Berlingske Business

Unge kræver tid til både børn og job

Hvis det kunne lade sig gøre, ville 55 procent af personer med børn gerne gå ned i tid. Det siger i høj

grad noget om, at mange mennesker med småbørn har problemer med at få arbejdsliv og familieliv til at balancere og

gerne vil prioritere deres familieliv højere end de gør i dag. Hvis det altså var muligt.



Det viser en undersøgelse,

som Dansk Handel & Service har gennemført i efteråret 2003 i samarbejde med Vilstrup Research og Handelshøjskolen

i København. Undersøgelsen viser også, at 80 procent ville fortsætte med at arbejde, selvom de rent økonomisk

ikke behøvede at gøre det - og tallet er 90 procent for dem, der har en videregående uddannelse.



- Arbejdet

er stadig meget meget vigtigt for de fleste. Her henter de energi og inspiration. Men de vil ikke nedprioritere familielivet for at arbejde.

Essensen er jo, at både virksomhederne og samfundet har brug for arbejdskraften. Vi sidder med aldersbomben foran os - og skal

give folk lyst til at arbejde, siger udviklingskonsulent Kira Johnson.



Det peger på en række dilemmaer for virksomhederne

både i forhold til deres personalepolitik og deres karriereveje. For hverken samfund eller virksomheder har råd til, hverken

økonomisk eller menneskeligt, at medarbejdere i 30''erne går ned i tid.

Hensyn til de unge

Derfor kan det være

en god idé at tage hensyn til børnefamilierne i virksomhedens personalepolitik. Det kan eksempelvis være igennem hjemmearbejdspladser,

fleksibel arbejdstid, øget brug af mobiltelefoner eller en del af lønnen udbetalt som hjælp til børnepasning,

tøjvask, rengøring eller indkøb.



- Virksomhederne vil gerne have, at de unge er på arbejde og yder

en god indsats - også gerne i perioder mere end de gængse 37 timer. Og derfor er hjemmearbejdspladserne en af de knapper

virksomheden kan bruge. Så kan medarbejderne tjekke mailen om aftenen, inden de går i seng. Man skal bare huske på,

at man ikke skal skabe en kultur, hvor det forventes, at man klokken 23 svarer på en mail med det samme. Hjemmearbejdspladser

betyder ikke, at man skal arbejde hele tiden - bare på nogle andre tidspunkter, siger Kira Johnson.



På den måde

sikrer man også, at folk kan arbejde hjemmefra, selvom børnene er syge. Og man risikerer ikke, at forældrene må

melde sig selv syge, fordi de ikke kan finde babysitter til det syge barn.



Også fleksibel arbejdstid er vigtig.



-

I stedet for at måle på arbejdstiden skal ansatte måles på resultaterne - om de når de fastsatte mål.

Hvis opgaverne bliver lavet, er det jo ligemeget, hvor de bliver lavet. Måske kan man arbejde i to timer efter børnene

er lagt i seng om aftenen. Det er en god måde at undgå deltidsstillinger - eller at medarbejderen søger et andet

arbejde, siger Kira Johnson, der pointerer, at det ikke skal være en generel personalepolitik. Der skal tages hensyn til den

enkelte.



- Man skal hverken sige, at det skal gælde for alle - eller sådan gør man ikke her. I stedet skal

virksomheden spørge de unge, hvad kan vi gøre for dig og din situation. For vi vil meget gerne beholde dig, lyder rådet.

Klokkestrengen

Tendensen

sætter også fokus på virksomhedernes karriereveje. Det er jo netop medarbejdere i 30''erne, der ofte satses på,

når der skal udnævnes nye ledere. Lederjobbet er dog sjældent foreneligt med en 30-timers arbejdsuge - ja ikke engang

med en 37-timers arbejdsuge. Det betyder, at karieremuligheder skal tales grundigt igennem med medarbejderne, før de forfremmes

til ledere. For de skal være 110 procent indstillet på de kommende udfordringer. Og så er det en god idé

at etablere alternative karriereveje i virksomheden for at holde på de yngre, dygtige medarbejdere. Det kan være i form

af specialiststillinger eller lignende.



Daginstitutionerne åbningstider er også en barriere for at få balance mellem

karriere og børn.



Langt de fleste børnepasningsinstitutioner har kun åbent mellem kl. 7.00 og 17.00.



-

Min erfaring er, at mange forældre hænger i en klokkestreng. Det kan bare ikke komme ét minut senere. Men med fleksible

åbningstider vil man kunne aflevere senere, hvis man skal læse nogle papirer og så hente sent. Jeg arbejder meget

med stress og børnene presser forældrene - de får dårlig samvittighed. Det kan mere fleksibilitet bløde

op for, siger Kira Johnson.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen