Berlingske Business

Varemærkebeskyttelse på usikker grund i Europa

Hvordan er ens retsstilling som mindre virksomhed, i en specialiseret branche, der har

udviklet og indregistreret sit firma- og varemærke for mere end 10 år siden og løbende har betalt for at vedligeholde

sin eneret?


Indehaveren af et mindre dansk firma blev opmærksom på, at en stor tysk konkurrent var i gang med at

gennemføre et specialarrangement - et salgsfremstød. Den tyske konkurrent brugte den lille danske virksomheds firma-

og produktnavn til en kampagne i alle EU-landene, herunder også Danmark.


Den tyske konkurrent var endvidere i gang med

at varemærke-registrere navnet i hele EU.


Den danske virksomhed handler udelukkende på det danske marked, og har derfor

aldrig set nogen fornuftig grund til at beskytte navnet på andre europæiske markeder.


Den danske virksomhedsejer

(navnet er TIC bekendt, men er anonymiseret, da sagen er verserende, og offentlighed muligvis kan komme den til skade) troede sig

i sin gode ret til sit originale og egenartede navn ved, at have det registreret hos Patent- og Varemærkestyrelsen, og at eventuelle tvister

med konkurrenter på det danske marked skulle afgøres ved en dansk domstol, Sø- og Handelsretten, sådan som

reglerne har været i mange år.


I henhold til varemærkebeskyttelsens regler hyrede indehaveren af den danske

virksomhed derfor en advokat til at forsvare den rettighed, han havde betalt for, og efter hans mening har entydig ret til.


Men

det viste sig, at retsinstansen er flyttet til EU, og at første instans er en embedsmand i Alicante, Spanien. En appelinstans

findes i et råd i Bruxelles, og hele proceduren køres via advokatbistand, uden at den danske virksomhed selv kan få

mulighed for at argumentere for sagen, som de ser den, for "domstolen".



De store vinder

Yderligere viste det sig,

at den måde man håndterer tvister i det nye system er sådan indrettet, at den vindende part, i en strid, ender med

at påføre den tabende part alle omkostninger. Man kan derfor frygte, at den part, som har ressourcerne til at hyre de

dyreste advokater og føre sag i lang tid, har de bedste muligheder for at vinde sagen, og vinde over en økonomisk ringere

stillet konkurrent.


TIC har talt med en engelsk søsterorganisation, samt engelske eneretseksperter i advokatkredse, og

også der oplevet undren over, at formalia nu fungerer på denne måde, hvorfor der er grunde til at tro, at den nye

retspraksis ikke i tilstrækkelig grad er kendt i EU-medlemslandene.


Hvis virksomheder, der beskytter deres firma- og varemærker,

er i generationsskiftealderen (og det er cirka 30% af alle danske virksomheder iflg. Danmarks Statistik) vil et sådan attentat

på deres eneret kunne medføre en stor negativ effekt på den salgsværdi det beskyttede navn repræsenterer,

såfremt en stor konkurrent kan tiltvinge sig adgang til navnet. En værdi der nok er værd at forsvare.


I overensstemmelse

med moderne juridisk skik (mediering) indtræder der en såkaldt cool-off-periode efter, at parterne har fremlagt deres

sag for instansen i Alicante, og hensigten her er, at man skal prøve at forlige sagen i mindelighed uden domfældelse.

Men desværre er den store tyske konkurrents engagement i sagen så lille, at de faktisk ikke vil diskutere noget som helst,

hvorfor sagen selvfølgelig ikke køles ned. Resultatet er, at den danske virksomhed ikke kommer hverken frem eller tilbage

med sin eneret og føler det frustrerende ikke at kunne påvirke udviklingen.



Korrekt fremstilling

Virksomheden

rettede henvendelse til TIC for at få hjælp, og vi benyttede vores samarbejdsrelation til Patent-og Varemærkestyrelsen

til, via konsulenttjenesten, at skabe klarhed over situationen.


Konsulenten i Patent-og Varemærkestyrelsen var heller

ikke helt klar over det nye proceduregrundlag, men det viste sig, at virksomhedens fremstilling var korrekt. Virksomheden måtte

acceptere sagen og proceduren, fordi Danmark på dette område har afgivet suverænitet til EU og et nyt retssystem,

nemlig embedsmands-domstolen i Alicante og ikke Sø-og Handelsretten i Danmark. Sidstnævnte ville formentlig have set

på tingene med danske øjne.


TIC netværket har tætte relationer til rådgivere og aktører

i forretningsverdenen, så derfor kunne vi også pege på en advokat med særlige forudsætninger i en beskyttelsessag

som denne. Denne advokat arbejder virksomheden med nu.


Det presserende spørgsmål er hvem der egentlig har påført

virksomheden den verserende sag?


Er det den almindelige EU-udvikling eller er det manglende information fra den ansvarlige offentlige

myndighed - den myndighed som skal informere og servicere de virksomheder, som betaler for beskyttelse af deres varemærker?


Man

kan også stille spørgsmålet: Hvor mange andre virksomheder, der heller ikke kender til den nye procedure, kan ende

med at blive udsat for den samme behandling?

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen