Berlingske Business

Ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv

ugens
Foto:

Ugens opture:

Hun skal sikre Lundbecks fremtid

Artiklen fortsætter under billedet
Deborah Dunsire
Deborah Dunsire

Det er ingen hemmelighed, at gossipredaktionen til stadighed er særligt opmærksom på kvinder i big business som kandidater til enten opturs- eller nedturslisten.

I denne uge er vi begunstiget af hele tre kvinder på ugens vinderliste – om det hænger sammen med, at juniorgossipperen er sendt på kulturrejse til Roskilde Festival, skal være usagt.

Efter lang tids søgen lykkedes det endelig for medicinalvirksomheden Lundbeck at finde sin nye topchef. Det er 56-årige britisk-amerikanske Deborah Dunsire. Læge af uddannelse, men hun har i en årrække færdedes hjemmevant i biotekmekkaet i Boston, USA. Netværket skulle således være i orden.

I Lundbeck kommer hun til at stå over for to kæmpeopgaver. Dels skal hun finde nye produkter i Lundbecks egen pipeline – eller købe til udefra – for at sikre Lundbeck de næste mange år. Dels skal hun hurtigst muligt evne at kaste den lange Kåre Schultz-skygge af topchefrollen i Lundbeck.

Selv om Kåre Schultz blot var topchef i godt og vel to år, fylder han utroligt meget – især på børsmarkedet. Welcome Ms. Dunsire.

 

Hun skal skabe god karma om skat

Artiklen fortsætter under billedet
.
Merete Agergaard. Foto : Søren Bidstrup

Forventningens glæde er der også til den nye direktør for Skattestyrelsen, Merete Agergaard. Og hendes opgave? Tja, den er sådan set ganske enkel: Skab god karma om skat, og få genskabt danskernes tillid til skatteforvaltningen. Just do it.

Men pyha, det er en kamp op ad bakke. Merete Agergaard har været med i ledelsen i Skat siden 2016. Det gamle (forhadte) Skat er nedlagt, og syv nye skattestyrelser er etableret. En af dem hedder Skattestyrelsen, og ja, det er lidt indviklet, men det er her, Agergaard fremover skal slå sine folder som øverste leder.

Ny maling alene gør dog næppe danskerne mere feststemte, når talen falder på skat. Juristen Agergaard skal nok forberede sig på det berømte laaange seje træk. Hun betegner sig selv som en »klassisk embedsmand«. Hmm, forhåbentlig en af dem, som også evner at bruge noget så simpelt som den almindelige sunde fornuft i sin ledelse.

 

Og hun skal gøre dig klogere på Tyskland

Artiklen fortsætter under billedet
Københavns Universitet
Lykke Friis Foto : Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Tillad os for en stund med lidt selvpromovering. Det er nemlig lykkedes Berlingske at gøre en supersigning med den fodboldkyndige Lykke Friis. Hun bliver ny korrespondent med udgangspunkt i det store og mægtige Deutschland.

Som bekendt afhænger Danmarks ve og vel først og fremmest af det økonomiske område på udviklingen i Tyskland. Går det godt i Tyskland, går det godt med den danske eksport – og vice versa. Læg hertil Tysklands betydning politisk og kulturmæssigt. Reelt betyder det, at vi mere eller mindre kan betragtes som en provins i Tyskland.

Lykke Friis er tidligere energi- og klimaminister, tidligere europapolitisk chef i DI og indtil for nylig prorektor ved Københavns Universitet. Lykke Friis har fået det tyske ind med modermælken – bogstaveligt talt. Moderen er tysk.

Berlingske Business bliver selvfølgelig en af Lykke Friis' fremtidige afsætningskanaler i Pilestræde.

Ugens nedture:

Ib Kunøe i små træskostørrelser

Artiklen fortsætter under billedet
Ib
Ib Kunøe. Foto : Morten Germund

Det er forståeligt, at Ib Kunøe, milliardær, storaktionær og formand i den skandaliserede IT-virksomhed Atea, igennem tre år nu har forsøgt at bagatellisere de kedelige bestikkelsessager. I værste fald kan det komme til at koste ham dyrt på pengepungen.

Men skidt, hvis det er udtryk for en opdyrket virksomhedskultur i Atea. IT-virksomheden er blevet dømt med piber og trommer i sagen, og Bagmandspolitiet har så i øvrigt rejst yderligere tiltalesager mod Atea-folk for bestikkelse.

Atea i Danmark lever i høj grad af offentlige kontrakter. Hvis det ender med, at staten smider Atea på porten som leverandør, kan det betyde voldsomme tab på Atea-aktiekursen i Oslo og dermed tab på Ib Kunøes formue.

Ib Kunøe har flere gange forsøgt at bagatellisere sagen. Således sagde han, da bestikkelsessagen kom frem i 2015:

»Det er en million kroner. Og en million kroner over syv år ... Så er vi altså nede i de små træskostørrelser.«

 

Karsten Rees greb i lommen

Artiklen fortsætter under billedet
Karsten Ree glæder sig over at have opgivet Amagerbanken
Karsten Ree. Foto : Mathias Løvgreen Bojesen

Mange rigmænd har forsøgt sig som trofæjægere i den kulørte bladbranche. Således også milliardæren Karsten Ree.

Men nu lukker og slukker han for pengetilførslen til ugebladet Tæt På, som kører med store underskud. Det betyder, at bladet lukker efter blot halvandet år i kioskerne. Ree er største aktionær.

Hvor meget Karsten Ree fremover vil satse på forretningsbenet i Bladfabrikken ApS, Gladsaxe, er uvist. Selskabet, der har haft Tæt På som hovedaktivitet, kom ud af 2017 med et underskud på 15 mio. kroner og en negativ egenkapital.

Nu skal Karsten og hustruen, Janni Ree, nok få råd til smør på brødet også fremover. Karsten Rees forretningsimperium i Karsten Ree Holding er særdeles velkonsolideret, så Tæt På-katastrofen er blot et greb i nogle meget dybe lommer.

Forståeligt at Karsten Ree forsøger sig med mange og forskelligartede initiativer. Hvem ville ikke gøre det med en sådan pengetank? Mest givtigt er dog – som regel – Karsten Rees evne til score stort på børsmarkedet.

 

Når et fortvivlet angreb er eneste forsvar

Artiklen fortsætter under billedet
Bent
Bent A. Nielsen. Foto : Preben Madsen

Det er fair nok, at grundlægger og tidligere topchef i dækvirksomheden Genan og dens selskaber i koncernen Bent A. Nielsen går til modangreb mod alt og alle. Han er jo blevet frataget sin virksomhed.

Men måske Bent A. Nielsen skulle feje for egen dør og først og fremmest se i øjnene, hvad der har indledt denne for dansk erhvervsliv så kedelige sag. Så vil pilen pege på ham selv.

Genan-sagen er en Jyllands-Posten-sag. Avisen har dygtigt afdækket moradset i Genan-selskaberne, og Bagmandspolitiet rejste i februar i år tiltale mod Bent A. Nielsen for mandatsvig og bedrageri – af særlig grov beskaffenhed, som det udtrykkes. Samtidig har selskabets revisorer i Deloitte måttet betale en halv mia. kroner i erstatning ved et frivilligt forlig.

Nu beskylder Bent A. Nielsen så i en helsidesannonce i JP (usædvanlig i sin karakter) så avisen for alvorlig slagside til fordel for Genan-storaktionæren PKA, der har tabt store summer på Genan. Og påstanden om, at han selv uretfærdigt er blevet stillet i et dårligt lys.

Hmm, det er godt nok svært at få øje på.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen