Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Dark social slår Facebook

US-IT-INTERNET-MEDIA-FACEBOOK-FILES
Foto:

Danske forbrugere deler mere end dobbelt så meget på "dark social" kanaler end via sociale netværk som Facebook, viser undersøgelse fra RadiumOne.

Hele 67 pct. af al online dele-aktivitet i Danmark sker gennem såkaldt ”dark social”.

33 pct. sker via sociale netværk som Facebook.

– ”Dark social” refererer til besøgende på websites, der kommer fra kilder, som web analyse software ikke har mulighed for at måle. Typisk er dette i tilfælde, hvor et websites indhold deles ved, at man kopierer en URL, der indsættes i en e-mail eller Instant messaging, fremfor at dele det via et etableret socialt netværk som Facebook, siger Michael Chabert, Managing Director Northern Europe hos RadiumOne til Markedsforing.dk

Man kan hævde, at sammenligningen af ”dark social” med fx Facebook er at sammenligne æbler med pærer. Men tror man det, er det sandsynligvis, fordi man med næb og klør forsvarer de etablerede målemetoder.

Denne undersøgelse, der er navngivet ”The Light and Dark of Social Sharing – harnessing the power of consumer connections’, er nemlig en af de første, der forsøger at give et retvisende billede af online dele-vaner på tværs af alle sociale netværk og platforme.

Og analysen er meget bred. Den indeholder informationer om ”besked-deling” fra nøglemarkeder som fx Nordamerika, Australien, Europa herunder UK, Frankrig, Norge, Sverige og Danmark.

Resultaterne af undersøgelsen viser, hvor meget af online-målgrupperne, som annoncører og leverandører går glip af ved at begrænse deres sociale fokus og marketing-investeringer til aktiviteter, der sker på sociale netværk såsom Facebook, Twitter og Pinterest.

En ganske nøjagtigt billede

”Dark social” er en stor og værdifuld kilde af indsigt, fordi det giver annoncører et nøjagtigt billede af interesser og købsintentioner på dem, som deler og dem som modtager, på tværs af enhver enhed i real time. Uden værktøjerne til at forstå eller igangsætte det effektivt vil dets værdier straks gå tabt.

– Dark social er simpelthen for stort til, at det kan ignoreres, der bliver delt mere på ”dark social” end Facebook og alle andre sociale medier tilsammen, uddyber Michael Chabert.

– Og alligevel er mange annoncører ikke opmærksomme på denne store mængde indsigt om deres målgruppe. Ved at reagere på ”dark social” skabes der en stor mulighed for annoncører til at forbedre deres ROI fra deres sociale medier og digitale markedsføringsinvesteringer.

Andre nøglefund fra Danmark inkluderer:

• 89 pct. af danske forbrugere anvender jævnligt ”dark social” kanaler, sideløbende med sociale netværks kanaler, når de deler information online (93 pct. på globalt plan).

• 25 pct. deler udelukkende gennem ”dark social”. Det betyder, at brands uden en ”dark social” strategi ikke har indsigt i hver fjerde danske forbrugers dele-aktivitet. Globalt gælder dette for ca. 32 pct..

• 36 pct. af ”dark social”-deling sker gennem mobilenheder, der illustrerer deres stigende og afgørende rolle i vores daglige shopping- og dele-vaner.

Vi deler 2 gange om dagen

Vi deler på alle tidspunkter af døgnet: Når vi går i seng, når vi står op, når vi er på arbejde osv., men vi deler allermest, når vi ser tv.

– Annoncører har brug for at forstå, hvad der er relevant for deres online målgruppe i real time. Ved at anvende intelligente værktøjer kan annoncører samle og forstå hvilket indhold forbrugere deler med sine nærmeste via e-mail, hvilket er et andet og større data sæt end det indhold som bliver delt via offentlig tilgængelige sociale netværk. Dette vil hjælpe brands med at opdage ny viden om deres målgruppe, og finde nye kunder, siger Michael Chabert.

Undersøgelsen inkluderer en serie af case studies, der understreger, hvordan RadiumOne hjælper annoncører og leverandører med at nå og omsætte nye målgrupper ved hjælp af deres data dele-værktøjer, integreret data management og annoncør-platform, samt den globale patenterede ShareGraphTM teknologi.

Lidt fakta om RadiumOnes undersøgelse:

Den blev lavet på baggrund af 900 millioner månedlige unikke brugere, der deler ved at anvende deres f sharing widgets og po.st URL shortner software.

Der er i undersøgelsen integreret resultater fra en spørgeskema undersøgelse af 9.027 forbrugere i Nordamerika, Australien, Europa herunder UK, Frankrig, Norge, Sverige og Danmark, foretaget af Tpoll på vegne af RadiumOne i oktober 2014.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen