Berlingske Business
11:43Banker trækker ned i C20 løftet af FLS og DSV

De personlige brands

til bm f Bylinefoto2011
Kresten Schultz Jørgensen, adm. direktør og kommunikationsrådgiver Foto:

I Berlingske Business’ årlige Guld Image, hvor virksomhederne bliver vurderet ud fra alle brandmæssige parametre, kunne man måske stille ét spørgsmål yderligere: Betydningen af den enkelte topleders image.

Undersøgelsen spørger ind til ledelsens kompetence og dygtighed. Men hvad med toplederens personlige brand?

10BBMNykredit-kundemoede-i-.jpg

Hvad betyder personen Jørgen Vig Knudstorps personlige brand i Lego, der kun er marginaler efter Novo i den absolutte top? Hvad betyder Niels Bjørn Christiansens image for Danfoss, der går frem til en 3. plads?

For slet ikke at tale om Thomas Borgen i Danske Bank? Banken vinder i år rigtigt meget af det tabte imageland tilbage med en fremgang på hele 38 pladser.

Eller med den omvendte logik: Hvorfor betyder det ingenting, at Coloplasts topchef, Lars Rasmussen, i det forgangne år blev kåret til verdens 17. bedste topchef af amerikanske Harvard Business Review, mens Coloplast som virksomhed glider ned ad listen?

10BBMNykredit-kundemoede-i-.jpg

Sagt enkelt: Generelt betyder de personlige brands mere og mere. Det kan man sagtens synes er lidt overfladisk, men i det moderne mediesamfund har rollen som CEO nu engang fået en ­forstærket dimension både eksternt og internt med voksende krav fra investorer, medier, bestyrelse og medarbejderne.

Årets Guld Image spørger ind til ledelsens dygtighed. Det personlige brand er formelt set noget andet. Det personlige brand er det omdømme, en person har i sin omverden.

I det lys er der nøgternt set masser af både utålelige og ligefrem usympatiske tilgange til fænomenet personlig branding. Der, hvor nogen slet og ret vil være »kendt« i offentligheden eller ønsker at give sig ud for at være noget, de slet ikke er.

Fra et mere nøgternt, psykologisk perspektiv kan vi sige, at den personlige branding handler om at vide, hvordan man virker på andre mennesker. Sagt enkelt: Eftersom man ikke kan kommunikere, kan man måske lige så godt stille lidt skarpt på, hvordan man egentlig opfattes.

Sag om skattely

Psykologien siger grundlæggende, at den menneskelige gennemslagskraft har at gøre med ægthed, følelser og konsistens. Det betyder, at succesfulde personlige brands bygger på reelle karakteregenskaber (som f.eks. flid, professionalisme eller noget helt tredje), og at den enkeltes retorik og almindelige adfærd understøtter den grundlæggende personlighed.

I princippet skal man altså stå ved de styrker, man har i stedet for at tækkes fikse ideer eller pludselige krav om at være f.eks. ung, ­morsom eller dynamisk. Introvert nørd? Et glimrende udgangspunkt for en retorik og adfærd, der faktisk hænger sammen og indgyder det omgivende samfund både mening og tillid.

Min egen erfaring er, at tjeklisten for erhvervsledere, der både kender sig selv og har noget at byde på, består af følgende fem punkter:

  • Ægthed: Hvad er din personlighed, dine grundlæggende ­værdier og den dybfølte vision?
  • Specialisering: Vær verdensmester i det særlige, der er behov for netop i denne situation, på denne virksomhed.
  • Autoritet: Vær konkret, fokuseret og hav et videnoverskud, dvs. en specialistkompetence.
  • Relevans: Fokusér på, hvad der er interessant for dine interne og eksterne samarbejdspartnere – ikke på det forfængelige eller private.
  • Performance: Levér varen i konkrete handlinger og konkret adfærd, walk the talk.

Vestas

I det lys er der fællesnævnere for listens topscorere. Lego, Danfoss, Novo Nordisk er alle kendetegnet ved topchefer, der er ­synonyme med deres virksomheder, og som både internt og ­eksternt personificerer dyder som arbejdsomhed, høj moral og fokus.

Jørgen Vig Knudstorp og Niels Bjørn Christiansen er hverken flamboyante eller politiske idealister. De er specialiserede, grænsende til det nørdede, og de synes i hverdagen at være optaget af den ordentlighed og grundighed, der skaber både ægthed og autoritet.

MICROSOFT-XIAOMI/

Man kan bemærke, hvordan Danske Banks Thomas Borgen i det lys formentlig betyder kolossalt meget for bankens veritable ­turnaround. Mindre fokus på kampagner og PR. Mere på det daglige arbejde med organisation og kunder.

I så fald er årets mønster: Årets virksomheder har topledere, der er tæt på deres organisation, grundige i deres arbejde og nedtonede i deres selvpromovering. Kedeligt fra et medieperspektiv? Ja, men langt mere dueligt for bundlinje og konkurrencekraft.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen