Berlingske Business

Tag ansvar for din egen karriere

pix-vibe
Vibeke Skytte, Lederne

Der er ingen gyldne regler for, hvornår og hvor tit man skal skifte job. Længden af et arbejdsforhold er betinget af en række individuelle hensyn og ukendte faktorer.

»Hvornår er det en god idé at komme videre i karrieren og søge nyt job,« spurgte én af mine samarbejdspartnere mig, da vi for nylig stod og talte til et netværksarrangement. »Det må vist være op til dig selv,« var mit kontante svar ud fra den betragtning, at man som oftest selv bedst ved, hvornår det er tid til at komme videre i sin karriere.

Hvor længe man er på en arbejdsplads er meget afhængigt af, dels hvor man er i sit privat- og arbejdsliv, dels den plan, som man har lagt for sin karriere. Og så er der selvfølgelig de ukendte faktorer, hvor man ikke selv er med til at træffe valget om jobskifte.

I en undersøgelse, som Lederne foretog for snart tre år siden, gav de adspurgte ledere udtryk for, at der egentlig ikke var noget maksimum for, hvor længe man var ansat i en virksomhed. Ledere under 35 år pegede på en grænse på fem til otte år, hvor øvrige ledere mente ni år eller mere.

I de senere år har jobmarkedet ændret sig, og det er helt sikkert medvirkende til, at flere og flere ledere ønsker at blive i samme virksomhed længere end tidligere. Måske også ud fra den betragtning, at man véd, hvad man har, og at det altid er et sikkert udgangspunkt, når der er usikkerhed i verden omkring én. Men det ændrer ikke ved, at der trods alt også er ledere, der har ønsker om eller overvejer at komme videre i deres karriere.

En helt ny undersøgelse fra Lederne om jobskifte viser således, at ni pct. af de adspurgte ledere er aktivt jobsøgende, mens 28 pct. overvejer at skifte job.

For de ledere, som ikke i øjeblikket påtænker at skifte job, handler det om, at de er tilfredse med deres nuværende arbejde, at der er en god balance mellem arbejds- og familieliv, og at de ikke pt. har yderligere karrieremæssige ambitioner. Desuden tilkendegiver de, at der er gode karrieremuligheder på deres nuværende arbejdsplads.

Som årsag til et eventuelt jobskifte er det især ønsket om nye udfordringer og manglende avancement på nuværende arbejdsplads, der angives, og det er med en forestilling om, at karrieren skal fortsætte i et andet tilsvarende job eller i et mere ansvarsfuldt job.

Når ledere ønsker at komme videre i nyt job, så er en anden grund, at jobbet som leder er en livsstil, hvor det ofte giver et kick og motiverer at have mange og udfordrende arbejdsopgaver samt ofte komplekse problemstillinger, der kræver et stort engagement. Fortsætter udfordringerne ikke med at komme i en lind strøm, daler motivationen, og det er ofte tid til at komme videre.

Og det var netop den situation, min samarbejdspartner stod i. Han følte ikke, at der var udfordringer nok i det nuværende job, men han var usikker på, om tidspunktet var det rette, da han faktisk kun havde været i virksomheden i to år.

Hans argumenter for et jobskifte var, at de aftalte mål for at genoprette en skrantende afdeling var nået, og der var fremadrettet kun udsigt til driftsopgaver, hvilket for ham var direkte demotiverende. Men han følte, at han ville være illoyal over for virksomheden, hvis han opsagde sin stilling efter så kort tid.

Hans argument for at blive i virksomheden fik mig til at tænke på, at jeg faktisk for kort tid siden hørte en bekendt nævne, at en leder i hendes omgangskreds i lang tid gik med overvejelser om at skifte job, men det blev kun til tankespind, da virksomheden var midt i en nedskæringsrunde, og så ville han ikke svigte ledelsen.

Og nu havde hun lige hørt, at den pågældende var blevet afskediget – til stor ærgrelse for ham. Han burde have handlet, da han havde haft sine overvejelser – og det understreger blot, at det til syvende og sidst er op til den enkelte at beslutte, hvordan karrieren skal forme sig, og hvornår tingene skal ske.

Lader man andre mennesker eller faktorer bestemme tempoet, risikerer man at skyde sig selv i foden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen