Berlingske Business

Trygge medarbejdere laver færre fejl og skaber bedre arbejdsklima

tgt
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix. PR/Ritzau Scanpix.

»Mennesker laver altid fejl. Det må man regne med. Men når de er trygge, laver de færre,« lyder det fra landsholdstræner Åge Hareide.

En af mine bekendte kunne for nogen tid siden berette, at han efterhånden var godt træt af sin nærmeste leder, og at hans næste træk var at se sig om efter nye udfordringer. Jeg var selvfølgelig nysgerrig for at høre mere om, hvad der var passeret, siden han lige pludselig havde skrevet et jobskifte øverst på sin ønskeliste.

Min bekendte fortalte, at hans nærmeste leder var meget presset i forhold til sin chef. Det betød blandt andet et konstant og altoverskyggende fokus fra lederens side på minimering af fejl – og dét i en grad, der ifølge min bekendte gik langt ud over den almindelige opmærksomhed på at undgå fejl, som alle ledere er forpligtet til at have.

I hverdagen betød det, at min bekendte og hans kolleger efterhånden begyndte at føle sig utrygge i deres ansættelsesforhold, og det afstedkom, at de var begyndt at lave flere fejl i den daglige opgaveløsning. Tilmed var flere af kollegaerne også begyndt at vrisse af hinanden, og der var i det helt taget begyndt at være et dårligt arbejdsklima, som min bekendte ikke længere ønskede at være en del af.

En autentisk leder

Min bekendtes oplevelser fik mig til at tænke på en et spændende lederportræt, som for nylig blev bragt i magasinet Lederne i anledning af det forestående verdensmesterskab i fodbold i Rusland. Hovedperson var det danske landsholds norske træner Åge Hareide. Jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke tidligere havde hørt eller læst om Åge Hareides ledelsesstil, men jeg havde umiddelbart den opfattelse, at han, netop fordi han havde valgt denne karrierevej, var en hård, kontant og overvågende leder, der havde stort fokus på detaljer og ikke mindst fejl – lidt à la førnævnte leder. Efter at have læst portrætinterviewet fandt jeg ud af, at jeg slet ikke havde ret i mine formodninger.

Portrættet gav nemlig et billede af en rummelig og autentisk leder, som er yderst opmærksom på den enkelte spillers trivsel, og hvordan spillerne bedst muligt kan blive integreret i truppen. Ifølge Hareide kan alle fodboldtrænere det samme: Banen ser ud, som den gør, bolden er rund, og man spiller 11 mod 11. Men dér, hvor trænerne er forskellige, er på det menneskelige plan.

Derfor gør han også meget ud af at tale med sine spillere og øvrige medarbejdere for at sikre sig, at de har det godt, og han har aldrig som træner oplevet, at han er blevet for tæt med sine spillere. For ham betyder det, han kan tale friere med spillerne, og det er også lettere, hvis der er behov for at give lidt negativ feedback – eller ros.

I virkeligheden tror jeg ikke, at er der ikke den store forskel på at være leder i sportsverdenen og i en hvilken som helst anden virksomhed. Det handler om mennesker, og hvordan man sammen med sine medarbejdere kan skabe de bedst mulige resultater. Og ja, så sker der ind i mellem det, at der bliver lavet fejl, men det må ikke have den altoverskyggende fokus, som min bekendte oplever for tiden.

Jeg er ikke 100 meter-mester i fodbold, men jeg ved da, at hvis et fremherskende fokuspunkt fra Åge Hareides side var en absolut nulfejlstolerance, er jeg ikke sikker på, at Danmark overhovedet ville have en chance for at få en god placering ved det kommende VM. Fodboldspillere begår nemlig ligesom alle andre fejl. Og faktisk er fodboldbanen et sted, hvor der er øjeblikkeligt syn for sagen, når der begås fejl. Alle kan se det – og have en holdning til det – hvis en spiller brænder et straffespark, eller hvis en målmand ikke redder en afslutning, som burde være inden for keeperens rækkevidde.

»Mennesker laver altid fejl. Det må man regne med. Men når de er trygge, laver de færre,« siger Åge Hareides i artiklen. Det er kloge ord, uanset om man er leder i sportens verden eller i en anden virksomhed – kloge ord, som min bekendtes leder kunne lære meget af.

Vibeke Skytte er direktør i interesseorganisationen Lederne

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen