Berlingske Business

Avischefer i oprør over skatteudspil

Avischefer i oprør over skatteudspil - 1
Foto:

Mens revisionen af den danske mediestøtte er i fuld gang, vil regeringens skattekommission angiveligt lægge moms på dagblade. Det vil få dramatiske konsekvenser, advarer avischeferne. (Opdateret 13.35)

Det vil få dramatiske konsekvenser, hvis der fremover skal betales 25 pct. i moms på trykte dagblade.

Det fastslår en række avischefer overfor Business.dk efter, at Børsen kan berette, at regeringens skattekommission angiveligt vil foreslå, at der lægges moms på dagblade. De har historisk set været fritaget.

”Det er utrolig vanskelig at tjene penge på dagblade i øjeblikket. Hvis man pålægger moms samtidig med, at man skærer i distributionsstøtten, vil der blive betydeligt færre aviser i Danmark på meget kort tid. Dertil kommer nedgangen i konjunkturerne, der rammer alle medier i øjeblikket,” siger adm. direktør for Dagbladet Børsen, Leif Beck Fallesen.

Også i JP/Politikens Hus advarer man regeringen mod at følge Skattekommissionens forslag.

”Det vil ramme hele branchen meget meget hårdt. Dagbladene er et demokratisk gode og en demokratisk nødvendighed. Derfor er det politisk besluttet, at der skal være nul-moms. Indfører man moms, vil prisen stige, og det vil få alvorlige konsekvenser for dagbladenes udbredelse,” siger adm. direktør, Lars Munch.

Han understreger, at de danske dagblade ikke har den økonomiske styrke til selv at sluge momsregningen.

”Dagblade tjener ikke penge nok til selv at rumme en momspålæggelse. Det er bevist år efter år. Derfor vil den nødvendigvis blive lagt over på læserne,” siger Lars Munch. Han undrer sig over timingen i det udspil, der ifølge Børsens oplysninger fremlægges sammen med Skattekommissionens anbefalinger om to uger.

”Timingen er usædvanlig i forhold til medieudredning en,” siger Lars Munch.

I Dansk Journalistforbund kræver formand Mogens Blicher Bjerregård pressens minister på banen øjeblikkeligt.

”Afskaffelse af momsfriheden for dagbladene er et projektil direkte mod det danske demokrati,” siger han og foudser massiv bladdød, hvis regeringen følger Skattekommissionens anbefaling.

”Forslaget viser, at Skattekommissionen her har arbejdet uden nogen som helst forståelse for den baggrund, der er for 0-momsen. En virkeliggørelse af det forslag vil betyde udbredt dagsbladsdød i Danmark, og vi vil blive slået alvorligt tilbage på medieområdet til stor skade for information og debat i samfundet,” siger Mogens Blicher Bjerregård.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen