Berlingske Business

Talknusernes sejrsgang

Talknusernes sejrsgang - 2

Du ved mere, end du tror, men der skal den rette optik til for at se det. Flere topchefer tager derfor de statistiske briller på og sætter sig i spidsen for at grave virksomhedens bedste data frem, handle efter dem og opnå en mere profitabel virksomhed. Trenden er foreløbig kendt som både business intelligence, data mining og analytics. Læs, hvordan talknuserne hos Falck, SAS og Codan banker guldet frem af de enorme datamængder.

Tænk, hvis man kunne spå om fremtiden og rent faktisk kapitalisere på den viden. Ja, tænk, hvis man allerede, før en kunde kontakter callcentret, kunne vide, hvad kunden ønsker? Hvis man kunne strikke en mere præcis vagtplan sammen og alligevel bevare serviceniveauet i top? Eller hvis man kunne kende hver enkelt kundes adfærdsmønster så godt, at man kan nå at levere et helt uimodståeligt tilbud, inden kunden forlader butikken.

Utopi? Slet ikke. Ovenstående eksempler er hentet fra virkeligheden. Topchefer – omend stadig et fåtal – sætter sig selv i spidsen for at skubbe virksomheden over i en ny og mere forudsigelig verden, hvor de med et kig i data-arkiverne bliver i stand til at simulere en sandsynlig fremtid.

Det handler om business intelligence – efterretninger om virksomheden – men i en helt ny skikkelse. De mange ophobede data anvendes ikke længere til at konstatere, om noget gik godt eller skidt, men til at levere beslutningsstøtte. Det har i en it-verden med sans for nye buzzwords blandt andet fået betegnelsen analytics.

Flere gør det. Hos Falck bruges data for eksempel til at generere præcise vagtplaner på baggrund af vejrlig og flere års historik. Hos Codan til at segmentere kunder efter adfærd frem for efter demografi og alder. Og hos SAS Airlines til at optimere flyafgange. I alle tre tilfælde for at gøre gesjæften så profitabel som mulig (se boksene med mere detaljerede beskrivelser af selskabernes løsninger).

Tankegangen er mest præcist beskrevet af Thomas H. Davenport i bogen “Competing on analytics” for halvandet år siden. Her satte han for første gang ord på, hvordan virksomheder i stigende omfang gør sig konkurrencedygtige ved at benytte analytics som hemmeligt våben til gennem tal og statistik at simulere fremtidsscenarier.

En af dem, der er sprunget med på vognen, er administrerende direktør Rickard Gustafson fra forsikringsselskabet Codan. Hos den svenske direktør hersker der slet ikke tvivl om, at fremtiden ligger hos talknuserne:

“De virksomheder, der formår at tage vare på virksomhedens information, og træffe beslutninger på baggrund af konkrete data, vil vinde i længden,” siger han.

Vi kommer tilbage til, hvorfor direktionens rolle er så afgørende i forhold til traditionel business intelligence, ligesom vi ser nærmere på, hvorfor anvendelsen af data også kan være en risikabel affære. Men først et blik på, hvorfor analytics ser ud til at blive et varmt emne i 2009.

Forøget analysekraft

Den tungeste forklaring på talknusernes fremmarch er den teknologiske udvikling. Lige siden de første skærmterminaler med okkergul tekst på sort baggrund dukkede op i 1970’erne, har først hulkort og siden harddiske akkumuleret store datamængder om alt lige fra kundeadfærd til forskellige produkters succesrater.

Disse datamængder, både tal, tekst og video, vokser konstant. Ifølge analysehuset IDC vokser de samlede mængder af data opbevaret i og uden for virksomheder årligt med 60 procent.

Så vidt så godt. Problemet har imidlertid været at udnytte disse data.

Selv om mange chefer i dag bevæger sig behændigt rundt i dyre it-systemer og trækker rapporter og statistikker, har det knebet med at bruge data taktisk. Blandt cheferne har man muligvis vidst, at en bestemt type kunde foretrækker at blive betjent personligt, men derfra og til at sikre, at den enkelte kundemedarbejder betjener kunderne med den nødvendige viden i baghovedet, er der langt.

Der er flere grunde til, at det netop er nu, at disse mere fremadrettede og kontinuerlige analyser vokser frem. En af dem er, at der i dag findes it-systemer, der kravler gennem store mængder tekst og finder sammenhænge; her er søgemaskinen Google et godt eksempel. En anden grund er vestlige virksomheders helt naturlige behov for at effektivisere mere end andre steder i verden på grund af høje lønomkostninger. Det pointerer business intelligence-eksperten Gert H.N. Laursen:

”Business intelligence handler om at work smarter, not harder. I de vestlige lande kan vi ikke længere blot ansætte 20 personer mere, men må i stedet lave løbende procesforbedringer, og i det arbejde er det vigtigt at bruge informationer som basis for den innovation, der kan retfærdiggøre den højere løn og de højere levestandarder i den vestlige verden,” siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen