Berlingske Business

Universitet presset til dialog

Har det private erhvervsliv brug for en klassisk arkæolog, en eskimolog eller en kandidat i sprogvidenskab? Ja, mener både

de studerende og en række virksomheder, som lægger et markant pres på de humanistiske uddannleser for at få

forretningsforståelse ind i uddannelserne.



Humanistiske kandidater fra Københavns Universitet mangler nemlig forståelse

for, hvordan livet former sig i private virksomheder. Dette problem beskæftiger Københavns Universitets Reformsekretariat

sig med .



Sekretariatet blev oprettet i forlængelse af den nye Universitetslov.



Opgaven er her at beskrive, hvad

humanister kan, og i dialog med virksomhederne at bygge forretningsforståelse ind som en valgmulighed i uddannelserne.



KU

har bevilget 2.6 mio. kr. til Reformsekretariatet, til at beskrive, hvad humanister rent faktisk kan, bl.a. for at de humanistiske

uddannelser bliver mere brugbare for erhvervslivet som til gengæld skal levere en opskrift på, hvordan de humanistiske

uddannelser bliver mere brugbare for erhvervslivet.



- Erhvervslivet har i flere omgange kraftigt givet udtrykfor, at de er interesserede

i humanistiske kandidater, men at de savnede noget hos kandidaterne, nemlig forretningsforståelse, siger Sven Herting, chefkonsulent

i Det Humanistiske Fakultets Reformsekretariat. Men forretningsforståelse var så vidt et begreb, at reformsekretariatet besluttede

at finde ud af, hvad det egentlig dækker.



- Det gik op for os, at vi var nødt til at stikke fingrene noget dybere ned

i jorden. Vi kunne ikke bare foreslå fagene at oprette tilvalg i forretningsforståelse i uddannelserne. Vi vidste jo heller

ikke selv, hvad ønsket dækkede over, siger Sven Herting.



Derfor er reformsekretariatet i færd med at gennemføre

en række dialogmøder med 18 virksomheder, der har mulighed for at komme med deres bud på, hvilke kompetencer de

mener, humanister bør have.



- Det er erhvervslivet, der kommer og siger; vi vil gerne have jer. Vi ser jo i det hele taget

en ny fleksibilitet i arbejdsmarkedet, som hvor man kan bruge kompetancer i sammenhænge, man ikke havde tænkt på

før.

Produktudvikling

De 18 virksomheder lagde vægt på, at humanister i dag er gode til at tænke

i helheder og analysere. det er nyttigt i en række sammenhænge, f.eks. i forbindelse med produktudvikling og når

en virksomhed skal vide, om der er et behov for bestemte produkter.



- Humanisternes kulturelle kompetencer var i høj kurs

hos virksomhederne, fortæller Merete Riisager, som er Reformsekretariatets tovholder ved dialogmøderne.



- Det kan

være forståelse for, hvordan kulturen er på eksportmarkederne, men også for hvordan den er i regnskabsafdelingen,

siger hun. Til gengæld må akademikerne ikke tale ''stammesprog''. De skal være bedre til at tale det sprog, man taler

i virksomhederne, var et kritikpunkt.

Dyr læretid

- Vi vil gerne ansætte humanister, men hvis der går

et år, før de arbejder på fuld styrke, har vi ikke råd, lød det fra virksomhederne.



- Den læretid

er netop problemet og en af årsagerne til, at humanister ikke oftere arbejder i private virksomheder, og læretiden er

en af de ting, en mere virksomhedsrettet uddannelse af humanisterne skal rette op på.

Misforståelser

I erhvervslivet

er der en for-ståelse af, at teknik og humaniora er to adskildte verdener, men det er en misforståelse, mener erhvervsrådgiver

og underviser Henrik Merkelsen fra Handelshøjskolen i København. Han har længe beskæftiget sig med humanisters

muligheder i det private erhvervesliv, og mener at netop kombinationen af humanister og teknikere kan være frugtbar:



-

Alle erfaringer viser, at innovation og nyskabelse foregår i mijøer, hvor forskellige mennesker og faggrupper arbejder

sammen. Så hvis man kan få teknikere og humanister til at samarbejde, har man større muligheder for at skabe værdi,

siger Henrik Merkelsen.



- Humanistiske studerende og uddannede kandidater slår knuder på sig selv for at være

en attraktiv arbejdskraft i erhvervslivet. Det er naturligt, at også de humanistiske uddannelser retter sig mere mod erhvervslivet, siger

Henrik Merkelsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen