Berlingske Business

Berlingske dropper blokering

Den omstridte blokering af programmer, der fjernede annoncer fra Berlingskes websites, er nu fjernet igen. Det skriver Version2.dk

Det er nu igen muligt at se på Berlingskes websites, selv om man har en såkaldt adblocker installeret i sin internetbrowser. Den blokering, der forhindrede fjernelsen af reklamer, er nemlig blevet fjernet igen. Det skriver version2.dk.

Striden om blokeringen af reklamer var turbulent for et par måneder siden, hvor selskabet Aidonline lavede en browser-tilføjelse, som sørgede for at fjerne reklamerne fra en række danske mediesites. I stedet blev der vist reklamer for en velgørende organisationer. Da det kom frem, gav det en heftig debat, hvor mediehusene følte sig ramt på brødet, fordi modellen med at give journalistisk inhold gratis væk kun hænger sammen, hvis brugerne samtidig ser betalte annoncer.

Det fik Berlingske Media til at blokere for Aidonline på alle sine sites - herunder Berlingske.dk, Business.dk og BT.dk. Men blokeringen galdt ikke kun Aidonline - men også den meget populære browserudvidelse Adblock Plus, som tusindvis af mennesker har installeret i deres browser. Også dette program fjerner reklamer fra mediernes websites, men erstatter dem dog ikke med noget andet.

Foreningen af Danske Interaktive Medier har siden lagt sag an mod Aidonline, og imens den sag er i gryden, har Berlingske Media altså nu valgt at fjerne blokeringen af browsere, med addblockere installeret. Berlingskes koncernchef Lisbeth Knudsen forklarer dog overfor Version2.dk, at fjernelsen også skyldes, at resten af branchen ikke fulgte med og indførte tilsvarende blokeringer.

Blokeringen gav en heftig læserdebat hos særligt IT-medierne, hvor mange læsere vendte sig mod blokeringen, fordi de mente, at det var et indgreb i privatlivets fred at blande sig i, hvilke plug-ins, de installerede i deres browsere. Tilhængerne af metoden argumenterede til gengæld for, at det var udbyderne af journalistisk indhold, der måtte bestemme udseendet og forretningsmodellen for deres medier - og at folk, der var modvillige mod reklamer, måtte finde andre græsgange.

Det vides ikke præcist hvor mange, der blokerer for reklamer på internettet - men metoden har været kendt i årevis. Flere medier - blandt andet Berlingske Media - har dog erklæret, at der arbejdes på mere nuancerede forretningsmodeller for online-medier, så de ikke længere alene finansieres af reklamer, men også af brugerbetaling, hvor brugerne på en nem måde via deres internetregning kan betale ganske små ørebeløb for at læse udvalgte artikler.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen