Berlingske Business

To gange i Compaq og nu HP-topchef

Det har handlet om IT i hele hans karriere, og et kortere ophold i et nyt, dansk firma gjorde ham klar over, at han bedst kan lide

at udfolde sig i en international virksomhed. Nu er han blevet adm. direktør for en it-gigants danske datterselskab.


Niels

Svenningsen står i spidsen for det danske Hewlett-Packard. "Det nye HP", som selskabet har valgt at kalde sig indtil

videre, efter opkøbet af Compaq Computer er faldet på plads og Compaq integreret i HP.


Han er chef for 750 medarbejdere,

bragt sammen fra det oprindelige HP og Compaq og nu med den opgave at skulle samarbejde i stedet for at konkurrere.


Det mener

han ikke bliver noget stort problem, selv om det vil koste noget arbejde.


- HP er den mere overvejende organisation, der oftest

tænker sig godt om inden der handles, mens Compaq er mere spontan og reagerer hurtigt, mener han. Nu gælder det om at

finde en model, der ligger midt imellem.


- Men jeg ser ikke nogen store kulturkløfter mellem HP og Compaq. Der er ganske

vist forskellige måder at arbejde på, så her er opgaven at finde nye måder, og det vil ske i en proces, hvor

der vil blive taget gensidige hensyn. Jeg vil uddelegere meget - alle, der har berøring med vores kunder og leverandører,

skal have så meget råderum som muligt. Og jeg vil ikke være babysitter. Jeg har stor tillid til de ledende medarbejdere,

det er alle folk, jeg har udvalgt fra både Compaq- og HP-siden, fortæller han.



To omgange

Selv kommer han fra

Compaq, hvor han har været ansat i to omgange, i den sidste i blot tre måneder, men uden noget indledende løfte

om at få sit nuværende topjob efter fusionen.


- For mig var det selvfølgelig spørgsmålet, om

jeg skulle satse på at arbejde i et selskab, der var at blive opkøbt. Det brugte jeg en del tid på at diskutere

med både mig selv, min familie og Compaq. Men man må tro på sig selv, og jeg troede på, at jeg kunne være

noget for det nye HP, siger han.



Blev ikke ingeniør

Niels Svenningsen er født i Århus, men opvokset

i Storkøbenhavn, og interesse for teknik og edb fik ham til at overveje at læse til ingeniør.


Efter studentereksamen

besluttede han sig dog for lige at tage et år ude i erhvervslivet først, og dér blev han hængende.


Han

fik job i analysefirmaet AIMs edb-afdeling, udviklede sig til programmør og læste til edb-assistent på aftenskole.

Han var glad for arbejdet og kollegerne, men utilfreds med lønnen, så han skiftede til Niro Atomizer som softwareudvikler.

Han havde mod på ikke kun at beskæftige sig med edb på teknisk plan, men også at markedsføre og sælge,

læste HD i afsætning og fik job hos IBM i 1988, samme år som han blev HD.


Det blev til ni år i The Big

Blue, hvor han steg i graderne og endte som Nordic Marketingmanager og som chef for ca. 30 skandinaviske medarbejdere.


- IBM

er en meget professionel virksomhed. Jeg fik en fin uddannelse i selskabet og gjorde karriere, men det virker som om, at når

man kommer et stykke op i IBM-systemet, så stopper det med, at man får lov til at beslutte noget. Jeg havde et stort ansvarsområde,

men egentlig ikke ret megen magt og agt, siger han.


Compaq headhuntede ham og gjorde ham til salgsdirektør, senere til næstkommanderende,

og for knap et par år siden kom det næste tilbud - posten som adm. direktør for Aston Websales, et nyt selskab

i Aston Group.


Han sagde ja med det motiv, at han gerne ville prøve at være selvstændig.


Den 1. marts

i år returnerede han til Compaq som salgs- og marketingdirektør.



To begrundelser

Han giver to begrundelser

for sin tilbagevenden.


- Den negative er, at det var svært at få kapital til yderligere vækst, selv om Aston

Websales på halvandet år gik fra en omsætning på nul til 600 mio. kr. Yderligere vækst krævede

kapital, mere end vi kunne tjene hurtigt nok. Virksomheden kører stadig fint, men på grund af det finansielle kunne den

ikke leve op til mine ambitioner om en virksomhed, der skulle være større.


- Det positive er, at jeg lærte

en del om mig selv og hvad der tiltrækker mig. Jeg havde været i et internationalt virksomhedsmiljø i en årrække,

og det viste sig at være svært for mig at være i en mindre dansk virksomhed med 50 ansatte uden noget internationalt

interface.



Skatten hæmmer

Og når han på IT-området måler Danmark i international sammenhæng,

falder det hele ikke ud til fædrelandets fordel.


- På IT-området er der jo ikke så mange ting, der springer

ud af Danmark. Det var en fabelagtig flot præstation at udvikle Navision til et niveau, hvor Microsoft ville opkøbe selskabet.

Men Danmark er et meget lille land, når det gælder om at udvikle virksomheder i sådan en kategori, og vi er hæmmet

af, at det ikke er særligt lukrativt at være idé- og virksomhedsskaber herhjemme. Skattebyrden er tung, og det

betyder også, at alt for mange højtuddannede flytter til udlandet, fordi det danske system ikke er attraktivt nok at

arbejde i. Det hæmmer udviklingen af vores samfund, siger han.


- Og over de seneste år har der været gjort

for lidt for at udvikle danskernes IT-parathed generelt. Nu er der kommet en ny hjemme-pc ordning, men den kunne godt have været

noget stærkere. Skattefradragretten er i underkanten, og der burde være stillet nogle større krav til brugerne

om IT-uddannelse, mener han.


Desuden er han utilfreds med de trafikale vilkår i hovedstadsområdet.


- De er så

ringe, at de simpelthen begrænser folks bevægelsesfrihed, vi spilder en frygtelig masse tid i trafikpropper. Det er underligt,

at man investerer i motorvejssystemer andre steder i landet, som ikke bliver brugt ret meget, når den trafikale infrastruktur

i og omkring landets hovedstad fungerer så dårligt. Her er politikernes dispositioner af en slags, man aldrig ville have

fået tilgivelse for i et privat firma, siger han.



Familien er hobby

Han arbejder meget, på enkelte dage i den

hektiske fusionsperiode er det blevet til 17 timer. Han rejste en hel del i IBM-tiden, men ikke særlig meget nu, og det passer

ham glimrende, for familielivet har meget høj prioritet.


- Min familie er min hobby, erklærer han. Jeg vil være

tæt knyttet til mine børn, og selv om jeg har relativt lidt tid til dem, prioriterer jeg det højt. Derfor er huslige

pligter som rengøring og pasning af haven noget, jeg betaler mig fra. Ikke fordi jeg har noget imod huslige pligter, f.eks.

kan jeg faktisk godt lide at gå i haven.


Niels Svenningsen og hans kone bor i hus i Solrød. De har en datter på

tre år, og barn nummer to er på vej.


Han har sejlet en del, spillet badminton på konkurrenceniveau og desuden tennis,

men disse udfoldelser er blevet droslet ned.


Nu løber han et par gange om ugen, og målet er at kunne klare en halv maraton.


-

Jeg kunne også godt tænke mig at lære at spille golf, siger han. Jeg har prøvet det et par gange, og det

er skægt. Det er godt socialt, og man får nogle lange gåture.


- Det kan irritere mig lidt en gang imellem,

at jeg ikke har fået det lært - men igen: det er en prioritering.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen