Berlingske Business

Virksomhedsråd

Jeg har en idé, som jeg vurderer vil kunne tilføre et bestående produkt en ekstra kvalitet, og som formentlig

derved vil betyde en ikke uvæsentlig omsætningsstigning for udbyderen af produktet.



Der er ikke tale om en ny opfindelse,

men derimod om at anvende kendt viden på en ny måde. Det er derfor ikke muligt at patentere idéen.



Jeg har

planer om at kontakte flere producenter af det be-stående produkt og forelægge dem min idé. Men hvordan beskytter

jeg den, indtil der foreligger en underskrevet kontrakt om vilkårene ved udnyttelsen?















Kære

Produktudvikler



For at opnå patent på en opfindelse skal der ganske rigtigt være tale om en opfindelse og ikke

bare en idé eller opdagelse. Såfremt tilførelsen til den eksisterende opfindelse imidlertid er tilstrækkelig

stor således, at tilførelsen i sig selv kan betragtes som en opfindelse, kan den imidlertid patenteres.



Den nye

opfindelse skal i så fald opfylde de almindelige patentkrav, dvs. kunne udnyttes industrielt og beskrives så grundigt,

at en fagmand på baggrund af opfinderens patentbeskrivelse vil kunne reproducere den ny opfindelse. Den skal samtidig være

ny i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag.



Det er ikke nok, at opfindelsen er

en nyhed i Danmark, idet der stilles krav om, at opfindelsen er en global nyhed. Det er samtidig påkrævet, at opfindelsen

adskiller sig væsentligt fra, hvad der hidtil har været kendt.



Dette krav kaldes kravet om opfindelseshøjde.

Der stilles således krav om en vis afstand fra opfindelsen og den allerede kendte teknik inden for det pågældende

område.



Da du selv konkluderer, at din idé ikke kan opfindes, vil jeg ikke gå nærmere ind i proceduren

omkring opnåelse af et patent. Du skal blot være opmærksom på, at der er en mulighed for patentering af tilførelsen

til den eksisterende opfindelse, såfremt ovennævnte betingelser er opfyldt.



Jeg forstår udmærket dine

betænkeligheder ved at præsentere din idé for producenterne eller andre virksomheder, idet du derved løber

en væsentlig risiko for, at de stjæler idéen fra dig. Jeg vil derfor anbefale dig at få udfærdiget

en hemmeligholdelsesaftale, som alle, du præsenterer idéen for skal underskrive, før du fortæller dem om

idéen.



Det er særligt vigtigt i situationer som din, hvor idéen er en viderebygning af en eksisterende opfindelse,

men er også vigtigt i situationer, hvor man ønsker at patentere sin opfindelse, idet man selv kan forpurre ovennævnte

krav til, at opfindelsen er ny ved at fortælle om den til andre.



Af hemmeligholdelsesaftalen skal det fremgå, at

modtageren af de informationer, du giver, er forpligtet til at holde dem hemmelige og ikke må udnytte eller videregive informationerne

på nogen måde. Det er en fordel at medtage en bestemmelse, hvorefter modtageren, udover at blive pålagt almindeligt

erstatningsansvar, vil blive pålagt en bod ved hver overtrædelse af klausulen.



Du skal være opmærksom

på, at nogle virksomheder er meget tilbageholdende med at underskrive en sådan hemmeligholdelsesaftale, og i situationen

kan det være vanskeligt at kræve underskrivelse af aftalen, før du fortæller om din idé. Særligt

hvis det har været vanskeligt at opnå et møde, og der er flere til stede, der nægter at underskrive.









Held og lykke med idéen.



Med venlig hilsen



advokat Peter Herskind

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen