Berlingske Business

Boxer: Ny TV-kanal er ikke en trussel

Gatekeeperen på det nye digitale TV-net frygter ikke den nye TV-kanal fra Viasat. "Det ser ud som om, at de bare kommer til at flytte rundt på deres egne seere," siger direktøren

Når Danmarks nye TV-kanal TV 3 Puls går i luften 23. marts er det ikke noget man ryster i bukserne over hos Boxer TV, der er gatekeeper på det nye digitale TV-net.

Selvom MTG, der står bag den nye kanal, har meldt ud, at TV 3 Puls ikke vil komme i Boxers kanalpakke, frygter Boxers direktør Steen Ulf Jensen ikke, at det vil komme til at forstyrre hans forretning.

"Det ligner bare mere af det samme. Det ser ud som om, at de bare kommer til at flytte rundt på deres egne seere. Det er endnu en underholdningskanal med film, serier og sport," siger han og fortsætter:

"Det er det gamle trick med, at de sætter prisen op på de eksisterende kanaler og så flytter de rettighederne væk bagefter;" siger Steen Ulf Jensen, der hentyder til, at nogle sportsrettigheder flytter fra TV 3 til den nye TV 3 Puls.

Han føler sig ikke presset af den nye kanal, der er en del af de forskellige TV-udbyderes oprustning frem mod digitaliseringen den 1. november 2009.

"Det ser ikke ud som det bliver en kanal, som vores kunder kommer til at savne. Det er bare endnu en underholdningskanal - og dem er da altså mange af i forvejen. Det havde vi nu også regnet med, for de har gjort nøjagtig det samme i Sverige og Norge," siger Steen Ulf Jensen.

TV 3 Puls bliver blandt andet født med rettighederne til Formel 1, ligesom man vil producere et fast sportsmagasin.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen