Berlingske Business

Danskere bag Pepsi-succes

Pepsi
Foto:

En ny Pepsi-kampagne går i øjeblikket sin sejrsgang i Egypten. Kampagnen, hvis visuelle effekter er udført af det danske Ghost, er foreløbigt vist 4 mio. gange på YouTube og er et populært samtaleemne i Egypten.

Pepsi ønsker at være for Ramadanen, hvad Coca Cola er for julen i vesten, og i øjeblikket nyder en kampagne for Pepsi stor popularitet i Egypten.Kampagnens visuelle effekter er såmænd udført af det danske VFX-hus Ghost.

Det skriver Markedsforing.dk

De indgår i en Pepsi-reklamefilm udviklet af Impact BBDO , der er specifikt tilegnet Ramadanen i Egypten. Filmen er instrueret af reklameinstruktøren Rob Sanders og regnes blandt de mest ambitiøse reklamekampagner i hele regionen i år. Det i alt tre minutter lange reklamespot handler om en ung, egyptisk dreng, der kører hjemmefra sin familie og lukkes ind i et eventyrligt scenarie, hvor en verden af fantasifulde skikkelser gør klar til aftenens festmåltid, der selvfølgelig inkluderer Pepsi, men også en række ikoniske personligheder fra historiske klip fra Ramadan TV - og budskabet er, at Ramadan er familietid.

Største VFX-budget inden for reklame

Filmen er helt klart flot lavet og fuld af visuelle effekter. Nogle af de effekter, som har været særligt komplicerede, har været behandlingen af de ældre TV-personligheder, som i filmen skulle se ud, som de gjorde i deres storhedstid. Det blev ikke mindre kompliceret af, at én af stjernerne døde i 2006 og en 60 årig gammel kvinde skulle gøres 30 år yngre. Alt sammen under et gevaldigt tidspres.

Selvom det ikke er til at se på resultatet af reklamefilmen, gav de politiske i Egypten nogle udfordringer i forhold til optagelserne. Impact BBDO kunne først skaffe visum en uge før optagelserne og effekterne skulle være klar, så deadline var ultrakort. Så Martin Gårdeler, der var VFX-supervisor på filmen og producer Emil Holm fra Ghost havde nogle lange arbejdsdage og måtte arbejde under stort pres for at få de komplicerede effekter til at sidde i skabet.

Selvom Ghost efterhånden har lavet effekter på mange reklamefilm-produktioner, er Pepsi-kampagnen det hidtil største VFX-budget, som huset har skullet håndtere inden for reklameproduktion. Ghost vandt således opgaven for næsen af prominente konkurrenter, som de kendte VFX-huse ”Framestore” og ”Rhythm & Hues”.

Kampagnen kører hele Ramadan-måneden. Pepsi har således købt mange og hele reklameblokke på egyptisk TV, så filmen sågar bliver vist i fuld længde i hele reklameblokken. Og på YouTube er reklamefilmen allerede et hit, hvor filmen indtil videre har genereret mere end fire millioner visninger.

Se den omtalte film herunder.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen