Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Brexit, odds og den vise forælder

Pix: Lars Gylling
Lars Gylling belyser fire forhold, som alle må forventes at have haft betydning for analyseinstitutternes fejlagtige forventninger til EU-afstemningens udfald. Foto:

I torsdags spurgte min 18-årige søn sin fader til råds. Han var blevet student dagen forinden, og han overvejede at satse 200 kroner på et Brexit til odds 5,5 for at øge rådighedsbeløbet til øl i festtiden. Nu er det ikke ofte, at han beder om råd endsige følger dem, som jeg uopfordret giver ham.

Opstemt af situationen forklarede jeg ham derfor, at godt nok viste vores sidste måling for The Times kun en smal føring til Remain på 51-49, hvilket gjorde odds usædvanligt gode. Men samtidig viser erfaringerne, at et sent sving ofte går mod status quo – altså en yderligere styrkelse af Remain. Modsat sin natur tog han mine vise ord til sig, hvilket jo er opløftende, hvis det ikke var fordi han nu mener, at jeg skylder ham 1.100 kroner!

Men hvad er så årsagen til, at analyseinstitutterne og dermed odds-sætterne gik fejl af den britiske EU-afstemnings udfald? Det er naturligvis endnu for tidligt at konkludere entydigt, men lad mig nævne fire forhold, som alle må forventes at have haft større eller mindre betydning.

boliger

1. Jeg har allerede nævnt det forventede sene sving mod status quo, og det var da også trenden i vores egne undersøgelser – faktisk opjusterede vi ved valgstedernes lukning Remain-føringen til 52-48. Så i vores målinger var trenden i de sidste uger gået fra et Leave-flertal mod et mere lige resultat. Men den sidste måling viste altså fejlagtigt Remain-flertal.

2. Så er der valgdeltagelsen. Vi tog i målingerne højde for respondenternes stemmesandsynlighed baseret på blandt andet deltagelsen i tidligere parlamentsvalg. Men når valgdeltagelsen øges markant, udfordrer det modellen. Især ser det ud til, at vi undervurderede valgdeltagelsen i det EU-skeptiske nordlige England. Ligeledes er der tegn på, at entusiasmen generelt har været højere blandt EU-modstanderne end blandt tilhængerne.

3. Ærlighed i svarene er også en faktor. Det har vi her i Danmark tidligere diskuteret i forbindelse med meningsmålingernes undervurdering af Dansk Folkeparti, og det kan ikke afvises, at eksempelvis mordet på Jo Cox har påvirket Brexit-tilhængernes svarvillighed. Denne fejlkilde antages dog normalt at være størst i telefonundersøgelser med personlig interviewer, og da telefonundersøgelserne lå markant højere på Remain end onlineundersøgelserne både før og efter det tragiske mord, så kan dette ikke alene være forklaringen på den metodemæssige forskel.

4. Her er det måske snarere det fjerde forhold, nemlig muligheden for at kunne spørge et repræsentativt udsnit, som spiller ind. Det har stor betydning ved et valg, hvor de demografiske forskelle er så udtalte – især alder, men også uddannelse, socialklasse og urbanitet, men sjovt nok ikke køn.

RB PLUS Brexit-vælgere får kolde fødder

Undersøgelser under valgkampen viste i hvert fald, at telefoniske stikprøver havde en overrepræsentation af veluddannede, hvilket favoriserer Remain-andelen. Web-paneler har samme udfordring, men det det synes lidt nemmere at styre i kvoterede stikprøver. Hvis der kun havde været gennemført telefoniske undersøgelser, ville odds på et Brexit givetvis have været endnu højere!

Nu har min søn så set, at man kan spille på et Grexit til odds 7, og hvad stiller jeg op med det? Jeg har selvfølgelig en chance for at revanchere mig, men omvendt risikerer jeg at lide den tort, at han kun beder om mit råd for at gøre det modsatte – alternativt at han vil mene, at jeg skylder ham endnu flere penge. Jeg må vist først regne lidt på mine egne odds som en vis forælder!

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen