Berlingske Business

Uden manden går det ikke

08BUSPix-bagside-Anna-Purch.jpg
For Anna Purchas blev et sommerferiejob til en karriere, som nu fører hende til Danmark. Foto: David Leth Williams

I femte forsøg lykkedes det KPMG Danmarks Chief Operating Officer, Anna Purchas, og hendes familie at blive udstationeret for KPMG. Hun giver sin mand en stor del af æren for, at hun har kunnet gøre karriere i revisionsbranchen.

45-årige Anna Purchas er ikke meget for at blive kaldt en rollemodel. Men det er hun.

Som en af de få kvinder i revisionsbranchen har hun formået at kæmpe sig til tops, først som ansvarlig for den daglige drift af KMPGs rådgivningsafdeling med 4.500 ansatte i Storbritannien, og senest, siden august 2014, som den praktisk ansvarlige for at genopbygge KPMGs danske afdeling efter en spektakulær fusion af det tidligere danske KPMG ind i konkurrenten EY.

Efter 22 år i revisionsbranchen har den Cambridge-uddannede økonom opbygget et ry som ekspert i forandringsledelse og kulturelle forandringer internt i KPMG.

Anna Purchas, der er britisk præstedatter, kan takke sin far for, at det blev KPMG, hun viede sin karriere.

Som ung økonomistuderende på Cambridge drømte hun om at komme til at arbejde inden for marketing. Men hun havde brug for et sommer­feriejob, og da KPMG ordnede regnskaberne i faderens sogn, og Anna Purchas var »god til tal«, opfordrede faderen hende til at søge et feriejob hos revisionsgiganten.

Feriejobbet kastede et rigtigt jobinterview af sig, og kort efter stod hun som den første på sin universitetsårgang med et job på hånden, inden hun var færdiguddannet.

Egentlig ville hun bare bruge tre år på at få titel af revisor, og så skifte til marketing. Men det ene job afløste det andet og er foreløbig blevet til 23 år i KPMG, først i revi­sionsafdelingen og skatteafdelingen, inden hun skiftede til rådgivning og senere blev en del af KPMGs Merger and Acquisitions-hold. Her rejste hun i en periode Europa tyndt i forbindelse med forarbejde til opkøb og fusioner.

Teamwork, at give råd og den tætte kontakt med mange forskellige mennesker i forskellige virksomheder, tiltaler Anna Purchas, men med tiden har hun også fået smag for ledelse, og i 2010 blev hun så udnævnt til Chief Operating Officer KMPG i Advisory-forretningen i Storbritannien.

Drømte om udlandet

Selv om hun havde nået et foreløbigt højdepunkt i sin karriere, rumsterede en drøm dog stadig i baghovedet: At flytte til udlandet og arbejde for KPMG. Fire gang tidligere havde hun haft konkrete planer om at komme afsted, men hver gang kom der noget i vejen. Så dukkede den femte mulighed – denne gang i København – op, og Anna Purchas og hendes familie slog til.

Ifølge Anna Purchas er Danmark og København et perfekt sted at rejse til for en ung familie. Hendes to drenge er seks og ti år. Strand, skov, museer og mulighed for at cykle er noget af det, der tæller. Samtidig er kulturen ikke så forskellig. Humoren er nogenlunde den samme, og man kan drille hinanden uden at blive fornærmet.

Når Anna Purchas ser tilbage på sin karriere, er hun ikke i tvivl om, at hendes mand har spillet en stor rolle.

»Uden ham ville det ikke gå. Han har også arbejdet i KPMG, men droppede revisions- og rådgivningsselskabet for at arbejde som lærer og har undervist i cykling på skoler i London. Nu arbejder han for Røde Kors i Danmark og tilbyder cykeltræning til etniske minoriteter, som ikke har tradition for at cykle. Når jeg ser nogle af mine veninder, der ikke er gift med en aktiv far, forstår jeg, hvor heldig, jeg er,« siger Anna Purchas.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen