Berlingske Business
08:37Firmaernes salg har aldrig været større

Berlingske Media fortsætter fremgangen

pix
ARKIVFOTO. Koncernchef Lisbeth Knudsen fortsætter fremgangen i Berlingske Media. Foto:

Fremgang i resultatet for tredje år i træk og ro på ejerfronten blev konklusionen på et hektisk 2014 for Berlingske Media.

Berlingske Media fortsatte de seneste års økonomiske fremgang i 2014 og opnåede igen et resultat, der lå over sidste års. Årets driftsresultat blev 175 mio. DKK. Det er tredje år i træk, at koncernen styrkede sit driftsoverskud. Denne gang var der tale om en fremgang på 10 procent i forhold til 2013.

Renser man sidste års driftsresultat for frasalg, så det bliver sammenligneligt med tallet for i år, var der tale om en fremgang i driftsoverskuddet (EBITDA) fra 157 mio. DKK i 2013 til 175 mio. DKK i 2014. Årets omsætning blev på 2.2 mia. DKK svarende til niveauet for omsætningen i 2013 justeret for frasalg.

Dermed endte 2014 tilfredsstillende, efter et år i omstillingens tegn. Det førte til flere frasalg og  til en ny ejer, den belgiske mediekoncern De Persgroep, der netop er blevet godkendt af konkurrencemyndighederne.

Den danske mediebranche står midt i en omfattende forvandling, hvor kunderne i stigende grad benytter de digitale platforme. Det har også præget Berlingske Media og dets udgivelser.

“Berlingske Media har i 2014 fortsat omstillingsprocessen fra print til digital. Vi har udviklet forretningen med nye tiltag på digitale områder som bl.a. Danmarks nye politiske mødested, Politiko.dk,  og styrket de eksisterende print-produkter. Ja faktisk har vi vist, at vi også tror på print til de helt unge, digitalt indfødte ved at sende en helt ny national børneavis, Kids News, på gaden. Alt i alt er resultatet for året både økonomisk og udviklingsmæssigt blevet særdeles tilfredsstillende,” siger koncernchef Lisbeth Knudsen.

Berlingske Media har i årets løb også oplevet en betydelig vækst i antallet af brugere på de digitale platforme og er ugentligt i kontakt med over 2,1 mio. danskere. Især BT har tegnet sig for en eksplosiv digital udvikling særligt med hensyn til antallet af mobil-brugere. I det midtjyske er Berlingske Media fortsat den største udgiver, trods hård konkurrence.

Berlingske Media har i 2014 formået at holde både annoncesalg og bladsalg stabilt igennem året. Indtægterne inden for consumer sales, som mediernes webshops og dealsitet Sweetdeal, er blevet styrket og koncernens reklamebureau, Marketsquare, har haft et økonomisk fremgangsrigt år.

“Vi har al mulig grund til at se optimistisk på fremtiden. Vi er absolut i god form til det nye samarbejde og er nu en del af en mediegruppe, der har samme publicistiske og forretningsmæssige ambitioner som os. Vi står også med de samme udfordringer og er fælles om at arbejde med udviklingen af nye forretningsmodeller og innovative løsninger ,” siger Lisbeth Knudsen.

Årets resultat er opgjort i forbindelse med, at Berlingske Media nu har skiftet ejer fra det børsnoterede britiske Mecom til den familieejede belgiske mediegruppe De Persgroep.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen