Berlingske Business

Carlsberg scorer i 24 år i Liverpool

FBL-ENG-PR-LIVERPOOL-NEWCASTLE
Foto:

Carlsberg og Liverpool fejrer deres partnerskabs 21 års fødselsdag ved at forlænge med endnu tre år. Det er Carlsbergs længstvarende sponsorat og en vigtig spiller for at slukke tørsten på det asiatiske marked.

Der er grund til at hæve ølglassene og tænde for hanerne, for ikke nok med at Carlsberg og Liverpool kan fejre 21 års fødselsdag for samarbejdet mellem øl og bold, så kan de to roligan-yndlinge også fejre, at sponsoratet fortsætter i hvert fald tre år endnu.

Carlsberg og Liverpool har nemlig skrevet under på, at der frem til udgangen af sæsonen 2015/2016 bliver solgt kolde, danske fadøl på Anfield, hvor Carlsberg i 21 sæsoner har langet nok humle over disken til fylde et olympisk svømmebassin.

Samarbejdet med Liverpool startede i 1992 og var Carlsbergs første forbindelse til engelsk fodbold. En forbindelse der er vokset til også at omfatte klubben Arsenal, hele Premier League, FA Cuppen og Wembley, og som har spillet en stor rolle i øllets brusen ind på det asiatiske marked.

»Engelsk fodbold er fantastisk vigtig. Årsagen er, at engelsk fodbold er kæmpe stort i Asien, som jo er vores vækstmarked. Det kan ikke gøres op i kroner og øre, men det er utroligt vigtigt i forhold til kendskabet af vores mærke, specielt i Asien,« siger Jens Bekke, pressechef i Carlsberg til Business.dk

Men Liverpool udmærker sig ved at være Carlsbergs længstvarende sponsorat og en af de fodboldklubber med flest følgere og fans verden over - noget Carlsbergs brand har nydt godt af også andre steder end i Asien.

»Over to årtier efter vores samarbejdes start er vi begejstrede over, at vi kan fortsætte vores samarbejde med en klub, der har en arv på over 120 år og en af verdens største antal følgere i fodbold - både i England og hele verden,« siger marketingchef i Carlsberg, Mike Thompson i en fondsbørsmeddelelse.

Også Liverpool er glade for at kunne forlænge, hvad Liverpools markedsføringschef Billy Hogan i meddelelsen kalder en fantastisk rejse, og han ser frem til endnu tre år med Carlsberg.

Om samarbejdet fortsætter 24 sæsoner mere, er dog sværere at spå om. Men mulighederne er der.

»Jeg tør ikke sige noget om, hvor længe sponsoratet fortsætter. Men der er ingenting i sol og måned, der tyder på, at det ikke skulle fortsætte. Det er nogle rigtig tætte forbindelser mellem Carlsberg og Liverpool, og det har fungeret i mere end tyve år,« siger Jens Bekke.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen