Berlingske Business

USA-professor klæ’r bankerne af

USA-professor klæ’r bankerne af - 1
Anat Admatis langer hårdt ud efter bankerne og hele det finansielle miljø i sin nye bog. Foto:

Det internationale finansielle system udgør en alvorlig trussel for verdensøkonomien, vurderer en amerikansk professor fra Stanford University. Hun har netop udgivet en ny bog, som udstiller bankerne uden tøj på.

Både europæiske og amerikanske banker er fortsat i en yderst skrøbelig situation. De er direkte til fare for samfundet, fordi de har alt for stor gæld og tager alt for store risici i jagten på indtjening. Meget lidt er ændret, siden finanskrisen begyndte i 2008, og verdensøkonomien blev sendt ud på den værste nedtur siden 1930erne. Den lovgivning, som er på vej for at stramme grebet om bankerne og gøre dem bedre til at modstå fremtidige tab, er samtidig for svag. Bankerne har været alt for dygtige til at påvirke og forsinke lovgivningen i en retning, der er til fordel for dem selv og ulempe for samfundet.

Det er professor Anat Admati fra Stanford University i Californien i USA, der kommer med denne bredside mod bankerne.

Hun besøger i disse dage København og har netop skrevet en bog »The Banker’s New Clothes,« der sammenligner banksystemet med H.C. Andersens berømte eventyr »Kejserens nye Klæder«. Admatis bog handler om, at ingen af frygt for at blive kaldt dumme eller miste deres job tør sige sandheden om, hvor galt det står til i det finansielle system.

Banksystemet er sygt

Bankerne behandles som om de var noget særligt og næsten mystisk, og det er noget af denne mystik, som Anat Admati gerne vil forsøge at fjerne med sin nye bog.

Professoren understreger, at hun ikke udtaler sig specifikt om danske banker, men banksystemet som helhed i Europa og USA.

»Systemet er lige så farligt, som det var før krisen brød ud. Men ingen vil se realiteterne i øjnene. Mange banker skjuler meget store urealiserede tab og er reelt insolvente, hvorfor de ikke kan låne penge ud. De siger, at det er mangel på likviditet, der begrænser dem, men det er reelt bare en dårlig undskyldning,« siger den amerikanske professor.

Hun tilføjer, at det er i både samfundets og aktionærernes interesse at få et mere stabilt system, hvor bankerne kan klare sig selv.

»Hvis man fastholder status quo og undlader at gennemføre tilstrækkelig regulering, vil bankerne fortsætte med at profitere på bekostning af andre,« siger Anat Admati.

Den danske stat har muligvis tjent en del penge på de senere års mange bankpakker, erkender Anat Admati. Men hun afviser i samme åndedrag, at det kan gøres op på den måde.

»For den pris, som samfundet har betalt for finanskrisen, både i form af økonomisk nedgang og massetab af job, har kostet ufattelige summer. Derfor var det uheldigt, at bankerne fik lov at vokse alt for meget. Det var også noget, som trak ressourcer ud af resten af økonomien. Bankerne ansatte alle de smarte og kloge, så de ikke var til rådighed for andre virksomheder, fordi de kunne tilbyde enorme lønninger.«

Usande påstande

Bankernes løbende påstand om, at øget regulering vil svække udlånet og presse den økonomiske vækst ned, passer slet ikke, vurderer professoren.

»For et ustabilt finansielt system har langt større negative konsekvenser for væksten.«

Professoren siger også, at bankerne især i de gode år talte meget om, at de ville være gode ved aktionærerne og satse på »shareholder value«.

»Men topledelsen i mange banker har forfulgt egne interesser i stedet for at tænke på aktionærerne. Siden 2008 har aktionærerne tabt uhyre store summer på deres investeringer i banker. Men topledelsen har klaret sig væsentligt bedre. Selv direktørerne fra de mislykkede investeringsbanker Bear Stearns og Lehman Brothers gik derfra med hundreder af millioner af dollar i erstatning, mens selskabernes aktionærer tabte det hele.«

Hun kalder det også »uheldigt«, at mange lande i disse år støtter og hjælper deres banker med garantier, lån og statslige penge. For det opmuntrer blot bankene til at fortsætte som hidtil med at låne for meget ud og tage alt for store risici, sådan at hele systemet bliver endnu mere usikkert.

Store usunde banker

Det er også en svaghed, at en del banker er blevet så store, og tilmed endnu større end før finanskrisen startede, at de ikke kan få lov at krakke, fordi de er for vigtige for samfundet. Det skaber et usundt system. Det sætter nemlig bankerne i stand til at hente billig kapital på finansmarkedet, fordi der reelt ikke er risiko for tab.

Normalt afspejler låneomkostningerne hos en virksomhed risikoen for at få tab. Men med bankerne er det blevet skatteyderne, som skal betale, hvis noget går galt.

Derfor kan de store banker låne alt for billigt, og derfor er mange banker også usædvanligt hårdt gældsatte. Mange banker har en gæld på mere end 90 procent af deres aktiver.

Det skal ses i forhold til, at gennemsnittet for alle amerikanske virksomheder uden for den finansielle sektor er nede på 50 procent. Der er endda nogle af verdens mest succesrige virksomheder, som slet ikke har gæld.

Bankerne skal klare sig selv

Anat Admati siger, at bankerne burde behandles som enhver anden virksomhed og sættes i stand til at klare deres tab selv.

»Bankerne skal bære deres egne tab, lige- som alle andre virksomheder. Det kræver, at de får mere kapital. Det kan de få ved at begrænse udbyttet til aktionærerne og rette op på deres virksomhed, så de igen kan hente penge på aktiemarkedet. At støtte bankerne svarer til at støtte en kemisk virksomhed, der forurener den lokale å. Hvis virksomheden så bliver bedt om at stoppe forureningen, vil de afvise det med henvisning til, at deres omkostninger stiger, og deres produkter bliver dyrere,« siger Anat Admati.

Hun peger også på, at de historiske erfaringer med bankkriser er, at problemer kun bliver større, hvis de udskydes og ikke løses. Om det så også betyder, at der skal være markant færre banker fremover, ved Anat Admati ikke.

»Men i dag er banksektoren meget stor. Målt på balance er verdens 79 største virksomheder alle banker. Det viser, at den finansielle sektor er helt unaturlig stor.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen