Berlingske Business
17:42

Superhelte smører også madpakker

vib
Vibeke Skytte, Lederne

KRONIK.

En ny undersøgelse fra Lederne om lederambitioner baseret på svar fra 1.012 i alderen mellem 18 og 30 år viser, at hver femte unge dansker fra 18 til 30 år har ambitioner om en dag at bliver leder.

Undersøgelsen viser også, at det kun er 14 procent af de unge kvinder, der ønsker et lederjob, mod 25 procent af mændene, og væsentlig flere unge mænd end kvinder har ambitioner om at blive topchef. Mens 13 procent af de adspurgte mænd svarer »ja, helt sikkert« til, at de drømmer om at blive topchef, gælder det desværre kun fire procent af kvinderne. Og jeg skriver »desværre«, ­for der er stadig alt for få kvinder i lederjob, men vi er på vej.

Når vi i Lederne kigger på vores medlemstal, kan vi se, at andelen af kvinder nu udgør 29,5 procent, og en forholdsvis ny analyse fra DI viser, at andelen af kvindelige bestyrelses­medlemmer fra 2008 til 2016 er mere end fordoblet: fra ti til 26 procent.

08BUSAdvokatfirmaet-Gorri#2.jpg

Med lederambitionsundersøgelsens resultat in mente var det derfor også med et smil på læben, at jeg for et par uger siden læste en artikel fra Berlingske Business om den 24-årige CBS-studerende Sofie Henriksen. Hun er én blandt seks udvalgte i konkurrencen »CEO for en dag«, og hun havde ønsket og fået lov til at følge Chr. Hansens CEO, Cees de Jong, gennem en hel arbejdsdag.

Ud fra artiklen at dømme er jeg slet ikke i tvivl om, at hun havde en fantastisk dag og fik en oplevelse, som hun vil kunne drage nytte af i sit fremtidige liv som leder eller måske topleder, for jeg er helt sikker på, at hun er én af de unge, som vil vælge en ­ (top)lederkarriere.

Men det var også ganske interessant at læse i Berlingske-artiklen, at Cees de Jong efterfølgende har fået henvendelser fra flere af sine medarbejdere, om de også må følge ham for en dag. Til det siger de Jong: »Jeg tror, at min stilling for nogle ansatte er omgærdet af en del mystik, og jeg tror, at vi kan bruge erfaringerne til at finde ud af, om eller hvordan vi skal tilbyde det samme til ansatte«.

sur

Udtalelsen fik mig til at tænke på, at når unge mennesker svarer på, om de har ambitioner om at blive leder eller topleder, ved de formentlig kun meget lidt om, hvad jobbet reelt indebærer.

Nogle har måske en forestilling om jobbet, fordi mor, far eller en anden i deres nære omgivelser er leder, men for andre vil det helt sikkert »være omgærdet af en del mystik«, som Cees de Jong udtaler. Det kan også være én af grundene til, at ambitionerne om at blive topleder ikke er så udbredte – det handler måske ganske enkelt en hel del om uvidenhed?

Jeg tror, at det vil gøre en stor forskel, hvis ledere – og meget gerne topledere – stiller sig til rådighed for de unge og fortæller og viser dem, hvad vil det sige at være leder. Hvad er det for et ansvar, man som leder påtager sig, hvilke beslutninger skal der træffes, og hvad er det for udfordringer, man kan støde på undervejs, men som ikke kan omsættes til ord i en teoribog.

De unge kan læse sig til meget, men de kan lære endnu mere ved at følge en leder tæt i situationer, hvor der f.eks. er et vigtigt møde, en vanskelig samtale eller bare en »normal« dag på kontoret.

Colleagues dicussing business

De vil samtidig også erfare, at en leder ikke er en udødelig superhelt, der kan klare alt med magiske evner, men »bare« er et menneske. Et menneske, der også kan blive i tvivl om en beslutning, være nervøs inden en stor begivenhed og som uden for arbejdspladsen er mødre og fædre, der henter børn og smører madpakker.

Ledelse er ikke mystik eller magi, men dækker spændende job, hvor det handler om at tage ansvar. Og er ambitionerne til et toplederjob, skal der tages et endnu større ansvar. Selv om der ifølge den førnævnte undersøgelse stadig er plads til endnu flere med lederambitioner, glæder det mig at kunne konstatere, at der er unge mennesker, der har lyst til at tage det ansvar.

Vibeke Skytte er direktør for interesseorganisationen Lederne

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen