Berlingske Business
17:25Rederiet Torm ser nu 2017-resultat ende på 0-5 millioner

Berlingske vinder Cavling-prisen

Berlingske vinder Cavling-prisen - 1
Foto:

Berlingske Tidende blev onsdag aften tildelt dansk journalistiks fineste hæderspris, Cavlingprisen.

Prisen tilfalder journalisterne Morten Crone, Morten Frich, Jesper Woldenhof og fotograf Erik Refner for deres store undersøgende web-print-projekt, ”Forbrydelsen”. En artikelserie og selvstændig web-side, der i samarbejde med læserne har trukket tæppet under en af de seneste års helt store politiske prestigeprojekter, politireformen. Det skriver berlingske.dk.

Journalisterne har med over 220 artikler afsløret, at politiet ofte slet ikke møder op, når nødstedte danskere ringer og har brug for betjentes hjælp.

Også læsernes pris
Begrundelsen for at give årets Cavlingpris til Forbrydelsen lyder som følger:

"Med afsæt i en konkret sag om politisvigt har journalisterne Morten Frich, Morten Crone, Jesper Woldenhof og fotograf Erik Refner, Berlingske Tidende, i deres dagsordensættende, flermediale serie ”Forbrydelsen” påvist store mangler i den ellers stort opreklamerede politireform."

Med indtil videre et års research og aktiv brug af læserhenvendelser er det lykkedes at påvise landsdækkende politisvigt og dermed tvinge regeringen til en række ændringer af reformen; det er eksempelvis gjort til et krav, at politiet skal komme, når borgere ringer efter hjælp.

Udover artikler i avisen er nettet brugt aktivt til at samle og skabe overblik i en omfattende dokumentation i form af artikler, tidslinjer, lyd- og videoklip samt interaktive kort. Dermed er der med såvel researchmetoder som formidling vist nye veje og sat nye standarder for journalistisk grundighed, skriver Cavling-komitéen.

"Vi er utrolig glade og stolte. Det er uvirkeligt lige nu, især efter så langt et træk, hvor vi har arbejdet med sagen i et år Det viser, at man kan vinde en af de helt store priser ved at begynde med at stemme dørklokker på helt klassisk vis og ende med konsekvenser i toppen af dansk politik," siger den ene af journalisterne bag, Morten Crone.

Journalisterne bag kalder i dette tilfælde prisen i lige så høj grad ”læsernes pris”. Uden samarbejdet med web-avisen og med læserne af denne - i såvel Nordjylland og på Amager - var projektet aldrig blevet den succes, det er blevet, forklarer Morten Crone.

To Berlingske-hold nomineret
I år har der været særlig spænding om resultatet på Berlingske. Avisen har nemlig haft den sjældne ære at have hele to projekter med blandt de fem nominerede til prisen.

Det andet hold af nominerede var journalisterne Uffe Tang, Philip Flores, Bjarne Steensbeck og Morten Henriksen på Berlingske Tidendes Christiansborgredaktion for deres afsløringer af vildledende rådgivning i Udlændingeservice, hvor sager om familiesammenføring er blevet afgjort i strid med gældende regler i EU.

Sagen og afsløringerne betyder formentlig, at flere hundrede danskere kan flytte hjem, og journalistikken har rokket betydeligt ved den danske udlændingepolitik og ved danske politikeres opfattelse af fælles-europæisk lovgivning.

Nybrud i journalistik
"Vi er utroligt stolte og glade for vores journalisters indsats. Det er fornemt at være nomineret med hele to projekter, og at vi vinder med det ene er ikke bare stort for de fire journalister, men for hele Berlingske Tidende. Vi har sat os for at være Danmarks førende på undersøgende journalistik og det viser vi i dag, at vi er," siger Christian Jensen, chefredaktør på Berlingske Tidende, og fortsætter.

"Med projektet ”Forbrydelsen” har vi skabt et nybrud i den undersøgende journalistik med et multimedieprojekt, der forener klassiske dyder inden for gravejournalistikken med helt nye formidlingsmuligheder på internettet."

De øvrige nominerede til prisen var Tom Heinemann, freelance-dokumentarist, for filmen ”Et tårn af løfter” om elendige arbejdsforhold på telemast-fabrikker i Bangladesh. Fabrikker, der leverer til store, skandinaviske teleselskaber. Nomineret var også Fyens Stiftstidende for en artikelserie om en Asperger-syg mand og hans kone, og Jyllands-Posten for sin artikelserie ”Det store ejendomsspil” om lyssky ejendomsspekulanter.

Det er anden gang i dette årti, at Berlingske Tidende modtager Cavling-prisen. I 2001 fik avisens USA-korrespondent Poul Høi prisen, særligt for sine artikler efter 11. september-angrebene.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen