Berlingske Business
14:37NNIT sænker forventninger efter indgåelse af forlig i voldgiftssag

Unge vil være ledere - indtil de ikke vil alligevel

Tirsdag - Unge vil ikke være ledere lige nu
I en ny undersøgelse svarer 16 pct. af de unge ja til, at de gerne vil være leder i den nærmeste fremtid, mens 64 pct. svarer, at de gerne vil være leder, men ikke lige nu. Foto:

Otte ud af ti unge økonomer og jurister vil være ledere. Det lykkes for mange, men ambitionen skrumper med alderen. Det skyldes, at der følger en række sure tjanser med lederjobbet.

De unge kloge hoveder vil have stjerner på skuldrene. Otte ud af ti unge økonomer og jurister har ambitioner om at blive leder i løbet af karrieren, men ambitionerne om at blive leder falder kraftigt med alderen.

Det viser en dugfrisk undersøgelse fra Djøf, der er fagforening for jurister, økonomer og andre med samfundsvidenskabelige uddannelser fra universiteterne.

I alt 1.362 Djøf-medlemmer, der er i arbejde, har medvirket i undersøgelsen. Kun otte pct. af de unge i undersøgelsen er allerede leder, men rigtigt mange brænder for at blive det. Mere præcist svarer 16 pct. af de unge ja til, at de gerne vil være leder i den nærmeste fremtid, mens 64 pct. svarer, at de gerne vil være leder, men ikke lige nu.

Billede

Omvendt har de sidste 20 pct. ingen ambitioner om at blive chef, og den andel vokser betydeligt med alderen. Blandt folk mellem 36 år og 45 år er det 34 pct., som ikke vil være leder. Og blandt seniorerne mellem 46 år og 55 år er det 58 pct., der svarer nej til ønsket om at blive chef.

Chefkonsulent i Djøf Lina Matz mener ikke, at det er så overraskende, at ambitioner bobler hos de unge, men hun fremhæver, at det er bemærkelsesværdigt, at lederambitionerne falder så meget med alderen. Det skyldes ifølge Lina Matz blandt andet, at det at blive leder er ensbetydende med, at der kommer afsavn. Arbejdspresset er måske større end mange regner med, og pludselig bliver skrivebordet fyldt med opgaver, der ikke er så spændende.

»Mange af vores medlemmer bliver ledere, men prisen kan for nogen blive for høj. Folk vil gerne have indflydelse og kan godt lide det. Men når de bliver ledere, finder de ud af, at der også er nogle skyggesider. Som leder fylder det personalemæssige pludselig meget, og det er der mange, som ikke bryder sig om,« siger Lina Matz.

»De siger nej tak til en lederstilling, selv om de stadig har store ambitioner i deres job. De finder ud af, at der er noget andet, som betyder mere for dem i deres karriere. De satser måske på at blive den klogeste på deres felt i stedet for,« siger Lina Matz.

25BUSJenny-2-174143.jpg

Hun mener ikke, at faldende lyst til at blive leder skyldes, at ambitionerne ikke bliver opfyldt.

»Det hænder. Men hvis det betyder så meget at blive leder, så er det ofte den ekstra status, som er vigtigt og ikke jobfunktionen. Den ekstra status får folk på andre måder, hvis de ikke bliver ledere. Det kan godt være, at de ikke bliver direktører, men de går i ­stedet ud og bliver topsælgere til en meget høj indtægt,« siger Lina Matz.

Koldt på toppen

I undersøgelsen fra Djøf kan man se en række forskellige årsager til, at unge, som gerne vil være leder, endnu ikke er blevet det. For det første er der mange, som her og nu hellere satser på en karriere som specialist eller generalist. For det andet er der en del, som endnu ikke føler sig klar til personale­ansvar, og en sidste væsentlige årsag er ­hensynet til privatlivet.

vibeje

CA er a-kasse for højtuddannede fra erhvervslivet. Omkring en tredjedel af CAs medlemmer er også med i Djøf. Lars Ulrik Jeppesen er kursus- og eventchef hos CA, og han kan sagtens genkende billedet fra Djøf-undersøgelsen. Det samme kan Ingeniør­foreningen i Danmark, IDA. Omkring 20 pct. af IDAs erhvervsaktive medlemmer ender med at blive ledere.

»Jeg tror, at der er mange, som finder ud af, at lederjobbet alligevel ikke er det, de vil. Der er nogle ting på ledervejen, som ikke er så attraktive, og det tænker man ikke over, når man er nyuddannet,« siger Lars Ulrik ­Jeppesen og fremhæver, at det at være leder er noget, som man virkelig skal ville.

»Man skal ville det med personalet i ordets oprindelige forstand. Ellers skal man finde noget andet at lave. Man skal acceptere, at der godt kan være koldt på toppen. Man kan være meget alene og skal tage de ubehagelige beslutninger. Det er ikke kun et spørgsmål om at sætte nogle spændende ting i gang,« siger Lars Jeppesen.

Kvinder på toppen

Formanden for de ansattes råd hos IDA, ­Juliane Marie Neiiendam, påpeger, at der er en stigende efterspørgsel på ingeniører som ledere. Og flere af IDAs medlemmer vil gerne være ledere. Men hun kan sagtens genkende billedet af, at flere falder fra undervejs og finder en anden vej for deres karriere.

»Det kan vi se, når medlemmerne henvender sig til vores karrierecenter. Når de yngre ringer, så vil omkring halvdelen være ledere. Når de senere bliver spurgt i forbindelse med jobskifte, er det kun omkring 31 pct, som vil arbejde med ledelse. Mange finder ud af, at de hellere vil være specialister. De vil gerne være selvledende og have ansvar, men de er ikke interesseret i personaleansvar,« siger Juliane Marie Neiiendam.

Hun påpeger, at når der er større rift om ingeniører som ledere, er det en naturlig følge af, at virksomhederne er blevet mere automatiseret og digitaliseret. Det kræver faglig ledelse, som netop er der, hvor ingeniørerne har deres styrker.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen