Berlingske Business

Stress rammer også i toppen

Regeringen slår til mod stress og mobning - modelfoto
Foto:

Hver femte leder i Danmark føler sig stresset, viser en undersøgelse fra interesseorganisationen Lederne. Især unge ledere er sårbare, og erhvervspsykologer efterlyser handling fra virksomheder.

En lidelse uden én klar definition. Og alligevel en af de største sundhedsfarer for den danske befolkning.

Næsten en halv million danskere mærker stressen stramme hver eneste dag, og 1.400 danskere dør hvert år på grund af arbejdsrelateret stress. De røde lamper blinker i erhvervslivet. Ikke bare hos medarbejderne, men i høj grad også på direktionsgangene.

I en undersøgelse, som onsdag offentliggøres af interesseorganisationen Lederne, fremgår det, at hver femte leder i Danmark føler sig stresset. De skal lede og fordele arbejdet for tusinder af danskere, men alligevel formår de ikke at vurdere, hvor meget de selv kan håndtere.

Undersøgelsen, som ifølge Lederne viser et foruroligende højt antal stressede chefer, er foretaget af analyseinstituttet YouGov blandt 8.177 ledere, der skulle tage stilling til en arbejdsperiode på to uger.

stresset

18 procent af lederne svarer, at de »hele tiden« eller »ofte« føler sig stresset. 34 procent oplever »somme tider«, at presset bliver for stort. Hårdest ramt er linjeledere – altså personer med ansvar for medarbejdere, men ikke andre ledere. Stressniveauet falder en smule for hvert trin, man går op ad ledelsestrappen.

Arbejdsmiljøchef hos Lederne Lars Andersen mener, at tallene er stærkt bekymrende.

»En stresset leder er en stækket leder. Når lederen er stresset, forplanter det sig både op og ned i organisationen og går i sidste ende ud over kvalitet, produktivitet og arbejdsmiljø,« siger Lars Andersen.

Ambitiøse unge uden bremseklods

Især de unge ledere kan nikke genkendende til ængstelige tanker og trykken for brystet. Her er det nemlig hver fjerde leder, som »hele tiden« eller »ofte« føler sig stresset, mod 11 procent af lederne på 60 år og derover. Hos den almindelige befolkning er tallet omkring de ti procent.

Tendensen er, at de unge chefer presser sig selv hårdt og mere, end deres helbred kan holde til.

Martin Bjergegaard

»De vil gerne kunne det hele på den halve tid. De unge tror, at de skal være lige så gode eller bedre end deres ældre kolleger, og når konflikterne så opstår, er de ikke godt nok rustet til at håndtere dem,« siger Lars Andersen.

De unge kaster sig ud i det nye job med store ambitioner og 180 kilometer i timen. Men når virkeligheden rammer, og den ud over succeserne byder på erkendelse af, at man ikke er lige så dygtig som de ældre kolleger, er nedturen ekstra hård.

Han bakkes op af Henrik Rosenstjerne, erhvervspsykolog og direktør for Center for Moderne Arbejdsliv.

»De unge får for dårlig vejledning. Hvis du er leder, er du drevet af dine egne ambitioner, og de unge vil højere op i systemet. Men på et ubevidst plan sætter de barren for højt,« siger Henrik Rosenstjerne.

Stress forplanter sig ned i systemet

Hvis din chef er syg eller stresset, er der større chance for, at du bliver syg eller stresset. Det er ikke raketvidenskab, men det er en mekanisme, der ikke bliver gjort nok for at undgå, hvis man spørger Lars Andersen fra Lederne.

»Man skal lade være med at parkere stress-indsatsen i en HR-afdeling. Man skal tænke det ind på alle niveauer af virksomheden. Virksomheder tænker meget på rekruttering, men lederne skal også have optimale rammer og vilkår efter rekrutteringen,« siger Lars Andersen.

15BUSjanbechandersen.jpg

Han mener, at virksomhederne skal blive bedre til at forebygge stress. For alternativet er, at de taber spandevis af penge på dårligt arbejdsmiljø. Det koster cirka 500.000 kroner at erstatte en sygemeldt medarbejder med akademisk uddannelse, og det beløb vil en virksomhed kunne spare, hvis stressindsatsen fokuserer på forebyggelse frem for at behandle chefen, når han er gået ned og har sygemeldt sig.

Hvis en leder er langtidssygemeldt, koster det virksomheden fire millioner kroner ifølge tal fra Teknologirådet. Virksomhederne har med andre ord incitament til at satse på forebyggelse, men ifølge Henrik Rosenstjerne tænker man alligevel ikke stressforebyggelse tilstrækkeligt ind i organisationen. Han foreslår helt konkret, at virksomhedens erfarne kræfter skal hjælpe deres yngre kolleger med at bruge ressourcerne korrekt.

»I gamle dage havde man mesterlære. Man bliver en god leder ved at lære af de kompetente – og inkompetente – folk, man møder på sin vej. En ældre kollega, der kan rådgive, ville være en gevinst for alle unge ledere,« siger erhvervspsykologen.

FACEBOOK-WEBSITE/

Bliv tres, slip for stress

Mens de unge stikker af i stressstatistikken, er der mere lænestol og overskud over de ældre ledere. Kun hver tiende leder over 60 år er ramt af stress, og ifølge erhvervspsykolog Henrik Rosenstjerne er årsagen til de ældres mere fornuftige håndtering af arbejdspresset ligetil. De ældre ledere har fundet den magiske formel, men det er næppe, fordi de dyrker yoga på arbejdspladsen, eller fordi de spiser sundt og motionerer mere end deres yngre chefkolleger.

Ifølge erhvervspsykologen giver erfaringen ro og mulighed for at bedømme ens egne ressourcer på en meget bedre måde. De ældre bør dog ifølge Henrik Rosenstjerne og Lars Andersen fra Lederne i langt højere grad hjælpe sine yngre lederkolleger. Det kunne ske gennem mentorordninger.Henrik Rosenstjerne mener, at den flade danske organisationsstruktur er en potentiel stressskaber både for unge og ældre.

»Hvis ledere havde mere klart definerede strukturer på arbejdspladsen, og vi tydeliggjorde hierarkier, ville vi gøre det nemmere for lederne. Den flade struktur er designet til, at de mest ambitiøse ødelægger sig selv,« siger Henrik Rosenstjerne.

Han mener ikke, at yderligere arbejds- miljøregler vil hjælpe på stressniveauerne, da virksomheder er meget forskellige, og da man ikke vinder ved at fjerne deres rum til at være fleksible. Man skal have virksomhederne til selv at indrette arbejdspladsen, så stressen får meget sværere spil. Det er nemlig en god forretning – en langsigtet investering i unge ledere.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen