Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Urimelig beskyttelse af gravid vikar

Ligestillingsloven giver gravide medarbejdere en særlig afskedigelsesbeskyttelse, således

at afskedigelse kun kan ske, hvis arbejdsgiveren beviser, at afskedigelsen ikke er begrundet i medarbejderens graviditet.



Denne

omvendte bevisbyrde er meget svær for arbejdsgiveren at løfte, da den kræver yderst holdbare argumenter for, hvorfor

det netop var den gravide medarbejder, der skulle afskediges og ikke en anden medarbejder i en lignende stilling.



En arbejdsgiver

skal derfor tænke sig grundigt om før vedkommende vælger at afskedige en gravid medarbejder, da argumenterne for

afskedigelsen skal være mere end almindeligt gode for at undgå en retssag med udbetaling af godtgørelse til medarbejderen.



At

gravide medarbejdere nærmest udgør en "fredet gruppe" viser en nyligt afsagt højesteretsdom fra august

i år. I denne sag var der ikke tvivl om, at afskedigelsen var begrundet i medarbejderens graviditet, men som følge af

de helt særlige omstændigheder i sagen, var det relevant at få rettens afgørelse af, om arbejdsgiveren alligevel

havde været berettiget til at afskedige medarbejderen.



Sagen drejede sig om en medarbejder, der blev ansat som vikar i

en tidsbegrænset vikariat fra 1. juli til 31. december 1995.



I august oplyste medarbejderen, at hun var gravid med forventet

fødsel i starten af november.



Arbejdsgiveren besluttede derfor at afskedige medarbejderen til fratræden ved udgangen

af september måned.



Som begrundelse for opsigelsen anførte arbejdsgiveren, at medarbejderen burde have oplyst om

sin graviditet ved ansættelsen, da hun allerede på dette tidspunkt var fem måneder henne og derfor havde vidst,

at hun umuligt kunne gennemføre det aftalte vikariat, da hun var sat til at føde to måneder før vikariatets

ophør.



Medarbejderens fagforbund anlagde herefter sag mod arbejdsgiveren.



Arbejdsgiveren blev frifundet i byretten,

men dømt i landsretten, og fastsættelsen af størrelsen på den godtgørelse, medarbejderen var berettiget

til, blev herefter anket til højesteret.



Højesteret valgte at forelægge spørgsmålet for EF-domstolen,

da retten fandt det nødvendigt en gang for alle at få afgjort, om en arbejdsgiver er berettiget til at afskedige en gravid

medarbejder i en særlig situation som her, hvor ansættelsen var tidsbegrænset, og medarbejderen fra start havde

vidst at vikariatet ikke kunne gennemføres.



EF-domstolen udtalte klart, at det altid er i strid med graviditetsdirektivet

at afskedige en ansat på grund af vedkommendes graviditet, uanset hvilke særlige omstændigheder, der foreligger.





At der er tale om en tidsbe-grænset ansættelse, og at medarbejderen fra aftalens indgåelse har vidst, at hun

umuligt kunne overholde aftalen, ændrer ikke ved dette. Højesteret fandt derfor ikke grundlag for at fravige praksis

på området og tilkendte derfor medarbejderen en godtgørelse på seks måneders løn.



EF-domstolens

afgørelse viser, at det næsten er umuligt for arbejdsgivere at afskedige en gravid medarbejder, selv når medarbejderen

direkte har ført arbejdsgiveren bag lyset ved at indgå en aftale, som medarbejderen på forhånd har vist,

hun ikke kunne gennemføre.



Det er efter min mening både nødvendigt og positivt, at gravide medarbejdere er

godt beskyttet mod afskedigelse, men med denne afgørelse, mener jeg, at beskyttelsen er blevet for vidtgående. Det forekommer urimeligt,

at en arbejdsgiver kan bondefanges til at bruge tid og ressourcer på oplæring af en tidsbegrænset ansat vikar, der

hele tiden har vidst, at aftalen umuligt kunne gennemføres, men blot har haft til formål at opnå løn fra

arbejdsgiver i hele den aftalte periode.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen