Berlingske Business

Danske reklametalenter nær Super Bowl

Tirsdag: SuperBowl
Den Pepsi-ejede chipsgigant Doritos afholder for tiende og sidste gang reklame-konkurrencen »Crash the Super Bowl«. Et dansk team fra Danmarks Medie- og Journalist­højskole er med i semifinalen og dermed i kampen om en million dollar og muligheden for at få vist sin reklamefilm ved Super Bowl. De fire danskere er fra venstre: Jeppe Vidstrup, Jonas Frederiksen, Christoffer Boas og Thorbjørn Kragh Liljegren.

Den Pepsi-ejede chipsgigant Doritos afholder for tiende og sidste gang reklame-konkurrencen »Crash the Super Bowl«. Et dansk team fra Danmarks Medie- og Journalist­højskole er med i semifinalen og dermed i kampen om en million dollar og muligheden for at få vist sin reklamefilm ved Super Bowl.

Siden 2006 har det Pepsi-ejede chipsbrand Doritos gjort sig bemærket på en særlig måde ved den årlige Super Bowl i USA, hvor årets to dygtigste hold i den bedste amerikanske fodboldliga NFL (National Football League) tørner sammen i kampen om Vince Lombardi-trofæet.

Doritos har nemlig her i årevis via reklame-konkurrencen »Crash the Super Bowl« ladet sine fans kreere nogle af de reklamefilm, som chipsgiganten sender i forbindelse med finalekampen, hvilket er blevet lidt af et kultfænomen.

I alt har 32.000 deltagere indsendt deres reklameforslag gennem tiderne, og brandet har uddelt præmier for over syv millioner dollar. Og kampen om at vinde konkurrencens tiende og sidste udgave i år er benhård.

29BUSDLF-Forside_2.jpg

I sidste uge kunne Doritos så løfte sløret for de 50 semifinalister, der er sluppet gennem nåleøjet og dermed er med i kampen om den anseelige førstepræmie: En million dollar samt muligheden for at samarbejde med Warner Bros., DC Entertainment og instruktøren Zack Snyder, som står bag film som »300« og »Watchmen«. Semifinalisterne blev udvalgt blandt 4.500 reklamefilm indsendt fra 28 lande, og blandt disse er – som det også var tilfældet for to år siden – et dansk bidrag fra studerende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX.

Det drejer sig om reklamefilmen »A Tasty Tragedy«, som Christoffer Boas, Jeppe Vidstrup, Jonas Frederiksen og Thorbjørn Kragh Liljegren, der alle studerer Kreativ Kommunikation, står bag. De har, på deres andet studieår, selv stået for alt lige fra idé over produktionsdesign til klipning af den 30 sekunder lange film.

Christoffer Boas er naturligvis begejstret og opfordrer til, at man klikker sig ind på »Crash the Super Bowl«-hjemmesiden og ser filmen.

»Ved at folk rater filmen med fem stjerner er vi bedre stillet i forhold til at gå hele vejen i finalen,« forklarer han.

Reklamefilmen er optaget på Helsingør Teater, der er blevet genopbygget i den Gamle by i Aarhus, og den har haft et budget på blot 8.000 kr.

De penge har allerede vist sig at være godt givet ud, da alle semifinalister modtager en pengepræmie på 2.000 dollar – eller godt 13.700 gode, danske kroner.

Om den danske film skal med videre i konkurrencen, og om kvartetten dermed skal have endnu større kontant og kreativt udbytte af anstrengelserne, afgøres af et dommerpanel, der udvælger tre finalister blandt de 50 bidrag.

I januar 2016 afsløres navnene på de tre finalefilm, og herefter kan fans fra hele verden stemme på deres favorit på Doritos’ hjemmeside eller på »Crash the Super Bowl«-sitet.

Den af finalefilmene, som herefter får flest stemmer, sendes 7. februar 2016 under Super Bowl 50, der vises på den landsdækkende amerikanske TV-kanal CBS.De tre finalister inviteres endvidere med til Californien, hvor de kan overvære Super Bowl 50 fra en privat suite på Levi’s Stadium, og det er først, når reklamen vises under kampen, at vinderen afsløres.

Instruktøren af vinderreklamen modtager førstepræmien, og de to andre finalister vinder hver især 100.000 dollar. Derudover får de chancen for at blive konsulenter på et kommende Doritos-projekt.

AMFOOT - NFL - SUPERBOWL

Det er ikke hvilket som helst selskab, kvartetten fra DMJX har mulighed for at blive en del af. Hvert år under Super Bowl er der (især i USA) ekstremt fokus på reklamerne, og de bedste og dårligste reklamer bliver altid kåret.

For mange annoncører og bureaufolk er Super Bowl (næsten) lige så stort, som juleaften er for et lille barn, da man selvfølgelig skal se, hvilke reklamer de store brands disker op med.

Prisen for at få vist et 30-sekunders reklamespot til Super Bowl 50 forventes i øvrigt af CBS at lande på fem mio. dollar, eller godt 34,3 mio. kr. Sidste år var prisen små 4,5 mio. dollar (31 mio. kr.)

Super Bowl er en af verdens største sportsbegivenheder, som bliver fulgt af over 100 millioner TV-seere verden over.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen