Berlingske Business

Tvivlen er blevet toplederens vigtigste redskab

tvivl

Syv ud af ti topledere erkender, at tvivlen er blevet deres tro følgesvend, når store beslutninger skal træffes, viser ny undersøgelse. Den stålsatte leder uden gran af tvivl er forældet.

Landets topledere har fået nyt værktøj i redskabskassen. Væk er den enerådende koncernchef, der ved alt og sætter sig tungt på hele magten. Og den stålsatte topleder, der uden en gran af tvivl iskoldt og hurtigt udstikker nye retninger, er forældet. Verden er blevet mere kompliceret, og det betyder, at toplederne også er i tvivl og tillader sig at være i tvivl, når store beslutninger skal træffes.

27BUSLilian-bredt.jpg

Det fremgår af en ny undersøgelse, som den internationale konsulentvirksomhed og searchfirma Heidrick & Struggles har udarbejdet. Virksomheden har interviewet 150 topledere fra hele verden for at fastslå, hvordan de navigerer i en verden, der er under konstant forandring. Syv ud af ti af toplederne erkender, at tvivlen er blevet deres tro følgesvend. Kun ti procent af de adspurgte nægtede, at de kan være tvivlende undervejs i deres ledelse.

27BUSThomas1.jpg

Det skyldes i høj grad, at det i dag er umuligt for toplederne, at have detailviden og være fuldt opdateret på alle områder, når en beslutning om en investering eller et opkøb skal træffes.

Ledende partner i den danske afdeling af Heidrick & Struggles Nina Nærby fortæller, at undersøgelsen bygger på interview på op til en times varighed med de enkelte topchefer, som har skullet svare på, hvordan de oplever deres rolle som øverste leder.

Nina Nærby fremhæver, at selv i de allerstørste virksomheder er topcheferne i tvivl. Jo større position den enkelte har, desto større ydmyghed har vedkommende ofte over for de beslutninger, der skal træffes.

skytte

Verden forandrer sig

»Verden forandrer sig så hurtigt i dag, og der er langt flere »stakeholders«, man skal forholde sig til. Det er umuligt at have 100 pct. viden, når man skal træffe en beslutning. Derfor er det ingen skam som topleder at være i tvivl i ny og næ. Tværtimod. Det er en kilde til fokus og indsigt, hvis tvivlen udnyttes positivt,« siger Nina Nærby, der mener, at det for toplederne handler om, at de skal forlige sig med, at der vil være sager, som nager og skaber tvivl i sindet.

»I de tilfælde kan lederen for eksempel bruge udvalgte personer i sit netværk til at sparre med. Vedkommende kan også lufte tvivlen over for bestyrelsen. Det helt afgørende er dog, at tvivlen får toplederen til at se sagen fra flere sider,« siger Nina Nærby.

Bang & Olufsen

Sæt medarbejderne fri

Resultaterne i undersøgelsen ligger på linje med en række udsagn som landets mest magtfulde bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen fra blandt andet A.P. Møller - Mærsk kom med for nylig. Da over 800 ledere var samlet til det årlige VL-døgn holdt Michael Pram Rasmussen et oplæg, hvor han sagde, at topcheferne ikke længere kan vide alt.

Derfor gælder det om at sætte organisationen og medarbejderne fri. Nina Nærby understreger, at fordi påvirkningen fra omverdenen bliver større, er det en kunst for en topchef at være autentisk og tro mod sig selv og samtidig være lydhør og fleksibel over for omverdenen

»Når toplederne skal træffe beslutninger inden for et nyt område, er det langtfra sikkert, at deres umiddelbare viden og mavefornemmelse er korrekt. Her skal de have evnen og ydmygheden til at spørge andre. Som topleder er det en skam ikke at lytte til de personer, som kan give nødvendigt og konstruktivt modspil,« siger Nina Nærby.

20BUSryanair5.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen