Berlingske Business
17:43Tak for i dag

BT slår sig sammen med MetroXpress

MX
Pressemøde. Metroxpress og 24Timer bliver til en avis MX. Foto:

De to aviser BT og MX (Metroxpress) har besluttet at slå kræfterne sammen i et nyt selskab, BTMX, som bliver et koncernselskab under Berlingske Media. BTs nuværende ledelse forlader selskabet.

 

»Vi slår kræfterne sammen, fordi det simpelthen giver god mening - for læsere, for annoncører og som forretning. Sammen har de to titler en enorm rækkevidde med over 600.000 daglige avislæsere og digitalt er de i kontakt med over 2,5 millioner danskere hver måned. Den rækkevidde forventer vi at øge yderligere. Begge titler skaber indhold af høj kvalitet og vores tilgang til læsere og annoncører er unik i markedet,« siger Mette Maix, adm. direktør for Berlingske Media og fortsætter:

»Vi tror fuldt og fast på, at der er en plads i markedet til et medieselskab med BT og MX' rækkevidde og kvalitetsindhold. Vores ambition er at levere den bedste kvalitet både til de læsere og brugere, som benytter vores gratis tilbud og til vores betalende kunder. Uanset om de læser med på print eller digitalt på mobil eller desktop.«

BT 100 År

Begge medier vil udkomme som man kender dem i dag, men redaktionerne vil blive integreret i en stærk, fælles redaktion, som kan levere kvalitetsindhold til begge medier på alle platforme.

BTMX bliver et koncernselskab under Berlingske Media. Ejerskab bliver delt mellem Berlingske Media (70%) og MX (30%), og selskabets direktør bliver Thomas Raun, som i dag er adm. direktør for MX. Han indtræder også i Berlingske Medias ledelsesgruppe. Jens Grund, som er en af Berlingskes to chefredaktører, er konstituret som ansv. chefredaktør og vil sammen med Jonas Kuld Rathje, tidligere chefredaktør for MX, udgøre den redaktionelle ledelse.

»Vores vision er at skabe det bedste indhold til vores brugere, læsere og abonnenter. Vores betalende kunder er vilde med alt det ekstra, et betalt medie kan levere, og gratismedier har en stor fleksibilitet som en del af deres DNA og kan bevæge sig hurtigt og tilpasse sig, når nye trends viser sig i markedet. Vores mål er at vise, hvordan kombinationen af de to medietyper kan skabe et vinderkoncept«, siger Thomas Raun.

Maix

Som et første skridt samles alle medarbejdere for de to titler på den samme adresse hos Berlingske Media i Pilestræde i København. Arbejdet med at samle de to redaktioner går i gang nu og forventes at være helt på plads i løbet af i år.

»Indtil årsskiftet vil vores fokus være på at integrere de to selskaber, etablere en fælles redaktion og få IT-systemer og drift til at spille sammen. I starten af 2017 vil læserne begynde at bemærke de første forbedringer i vores medieprodukter, og henover foråret vil vi skabe de fornyelser af printmedier og digitale medier, som vil sikre os en plads som landets mest læste avishus,« siger Jens Grund.

Når de to selskaber integreres, vil det være nødvendigt, at medarbejdere forlader virksomheden på grund af synergier og den effektivisering, som den nye konstruktion gør mulig. På ledelsesniveau har aftalen allerede fået konsekvenser; flere ledere forlader MX, og også de to chefredaktører for BT, Olav Skaaning Andersen og Karl Erik Stougaard, fratræder.

morten

»Jeg vil gerne takke de ledere, som forlader de to medier. De har arbejdet hårdt og med stor passion for at skabe nogle af branchens stærkeste mediebrands. Når en konsolidering som denne sker, er det desværre uundgåeligt, at gode kolleger bliver nødt til at forlade virksomheden. Jeg vil gerne takke dem for den store arbejdsindsats, de har leveret for BT og Metroxpress,« siger Mette Maix.

MetroXprss udgiver gratisavisen MX og målt på læsertal er det Danmarks største dagblad med i omegnen af 500.000 dagligere læsere. MX blev skabt ud af en fusion mellem 24timer og MetroXpress i 2013 og har i dag 85 ansatte, hvoraf 40 er journalister, der ud over dagbladet også driver MX.dk samt MX Train TV.

MetroXpress har siden 2012 været ejet af den schweiziske mediekoncern Tamedia, der har hjemme i Zürich. Koncernen er et af de førende schweiziske mediehuse med flere dagblade, ugeaviser, magasiner, digitale aktiviteter samt flere trykkerier. Mediehuset er fra 1893, og har været noteret på den Schweiziske børs siden 2000. Tamedia har dog haft mere end vanskeligt ved at tjene penge på MetroXpress. I 2015 gav Metroxpress et underskud på 43,1 mio. kr.

Maix

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen