Berlingske Business
14:34SEB falder på børsen efter milliardnedskrivning

Topledere er vilde med Anders Samuelsen

11BUSsamuelsen.jpg
Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen,er populær hos den danske erhvervstop.Foto: Nils Meilvang

Direktører for nogle af Danmarks største virksomheder er så begejstrede for lederen af Liberal Alliance, at de anser ham for at være den bedste politiker til at afløse dem selv som topchef, viser en analyse.

Danske topledere er vilde med lederen af Liberal Alliance Anders Samuelsen, som de vurderer har en klart større troværdighed end både Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V).

Toplederne har faktisk så stor tillid til Anders Samuelsen, at han er den politiker, som de anser for at være bedst til at afløse dem selv som topleder i deres egen virksomhed, hvis det skulle blive aktuelt.

cowi

Det fremgår af svar fra 159 danske top­ledere, som Berlingske Research har kontaktet i starten af juni og stillet en række politiske spørgsmål.

Det er 25,3 procent af disse topledere, der mener, at Anders Samuelsen er den mest troværdige partileder, mens kun 11,4 procent peger på statsminister Helle Thorning-Smidt og 17,7 procent på Lars Løkke Rasmussen, når det drejer sig om at være mest troværdig. Helt i bund ligger Uffe Elbæk fra Alternativet, som kun 0,6 procent af de adspurgte topledere har tillid til.

Klare holdninger

Administrerende direktør Anders Wilhjelm, Solar, som beskæftiger mere end 500 medarbejdere i Danmark og omsætter for over ti milliarder kroner årligt, er en de mange topledere, som roser Anders Samuelsen.

»Uanset hvilken politisk overbevisning man har, så har Anders Samuelsen og Liberal Alliance været meget klare i deres holdninger. Det er også et parti, der ikke er tynget af et tidligere regeringsåg og som derfor kan være mere skarp i sine holdninger. De har været dygtige til at kommunikere, hvad de tror på, og har lagt en samlet plan frem, som Finansministeriet tilmed har regnet på. Men kan så altid diskutere forudsætningerne, men de har dog en samlet plan,« siger Anders Wilhjelm.

thorning

Han tilføjer, at billedet efter valget sandsynligvis bliver et andet, hvis Social­demokraterne igen skal danne regering. For så bliver det med en anden magtbalance, eftersom de Radikale står til at gå tilbage i de fleste meningsmålinger.

»Derfor er det min vurdering, at en borgerlig regering vil have større mulighed for at føre en erhvervsvenlig politik, og derfor foretrækker jeg personligt at få en borgerlig regering efter valget,« siger Anders Wilhjelm, der som direktør for Solar tilbyder en lang række produkter inden for el, VVS og ventilation og er en af Danmarks førende virksomheder inden for sit felt.

Sød musik fra Samuelsen

Politisk kommentator Hans Engell kalder den politik, som Liberal Alliance kæmper for, som »sød musik i ørene på langt de fleste erhvervsledere.«

»Liberal Alliance vil have lavere skatter og flere private satsninger på mange områder, og partiet slås også hårdt for, at der skal være god adgang til arbejdskraft. Det er alt sammen noget, erhvervslivet godt kan lide at høre,« siger Hans Engell.

Han tilføjer, at Liberal Alliance også driver deres parti på en meget god måde med en professionel ledelse, moderne markeds­føring, gode kommunikationsfolk og effektiv opbygning.

»Også det synes erhvervsledere godt om. Så lige som de fleste erhvervslevere godt kunne lide Margrethe Vestager, synes de nu også godt om Anders Samuelsen. Liberal Alliance er samtidig ikke længere et parti, der slår ud efter alle andre, og som er meget enspænderagtigt. Det er blevet et mere ansvarligt parti, som har kastet deres tidligere stil over bord, og er blevet mere forligsvenligt,« siger Hans Engell.

bilafgift

Intet toplederparti

Anders Samuelsen selv afviser dog, at Liberal Alliance er »et topleder-parti«.

»Vi er for alle også helt almindelige danskere. Jeg får masser af mails fra sygeplejersker og pædagoger, som synes, vi kæmper for noget godt. Men erhvervslederne synes sandsynligvis godt om os, fordi vi er meget vedholdende og kæmper trods tidligere nedture. Jeg er selv langt fra ekspert på alle områder, men har været god til at samle dygtige folk omkring mig, og det er præcis, hvad en topleder også skal kunne,« siger Anders Samuelsen.

Han tilføjer, at Liberal Alliance også har flyttet sig fra at være et »mystisk og marginaliseret projekt for de få« til en langt bredere bevægelse, som tæt ved otte procent af de stemmeberettigede nu vil stemme på, hvis man skal tro de seneste meningsmålinger.

»Så vi samler stemmer fra stadigt flere, som ønsker en forandring og fornyelse,« siger Anders Samuelsen.

hjort

Koncernchef Lars-Peter Søbye, Cowi, ønsker ikke at gå ind i en dialog om, hvorvidt den ene partileder er mere troværdig en den anden.

»For mit vedkommende synes jeg, at vi har en statsminister, der repræsentere vores land ganske godt. Den statsminister, vi har, er ganske troværdig,« siger Lars-Peter Søbye.

Flere andre topledere ønsker ikke at stå offentligt frem med deres ros af Anders Samuelsen, men siger, at Liberal Alliance har lagt en samlet plan frem, som der kan regnes på. Det skaber troværdighed og svarer lidt til, hvad mange virksomheder også gør, når de forsøger at melde ud om deres mål for fremtiden.

For en del andre partier er det meget diffust, hvad de egentlig vil, når det kommer til stykket, og hvor pengene skal komme fra, fremhæver toplederne.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen