Berlingske Business

Ugens vindere og tabere i dansk erhvervsliv

Troels Lund Poulsen
Overskrift
Regeringens nye ministre bliver introduceret på Amalienborg i København. Erhvervs og vækstminister Troels Lund Poulsen (Foto: Simon Læssøe/Scanpix 2015)
Anne Broeng
Overskrift
Steffen Baungaard
Overskrift
Koncernchef Steffen Baungaard i Huscompagniet. Foto:
Michael O'Leary
Overskrift
Foto:
Morten Niels Jakobsen
Overskrift
Chefen for Bagmandspolitiet, Morten Niels Jakobsen.
Johan schlüter
Overskrift
Johan schlüter Advokatfirma

Den nye erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) er ny i dansk erhvervsliv og lægger ud som en af ugens vindere.

Ugens opture

 

Troels er kommet til byen

Gossip-redaktionen byder den nye erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) velkommen. Og lad os straks skitsere spillereglerne. De er ganske enkle. Enten er man vinder, og ellers er man taber – ikke så meget pjat med nuancer og mellemregninger. Vinder/taber-listen er udtryk for dagsformen; her bliver man ikke præmieret for det lange seje træk.

Gossipperne har svært ved at huske meget mere end en enkelt uge tilbage. Der er store forventninger til den nye minister for erhvervene i Danmark. Ridende på et kommende opsving bør Troels Lund Poulsen pinedød kunne gøre noget ved det. Blandt andet har han fået tre milliarder kroner til at gøre det lidt lettere at være iværksætter og virksomhedsejer. Den sag vil gossipperne følge nøje. Tro nu ikke, Troels, at du kan gøre alle tilfredse; det er umuligt. Kan du dog gøre gossipperne tilfredse, ja så er du godt på vej.

Artiklen fortsætter under billedet
Anne Broeng

Broengs palette

Stille og roligt er Anne Broeng ved at få fyldt bestyrelsespaletten op. Godt nok blev afskeden med PFA lidt grumset, men siden har Anne Broeng i betryggende afstand af offentlig­heden samlet sig en god håndfuld bestyrelsesposter sammen. Ikke af de absolut tungeste af slagsen, men det kan jo komme.

En formandspost kunne pynte i samlingen. Senest er Anne Broeng, som tilbage i februar 2014 blev klemt ud af PFA-direktionen, kommet ind i Nasdaq Nordic-bestyrelsen. Hun er kommet ind i de to store pensionshuse, PensionDanmarks og ATPs bestyrelser, hun er en del af bestyrelsen i det nyligt børsnoterede NNIT, og hun er i bestyrelsen for moderselskabet i Velux-koncernen, VKR Holding, ligesom hun er i bestyrelsen for både Salling-fonden og Bikuben-fonden. Anne Broeng spillede en central rolle i den store handel mellem Mærsk-koncernen og Salling-familien i forbindelse med tilbagekøbet af Dansk Supermarked.

Artiklen fortsætter under billedet
Steffen Baungaard
Koncernchef Steffen Baungaard i Huscompagniet. Foto : Liselotte Sabroe

Baungaards bindingsværk

Nogle bygger sandslotte, andre luftkasteller. Steffen Baungaard derimod bygger noget så gammeldags som huse, man kan bo i. Og det er han ganske ferm til. Så stabil faktisk, at kapitalfonden EQT nu har lagt sandsynligvis i omegnen af to milliarder kroner for at få finge i den virksomhed, som Steffen Baungaard leder, nemlig Huscompagniet A/S. Baungaard har med sikker hånd ført Huscompagniet uantastet igennem finanskrisen, både i Danmark og i stigende grad i udlandet.

Nu får Baungaard & Co. så for tredje gang en kapitalfond som ejer. Først var det Axcel, så norske FSN med penge fra både Kirkbi, William Demant og Foss-familien og nu svenske EQT. Et godt gæt er, at også Steffen Baungaard selv har en pæn aktiepost, og at han har scoret en god gevinst, hver gang Huscompagniet er handlet. Og det kan ejerne også roligt gøre. Steffen Baungaard synes at være det kit, som binder den daglige drift sammen med skiftende ejeres strategier og luner.

 

Ugens nedture

 

Artiklen fortsætter under billedet
Michael O'Leary
Foto : FRANCOIS LENOIR

Irsk stuvning

Ryanair-topchefen Michael O’Leary er en morsom mand. Så morsom, at man kan have svært ved at tage ham alvorligt. Men noget tyder på, at der er mening med galskaben, at det er en bevidst og velovervejet strategi, som foreløbig har givet økonomisk pote for Ryanair. Dog tabte han i ugens løb en meget principiel sag i Arbejdsretten. Nogle vil sammenligne ham med en af de andre »luftens helte«, nemlig den danske rejsekonge Simon Spies. Det er næppe fair – over for Simon Spies.

Berlingske Business har været i Dublin og talt med O’Leary. Og han leverer varen – på sin helt egen måde og fejer kritik til side. Ikke ved at forholde sig til fakta og dokumentation i kritikken, men ved at knalde kritikerne i gulvet med henvisning til inkompetence og det, der er værre. Lidt ligesom en af de meget gamle læresætninger i dansk politik: »Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta«.

Artiklen fortsætter under billedet
Morten Niels Jakobsen
Chefen for Bagmandspolitiet, Morten Niels Jakobsen.

Av for dælen Morten

Det er ikke første gang, der er lussinger i luften til det økonomiske politis korps, Bagmandspolitiet også kaldet. Denne særlige anklagemyndighed fejrer 42 års fødselsdag i år og har igennem tiden været udsat for hård kritik; i særlig grad selvfølgelig, når Bagmandspolitiet ikke har kunnet løfte store og tunge sager, som folkedomstolen har betragtet som indlysende. SØIK, som det hedder i dag og nu med juristen Morten Niels Jakobsen som chef, er presset i defensiven efter en række tabte sager i kølvandet på finanskrisen, senest med et nederlag ved retten i Hjørring.

En af flere udløbere af EBH Bank-krakket. Morten Niels Jakobsen har været chef i et års tid, og kritikken kommer ikke bare fra dem, der er på anklagebænken. Også Finanstilsynet og Rigspolitiet selv har kritiseret effektiviteten i SØIK. Så voldsomt faktisk, at det kalder på en politisk reaktion. Næste skarpe hjørne for Morten Niels Jakobsen er afgørelsen i Parken-sagen.

Artiklen fortsætter under billedet
Johan schlüter
Johan schlüter Advokatfirma

Hul i pengekassen

Johan Schlüter Advokatfirma og dermed også firmaets grundlægger og partner, Johan Schlüter, har fået en grim sag at slås med, og som ser ud til at koste adskillige millioner. I øvrigt efter en grim sag i Fran­krig. En af firmaets partnere, advokat Susanne Løkke­gaard Fryland, har i sin egenskab af administrator og direktør for rettighedsforeningerne CAB, Filmkopi og Filmret, taget af kassen, lyder påstanden. »Grove økonomiske forbrydelser« som det udtrykkes i en meddelelse. I størrelsesordenen måske helt op til 100 millioner kroner.

Det er nu en sag for politiet, men det kan ikke undgå at ramme hårdt ind på advokatfirmaet og de øvrige partnere og ansatte. Advokater handler med tillid. Spørgsmålet er, om firmaets interne systemer er sikre nok til at undgå så voldsom en økonomisk forbrydelse. Det må man formode, at partnerne og dermed ejerne i Johan Schlüter I/S snarest muligt skal have en snak om bag lukkede døre. Renomméet står på spil.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen