Berlingske Business

Superstjernen er en dårlig topchef

Superstjernen er en dårlig topchef - 2
Professor Costantinos Markides fra London Business School. Foto:

VL-døgnet 2009: Det skal være slut med at dyrke topchefer som idoler, og så skal erhvervslivet finde frem til mere bæredygtige forretningsmodeller. Rendyrket profittænkning bør høre fortiden til, mener professor Costantinos Markides fra London Business School, der er en af hovedtalerne ved dette års VL-døgn.

Det bliver en betydeligt mere samvittighedsfuld forretningsverden, vi kommer til at opleve i fremtiden, hvis professor i strategi og international ledelse ved London Business School Costantinos Markides har noget at skulle have sagt.

Den cypriotiskfødte Markides, der skal tale ved dette års VL-døgn, mener nemlig, at en af grundene til at, vi er havnet i en alvorlig finansiel krise, er, at mange firmaer stadig har en forretningsmodel, der først og fremmest belønner profittænkning:

“Det er de rammer, du giver dine medarbejdere, der bestemmer, hvordan de opfører sig. Hvis man hele tiden siger til sine ansatte, at målet er at forøge aktionærernes udbytte, og man samtidig lover dem bonusordninger og millioner af kroner, hvis det lykkes, så bruger de sjovt nok al deres tid på netop det. Også selv om det betyder, at de måske skal tage nogen dumme eller ulovlige beslutninger.”

“Min pointe er, at så længe man har en ledelsesstrategi eller et kapitalistisk syn, der kun går på at forøge aktionærernes udbytte, så vil intet ændre sig. Jeg synes ikke, at det bør være meningen med firmaets ledelsesstrategi.”

Professoren anerkender, at alvorlige økonomiske kriser gerne indfinder sig med 10 til 15 års mellemrum, men han er samtidig ikke i tvivl om, at de virksomheder, som vil opleve størst succes i fremtiden ikke vil være styret af ren kapitallogik. De vil gennemføre nogle strukturelle ændringer, så de undgår at ende i de samme problemer, som de står i nu:

“Hvis du siger til dine medarbejdere, at de skal skabe merværdi for hele samfundet, så bliver du nødt til at tænke på miljøet, arbejdsløsheden og de produkter, du fremstiller. Jeg tror, at vi har givet folk en forkert målsætning, nemlig at maksimere aktionærernes udbytte. Når man får det at vide, så er det, man bliver ligeglad med miljøet og medarbejderne. Hvis ledelsen ændrer på denne målsætning, så tror jeg, at en masse ting automatisk vil følge med.”

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen