Berlingske Business

Bjarne Corydon bliver ny chef for Børsen

corydon
Den tidligere finansminister Bjarne Corydon bliver ny direktør og chefredaktør for Børsen. Foto:

Den tidligere finansminister Bjarne Corydon skifter McKinsey ud med en toppost hos Dagbladet Børsen, hvor han bliver både direktør og chefredaktør.

Den tidligere finansminister og topsocialdemokrat, Bjarne Corydon, bliver ny chefredaktør og adm. direktør for Dagbladet Børsen.

Det oplyser Bonnier og Børsen i en pressemeddelelse.

Dermed har mediet afsluttet seks måneders søgen efter en ny direktør, efter at den tidligere chef, Anders Krab-Johansen, skiftede til Berlingske Media.

Bjarne Corydon indtog en central rolle i S-R-SF regeringen fra 2011-2015, hvor han sad som finansminister og var en del af ledelsen hos Socialdemokraterne. Han var en central figur i de mange reformer, den til tider udskældte regering stod bag, og som den nuværende ledelse hos Socialdemokraterne har lagt behørig afstand til siden.

Efter valgnederlaget i 2015 blev Bjarne Corydon ny global direktør hos konsulenthuset McKinsey, hvor han har siddet siden.

27BUSBjarne-Corydon3-172759.jpg

Han kalder det et »enestående privilegium« at få lov til at lede Børsen.

»For mig har Børsen altid haft en særlig rolle i det danske medielandskab. En avis man ikke kommer udenom, hvis man beskæftiger sig med økonomi og virksomheder. Derfor ser jeg det som et enestående privilegium at få lejlighed til at lede Børsens videre udvikling,« siger han i en pressemeddelse.

»Jeg vil gå til opgaven med høje ambitioner. Vores journalistik skal være et uundværligt arbejdsredskab for nuværende og nye læsere i erhvervslivet,« fortsætter han.

Karmo Kaas-Lutsberg, bestyrelsesformand for Dagbladet Børsen, er »begejstret« for at have ansat Bjarne Corydon.

»Hans unikke erfaring og perspektiv i krydsfeltet hvor økonomi, entrepreneurship og politik mødes, vil styrke Børsen. Derudover er han en inspirerende leder med ægte passion for Børsens mission og dansk virksomheder,« siger han.

»Han har en dyb forståelse for, hvordan kræfter som digitalisering og automatisering transformerer vores samfund og virksomheder. Jeg er overbevist om, at Bjarne - sammen med vores erfarne stab af medarbejderne på Danmarks førende finansmedie - har alt, hvad der skal til for at styrke Dagbladet Børsen, så vi kan blive endnu mere relevante for erhvervslivet,« siger Karmo Kaas-Lutsberg.

JP/Pol

Bjarne Corydon tiltræder i sin nye stilling fra årsskiftet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen