det fangede datidens marketingprofessionelle hurtigt, så de begyndte at sponsorere dem. Det førte til betegnelsen »sæbeopera«, da sponsorerne til mange af de første serier var producenter af sæbe og rengøringsmidler såsom Procter & Gamble og Unilever. Content Marketing er altså langt fra nogen ny opfindelse, men oplever lidt af en renæssance i disse år.

Ifølge Camilla Buch Thøgersen fra mediabureauet Carats analyseenhed, Carat Deep Blue, er en væsentlig del af forklaringen på dette udviklingen af de digitale og sociale medier, der har gjort det langt lettere og billigere at producere og publicere indhold.

Og man kan variere indholdet i det uendelige. Det kan tage form af blogindlæg, videoer, apps, infografik, podcasts og meget andet.

»Formen er underordnet, så længe det skaber værdi for kunderne. Under alle omstændigheder skal kvaliteten af indholdet være så højt, at forbrugeren selv får lyst til at opsøge det. For så sker springet fra den traditionelle push-markedsføring til pull, og et brand, der formår at skabe dette skift, er et succesfuldt brand,« lyder det fra Camilla Buch Thøgersen.

Energidrik og ekstremsport

Et brand, der er lykkedes med Content Marketing, er energidrikken Red Bull, lyder det fra Camilla Buch Thøgersen. Objektivt set er der ingen sammenhæng mellem en energidrik og en gut, der springer ud fra 39.000 meters højde, som Felix Baumgartner under enorm mediebevågenhed gjorde i fjor.

Men det er der alligevel, for Red Bull har skabt en sammenhæng og er dermed et klasseeksempel på den nye trend. De er gået fra at være producenter af energidrik til at være et mediehus, der også producerer energidrik, da Red Bull Media House producerer film, musik, billeder og magasiner.

»Det burde være en selvfølge: Sæt kunderne i centrum i stedet for brandet og giv dem det, de vil have. Det kræver, at man sætter sig ind i sin kernemålgruppe og deres ønsker og behov, men det betaler sig i sidste ende. For værdi skaber engagement, og engagement skaber loyale kunder. Og hvis ikke, du giver kunderne det, de vil have, skal der nok komme nogle andre og gøre det, og så er du ude af løbet,« siger Camilla Buch

Forbruger skal knyttes til brandet

Ifølge Content Marketing-eksperten Jan Godsk, er det vigtigt at have strategien på plads, før man kaster sig ud i marketing-disciplinen.

»Content-strategien skal være en vejviser, der sikrer, at forbrugeren knyttes stærkere til brandet. Branded content er essensen og hjerteblodet, så virksomheden opnår sine salgs-, loyalitets- eller brandingmål. Jeg taler aldrig om likes, views, shares og den slags,« siger hanDu er sikker på, at det rigtige indhold er et vigtigt værktøj til at opnå marketing- eller salgsmål?

»100 procent. Men jeg medgiver, at der er en hårfin balance mellem at skabe indhold af en kvalitet og med en relevans, så publikums interesser tilgodeses samtidig med marketings. Men når det lykkedes, skabes der forretning og tilfredshed og loyalitet osv.,« siger Jan Godsk.

Envejskommunikation udfordres

I en globaliseret, digital verden kan vi næppe undgå at snakke sociale medier?

»Det er korrekt. Det er åbenlyst, at sociale netværk spiller en større og større rolle, når virksomhedens målgrupper læser, ser og forbruger indhold. Og at de nye medier i den grad udfordrer massemediernes passive envejskommunikation og langsommelige godkendelsesprocesser,« siger Jan Godsk og fortsætter:

»Det betyder, at de traditionelle kampagneperioder med en statisk eksekvering afløses af realtime-kommunikation. Her opstår eksempelvis begrebet »Brand Newsrooms«, hvor virksomheder udnytter den almindelige dagorden hos nyhedsmedierne til at brande sig selv«. Prøv at forklare?

»Hvis en virksomhed er i stand til at lægge sig op ad eksempelvis nyhedsstrømmen i TV med en stærk content-strategi, får virksomheden interessen forærende. Forbrugerne er der, og de er tændte. Kan man udvikle indhold af høj kvalitet og skræddersy indholdet til forskellige medier rundt om TV, styrkes brandet i de medier, forbrugerne i forvejen tjekker,« siger Jan Godsk.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen