Berlingske Business

Udenlandsk invasion på danske direktionsgange

19BUStopchefer.jpg
Bestyrelsesformanden og direktøren orienterer sig i papirerne til Danske Banks generalforsamling. Til venstre er det formand Ole Andersen, og til højre er det ordførende direktør, nordmanden Thomas Borgen. Arkivoto: Jens Astrup

Færre og færre C20-direktører har dansk pas, og headhuntere oplever oftere, at danske bestyrelser vil have en europæer. Vi har kun set begyndelsen, lyder det fra to danske bestyrelseskonger.

Når du til sommer knapper en kold Carlsberg op, er det for første gang i selskabets historie ikke en dansker, der har det øverste ansvar for den kendte bryg. Hollandske Cees ’t Hart overtager nemlig roret i Carlsberg efter Jørgen Buhl Rasmussen til sommer, og med præsentationen af Cees ’t Hart er hver tredje C20-direktør nu udlænding. Og det er kun begyndelsen, mener Vagn Sørensen, der er bestyrelsesformand i TDC og FLSmidth.

»Jeg tror kun, vi har set begyndelsen på en trend,« siger han til Berlingske Business, »Vi vil se meget mere af det.« Det udsagn bakkes han op i af en anden prominent, dansk bestyrelsesformand. Ole Andersen sidder for bordenden i fire danske virksomheder. Tre af dem har udenlandske direktører.

»Jeg er enig i, at det er mere sandsynligt, at der kommer flere end færre,« lyder det fra Ole Andersen: »Danmark er trods alt et lille land, og hvis det handler om større internationale selskaber, så giver det mening at udvide søgeområdet.«

19BUS20150218-150322-1.jpg

Fra 0 til 33

Hvis man ser bare ti år tilbage i tiden, så har Danmark allerede udvidet sit søgeområde betragteligt. Med navne som Søderberg, Dyremose og Straarup var der nemlig ikke så meget som én udenlandsk direktør i de danske C20-selskaber i 2004. I dag tæller direktørklubben navne som Schultz, van de Winkel og Runevad, og hver tredje topdirektør i det danske eliteindeks er nu født uden for landets grænser.

»Når bestyrelsen giver opdraget, så siger de oftere, at deres kandidat formentlig er en, der bor i Europa i dag, og så går vi ud i hele vores organisation og leder,« siger Troels Gjerrild, der er ledende partner hos headhunterfirmaet Odgers Berndtson.

Den samme oplevelse har Stephen Bruyant-Langer, der er stifer af The Personal Business Plan og tidligere ledende partner for headhunterne i Korn/Ferry.

»Det har gjort et markant indtog de seneste syv-otte år. Det betød, at en liste, hvor der ikke var udlændinge repræsenteret, den ville ikke blive taget seriøst,« siger han.

Bent Erik Carlsen har været mangeårig leder i A.P. Møller - Mærsk og desuden bestyrelsesformand i malingproducenten Hempel samt i Vestas. I sidstnævnte sad han som formand i 14 år og var med til at forfremme Svend Sigaard og sidenhen ansætte Ditlev Engel til topposten i Vestas. Han ser mange grunde til den øgede internationalisering i toppen af dansk erhvervsliv, men afviser, at man var indadskuende før i tiden.

»Jeg tror ikke, at holdningen i bestyrelserne har ændret sig. Man har altid søgt efter den bedste kandidat, og tidligere søgte man bestemt også uden for landets grænser,« siger han.

»Men danske virksomheder er på mange måder blevet mere internationale. Derfor ligger man måske heller ikke så meget vægt på, at det skal være en dansker, der skal stå i spidsen for en stor gruppe danskere. Netop fordi man nu har et miljø i Danmark, der består af en masse nationaliteter.«

steveeasterbrook

Vi skal lære af hinanden

Vagn Sørensen kom til den samme erkendelse i FLSmidth, da han efter næsten ti år skulle finde en afløser for Jørgen Huno Rasmussen. Det hæderkronede selskab har forsvindende lidt af sin omsætning i Danmark, halvdelen af de øverste ledelseslag er udlændinge, og blot ti procent af den samlede arbejdsstyrke kommer fra Danmark.

»Man skal altid have dyb respekt for virksomhedens værdier og kultur, og hvor den kommer fra. Men samtidigt skal man også være forandringsvillig. Det ville være helt forkert, hvis ikke jeg som bestyrelsesformand signalerede, at de her kulturer skulle lære af hinanden og tage det bedste fra hinanden. Vi skal jo virke sammen,« siger Vagn Sørensen, der også fremhæver, at FLSmidths forretning stort set ikke findes i Danmark. Det kan nok tælles på én hånd, hvor mange cementfabrikker, der er bygget de seneste par år, og minedrift er heller ikke ligefrem noget, danskerne gør sig i længere.

»Derfor er vi også i den situation, at den kompetence, som vi behøver, den finder vi ikke i Danmark af naturlige årsager. Derfor er vi også nødt til at søge udenfor for at finde ledere, og sidste gang kom det altså til topchefen,« siger Vagn Sørensen, der til slut hentede tyskeren Thomas Schulz ind som direktør.

Mathias Lundø Nielsen. Nustay

Brug for mangfoldighed

Ole Andersen, der har ansat to af C20-indeksets seks udlændinge, mener ligesom Vagn Sørensen, at et erhvervsliv, der blivere mere og mere globalt og får flere og flere udenlandske medarbejdere, nødvendigvis må tage udenlandske kandidater i betragtning til topchef-posten.

»Vi lever i en verden, der bliver mere globaliseret og internationaliseret. Dermed bliver det mere og mere almindeligt, at bestyrelserne også tænker på internationalisering af ledelse,« siger Ole Andersen »Man kan fundere over, om det er fornuftigt at have et internationalt selskab med et dansk hovedkontor og en ren dansk ledelse. Der kunne det være på sin plads at overveje, om der også var brug for noget mangfoldighed.«

Stephen Bruyant-Langer vurderer ligesom de to bestyrelsesformænd, at vi kun har set begyndelsen på et direktør-indtog, der på sigt også kan tiltrække kandidater fra andre steder end Europa.

»Det er globaliseringens vinde, der blæser, og det er en naturlig udvikling. Det er bare et skridt videre, og der vil også komme endnu et skridt med direktører fra flere lande og flere etniciteter,« siger han og understreger, at vi kun tager spæde skridt på vejen mod mere diversitet i topledelserne, »På trods af at det er udlændinge, så er det stadig fra nærmarkederne, at man henter dem.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen