Berlingske Business

»Berlingske Media får en stærk økonomisk koncern i ryggen«

Koncernchef Lisbeth Knudsen
Overskrift
»Det kommer til at betyde, at vi får en meget, meget dygtig, succesfuld og kompetent ejer, som har gjort det fantastisk på det hollandske og belgiske marked,« siger Lisbeth Knudsen. Foto:
 

Berlingske Media får nye belgiske ejere i form af mediekoncernen De Persgroep, som sidste år havde en omsætning på 6,7 milliarder kroner. En både økonomisk og publicistisk stærk koncern, som vil sikre et godt samarbejde, mener koncernchef Lisbeth Knudsen.

Berlingske Media får ny ejer, når mediehuset sælges til belgiske De Persgroep for 1,832 milliarder kroner. Med salget får Berlingske Media et »stærkt samarbejde« med en mediekoncern, hvis strategi ligger tæt op ad den, Berlingske Media har lagt over de seneste år, påpeger koncernchef Lisbeth Knudsen.

»Det kommer til at betyde, at vi får en meget, meget dygtig, succesfuld og kompetent ejer, som har gjort det fantastisk på det hollandske og belgiske marked,« siger Lisbeth Knudsen.

De Persgroep omsatte for 6,7 milliarder kroner i 2013, og det er således »en økonomisk meget stærk koncern, som Berlingske Media nu får i ryggen«, betoner koncernchefen.

Hun peger samtidig på, at det publicistiske aspekt er helt afgørende for de belgiske købere.

»Det er en koncern, som lægger stor vægt på et stærkt redaktionelt indhold, og de betragter det journalistiske som hele fundamentet for deres kommercielle vækst og for den sunde økonomi, som virksomheden har,« siger Lisbeth Knudsen.

Handlen forudsætter godkendelse fra Mecoms aktionærer på en generalforsamling efter sommer samt accept fra de hollandske konkurrencemyndigheder, fordi De Persgroep i forvejen driver store medieaktiviteter der.

Handlen forventes derfor at falde endeligt på plads ved årsskiftet.

Ifølge Lisbeth Knudsen kommer salget ikke til at betyde ændringer i den måde, Berlingske Media arbejder på.

»Vores strategi i forhold til den kolossale udvikling, der sker på mediemarkedet lige nu, passer meget fint til den strategi, som De Persgroep har fulgt, så derfor kommer der ikke til at ske revolutioner i den måde, vi tænker at udvikle Berlingske Media på. Vi har meget overensstemmende synspunkter på de udfordringer, der er. Så jeg forventer ikke, at der kommer til at ske de store ændringer i den strategi, vi har,« siger koncernchefen og uddyber:

»Vi får et stærkt samarbejde med nogle, som driver meget store medier andre steder i Europa. De driver både dagblade, magasiner, kommerciel radio og TV, så derfor har vi en masse ting, vi kan inspirere hinanden med.«

Lisbeth Knudsen afviser samtidig, at salget vil få betydning for selve indholdet i Berlingske Medias udgivelser:

»Det indholdsmæssige perspektiv er, at vi satser meget stærkt på at udvikle kvaliteten i vores redaktionelle indhold. Det har vi gjort tidligere, og det kommer vi også til at gøre fremover. Det har givet os et meget stærkt økonomisk resultat på Berlingske Media de seneste par år, og derfor er vi overbevist om, at det også er den rigtige vej fremad,« siger Lisbeth Knudsen.

På den baggrund skal Berlingske Media fortsætte den strategi, der er lagt i forhold til at udvikle produkter og udgivelser.

»Der kommer ikke til at ske ændringer i det,« understreger Lisbeth Knudsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen