Berlingske Business

Test kan få os et spadestik dybere

24BUSVibeke-Skytte-Lederne-.jpg
Vibeke Skytte, direktør i interesseorganisationen Lederne. PR-foto

En god mavefornemmelse hos lederen efter én samtale ikke er nogen garanti for, at medarbejderen bliver en succes i jobbet.

Flere og flere ledere bliver testet i forbindelse med ansættelsen. Ifølge en ny undersøgelse fra Lederne med svar fra 3.390 respondenter deltog 54 procent af de ledere, som blev ansat i perioden 2014-2017, i en test. Det er en stigning på 23 procentpoint sammenlignet med ledere, der blev ansat i 2005 eller tidligere.

Undersøgelsens resultat kommer på ingen måde bag på mig, for det er lige præcis den udvikling, som alle, der beskæftiger sig med rekruttering, har kunnet følge igennem de senere år.

Rekrutteringsprocessen er blevet mere professionaliseret i takt med, at der er rift om de attraktive ledere og med­arbejdere. Derudover er der kommet et større fokus på, hvad en fejlrekruttering egentlig koster. Ikke bare i kroner og øre, men også i forhold til det image, der bliver sendt til omverdenen.

Enhver medarbejder – både nuværende og tidligere ansatte – er en ambassadør for virksomheden. Det gælder i høj grad også den leder eller medarbejder, som må forlade virksomheden efter kort tids ansættelse.

Jeg tror, de fleste kan blive enige om, at en rekruttering aldrig må ske alene på baggrund af et testforløb. En test har ene og alene det formål at medvirke til at give et så nuanceret billede som muligt af den potentielle nye medarbejder og et godt udgangspunkt for en samtale. En test skal betragtes som et samtaleværktøj, der giver mulighed for at komme et spadestik dybere under samtalen.

Også hos Lederne er vi igennem de senere år begyndt at bruge test i rekruttering af både ledere og medarbejdere, typisk når vi efter de indledende samtaler står tilbage med et par rigtigt gode kandidater, og hvor det giver god mening at supplere samtale nummer to med en test.

Testen gør, at vi får et godt udgangspunkt for en mere dybde­gående dialog, hvilket jeg mener er nødvendigt for at sikre det rette match for begge parter. Derfor giver en test rigtig god mening for os at bruge som supplement til samtalen.

At der er sket en stigning i brug af test, tror jeg også har noget at gøre med, at flere virksomheder er blevet mere og mere fortrolige med brug af værktøjet, og at HR-afdelingerne er blevet mere professionelle og selv i stand til at håndtere testværktøjer efter forudgående certificeringsuddannelse.

Udfordringen ved brug og valg af test er dog fortsat, at der faktisk ikke findes en overordnet certificeringsordning for testudbydere. Det betyder, at der er virksomheder, som kan benytte sig af test, hvor testudbyderne ikke har en certificerings­uddannelse, hvilket i praksis vil sige, at alle uden forudgående træning kan anvende deres værktøjer. Derfor skal man også som virksomhed være meget grundig i sin research med valg af samarbejdspartner, når det gælder et så følsomt område som brug af personlighedstest.

Det er min opfattelse, at kandidater, der bliver introduceret for, at der i rekrutteringsforløbet vil være en test, umiddelbart ikke bliver afskrækkede af det. Flere ser det som en mulighed for at lære sig selv bedre at kende, og testresultatet kan sagtens være en øjenåbner til at se styrker, som sagtens kan bruges i mange sammenhænge.

Der er mange holdninger til brug af test i rekrutteringsøjemed, og jeg kender flere, der fortsat mener, at hvis der ved første møde mellem virksomhed og kandidaten er god kemi og en god mavefornemmelse, er en test overflødig.

Faktum er bare, at en god mave­fornemmelse hos lederen efter én samtale ikke er nogen garanti for, at medarbejderen bliver en succes i jobbet.

Jeg hører stadig om mislykkede rekrutteringer, hvor enten virksomhed eller medarbejder siger farvel og tak, inden der er gået et år. Og ja, det kan også ske, hvis der er gennemført en test – men hvorfor ikke bruge alle redskaberne i værktøjskassen for at føle sig så sikker i sin sag som muligt?

Vibeke Skytte er direktør i interesseorganisationen Lederne

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen