Berlingske Business
09:41Britisk storbank sagsøgt for kobberfusk

Virksomhedens Karaoke

Titlen på bogen får en til at undre sig. Hvad menes der? Men karaoke foregår typisk på en karaoke bar, hvor

man indtræder i stedet for en populær sanger og synger i mikrofon til teksten, der løber hen over en videoskærm.

Altså efterligning. Og forfatternes hovedtese er, at alt for mange individer og virksomheder efterligner andre.



Og derved

udebliver innovationerne. Det er farligt i en global økonomi, hvor alting er transparent, og hvor transaktionsomkostningerne

bliver stadigt mindre. Sagt med andre ord kan en dansk virksomhed næppe klare sig i den globale konkurrence ved at producere

det samme som alle andre. Den må innovere.



Den må bruge sine styrker over for markedets muligheder. Det samme må

man som person gøre. Og vi har alle ifølge forfatterne nogle unikke egenskaber, som vi står os ved at udnytte.





Det er bedre end blot at forsøge at blive kopier af andre. Men personer og virksomheder skal agere i en omverden. Forfatterne

forsøger at give et billede af tiden og noget empiri på, hvilke personer og virksomheder, der har haft succes og hvorfor.





De skriver, at "hvis man vil prøve at regne ud, hvordan man kan skabe sig et godt liv, få erhvervsmæssig

succes og skabe konkurrencedygtige virksomheder, har man brug for en hypotese om, hvordan verden fungerer". Og det prøver

de så at belyse igennem 15 kapitler med mange citater, mange eksempler på personer og virksomheder, der har gjort det

godt.

Spændende opsætning

Bogens grafiske opsætning er spændende med mange gode billeder, der akkompagnerer

teksten godt og med udtræk af væsentlig tekst i tekstbokse som i et dagblad.



Der er lidt Rolf Jensen (Dream Society

og Storytelling) over teksten i deres søgen efter at vise os, hvor verden er nu, og hvor den går hen.



Og pejlingen

er helt klar i retning af den individualistiske tilstand, hvor enhver er sin egen lykkes smed. Og det opfordres man til at være -personer

som virksomheder. Er det holdbart? Forfatterne trækker forbindelsen til Adam Smiths usynlige hånd, hvor den enkeltes søgen

efter egen gevinst også medfører gevinst for samfundet. Forfatterne går ind for "en kapitalisme med et formål

- den slags kapitalisme, som kan rumme omsorg".



Forfatterne mener, der er tre svar på den frembuldrende globalisering

og transparens i markederne:



1) Reguler markederne igen,



2) Trøst via tro eller



3) menneskeliggørelse

via medbestemmelse. Og der går de som sagt ind for løsning 3) Menneskeliggørelse via medbestemmelse, hvor det

enkelte individ selv har et ansvar for at skabe en kapitalisme med et formål. Bogen afsluttes med en oplistning af syv vaner

for heldige mennesker, idet forfatterne mener, at held ikke er tilfældig, men noget, der kan administreres. Disse vaner går

ud på, at man skal have et positivt syn på livet, være fleksibel, åben, proaktiv og så i øvrigt

øve sig på den gode adfærd. Thi "Ændring af adfærd indebærer, at man omprogrammerer sin

hjerne til succes og held. Og den eneste måde, man kan sikre forandringer på er ved at øve sig."



Bogen

bærer lidt præg af, at det er en oversat bog. Oversat fra engelsk. Forfatterne skriver i forordet, at de har baseret deres

materiale på 5000 post it-sedler. Bogen indeholder mange facts -statistiske udsagn med tal og udviklinger. Det er også

godt at få belæg for postulater, men nogle gange kan man godt fornemme, at post it-sedlerne har været kilden til sammenstykningen

inden for de enkelte kapitler. Når det er sagt, kan man godt anbefale bogen, for det er altid værdifuldt at få nutiden

sat i perspektiv. Virksomhederne får at vide, at de skal differentiere sig - undgå at blive karaoke kopier. Derved er

forfatterne jo på linie med Michael Porter, der skar det ud i pap i sin banebrydende bog fra 1980: "Competitive Strategy".

Men Karaoke Kapitalisme bringer det mere direkte ned på individplanet og har nu mere end tyve års eksempler fra virkeligheden

at belyse det med. Og det har været ganske spændende læsning.







Karaoke Kapitalisme - Ledelse for mennesker



af

Jonas Ridderstråle og Kjell A. Nordström



Børsens Forlag, 1. udgave 2004.



303 sider. Pris DKK 455,-inkl.

moms



ISBN 87-7664-007-8

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen