Berlingske Business
17:42

Topchefer: Kerneforretningen vil dø om tre til fem år

Jim Hagemann Snabe
»Vi bevæger os ind i en verden, hvor leverandører qua digitaliseringen bliver i stadig bedre stand til at forstå den enkelte kundes behov mere individuelt og dermed også kan levere mere tilpassede produkter. I et samfund overtrumfer evnerne til at lytte og skabe evnerne til at skalere og masseproducere. Det passer ret godt til Danmark. Hvis vi vel at mærke forstår at udnytte ressourcerne ordentligt,« siger Jim Hagemann Snabe. ARKIVFOTO. Foto:

Ny undersøgelse fra revisionshuset PwC viser, at næsten halvdelen af alle topledere nu forudser, at deres virksomheds kerneforretning i løbet af få år er forandret eller helt væk.

Den digitale revolution slår nu for alvor igennem på topledernes dagsorden. Den dystre udsigt er, at kerneforretningen vil dø. Solstrålehistorien er, at toplederne ser det som en mulighed og ikke en trussel.

Ifølge den årlige toplederundersøgelse fra konsulent- og revisionshuset PwC forventer knap halvdelen af danske topledere, at deres virksomheds kerneforretning enten er markant forandret eller helt forsvundet i løbet af de kommende tre til fem år. Hovedårsagen er den digitale udvikling, og det slår igennem i undersøgelsen.

Når toplederne bliver spurgt, hvad der står helt øverst på dagsordenen, siger 47 procent, at det er teknologi og digitalisering. Til sammenligning blev det kun nævnt af 25 procent af toplederne i en tilsvarende undersøgelse fra 2015. Ny teknologi og digitalisering springer dermed otte pladser op på toplederens dagsorden.

Selv om næsten halvdelen peger på, at den digitale udvikling i bedste fald vil forandre kerneforretningen og i værste fald vil ødelægge kerneforretningen, så er toplederne i dag mere positive end tidligere.

Morten Albæk

Det spejl, som topledere kigger ind i, er, at der hele tiden dukker nye virksomheder op, som kommer med helt nye forretningsmodeller skabt i et digitalt univers, og har nu fået dokumenteret, at forandringer er en realitet. Pointen er, at hvis virksomheder ikke selv forandre deres forretningsmodel, vil andre nye virksomheder gøre det. Banker ser i dag teknologivirksomheder som Facebook og Apple som den største trussel inden for betalingsformidling. Bilforhandlere har set frygten i øjnene med etablering af delelbiler formidlet gennem teknologiske plantforme, og hvem skulle tro, at den digitale platform Teespring med få ansatte nu er verdens største forhandler af t-shirts.

»Meget få ser udelukkende den digitale udvikling som en trussel,« siger direktør Lars Baungaard fra PwC.

Det er Jim Hagemann Snabe, tidl. koncernchef for den tyske IT-gigant SAP, nu bestyrelesmedlem i World Economic Forums »Foundation Board«, i A.P. Møller - Mærsk, B&O samt Siemens, Allianz og SAP, enig i. Han mener, at Danmarks muligheder for at møde fremtidens omskiftelighed er bedre end i andre lande, bl.a. i kraft af, at vi fra barns­ben bliver trænet i at finde løsninger, arbejde sammen og ikke bare følge en stram plan.

Ifølge Snabe er vi omstillingsparate og forandringsvillige, og det er der brug for:

»Vi bevæger os ind i en verden, hvor leverandører qua digitaliseringen bliver i stadig bedre stand til at forstå den enkelte kundes behov mere individuelt og dermed også kan levere mere tilpassede produkter. I et samfund overtrumfer evnerne til at lytte og skabe evnerne til at skalere og masseproducere. Det passer ret godt til Danmark. Hvis vi vel at mærke forstår at udnytte ressourcerne ordentligt,« siger Jim Hagemann Snabe.

IDA

Og forståelse er en væsentlig faktor i udnyttelsen af de digitale muligheder, for det er komplekst. Direktør Lars Baungaard, PwC, peger på, at 17 procent af toplederne svarer, at de i mindre grad eller slet ikke har overblik over, hvordan den digitale udvikling kommer til at påvirke dem. 15 procent af de topledere, som ved, at den teknologiske og digitale udvikling kan ændre deres forretningsmodel, aner ikke, hvad de gør, hvis eller når det sker.

Mangel på digital viden og kompetencer er en generel bekymring blandt toplederne. For andet år i træk er den største bekymring mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er en bekymring, der deles af 62 procent af toplederne. Ifølge PwC hænger det netop sammen med den digitale udvikling, der bl.a. stiller nye krav til medarbejdernes digitale kompetencer.

Lars Baungaard siger, at virksomheder er nødt til at fremlægge et klart value proposition for at kunne tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

»Virksomheden skal tydeligt kommunikere, hvad den kan tilbyde, og hvad den står for. Det vil sige, hvad er det for en virksomhed og kultur, man som medarbejder bliver en del af? Dette skal understøttes af belønningssystemer og muligheder for at udvikle sig i arbejdet – både på lang og kort sigt,« siger han.

RB PLUS Verdens crème de la crème samles på ny

Et klart eksempel på en virksomhed, som har formuleret et formål, som er højere end produktet, er Tesla. Vi kender alle virksomheden på grund af dens smarte elbiler, men virksomhedens formål er »at fremskynde verdens overgang til vedvarende energi«.

Google er et andet eksempel. Selskabets fokus er ikke at skabe den bedste søgemaskine, højeste trafik og flest solgte annoncer, men at »organisere al verdens information og gøre den tilgængelig og brugbar for alle«.

Direktør og filosof Morten Albæk fra Voluntas Advisory er en stærk fortaler for formålsdrevne virksomheder, og han finder det afgørende for en virksomheds succes, hvis den forstår, at virksomheders formål skal være andet og mere end højere afkast:

»Verden står over for to stærke transformationer, der sker simultant, og som fundamentalt vil forandre den måde, vi udvikler og leder fællesskaber, organisationer og brands. Den ene er digitaliseringen, og den anden det moderne menneskes krav om, at arbejdslivet skal give mening,« siger Morten Albæk.

digitalisering

Et er, at virksomheder skal kunne tiltrække og fastholde de rette medarbejdere til at drive den digitale transformation frem, noget andet er, om vi udvikler nye generationer med de rette kompetencer.

Direktør Jens Klarskov fra Dansk Erhverv mener, at udfordringen med adgang til de rette kompetencer er et fælles samfundsansvar.

»Politikerne skal sikre, at uddannelse, praktikpladser mv. følger med udvikling og efterspørgsel, mens virksomhederne har et ansvar for at udvikle og kvalificere den arbejdskraft, de allerede har,« siger Jens Klarskov.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen